Sådan kan du kontakte BørneTelefonen

Brev

forelskede/selvmord

Hey 
jeg er 13 år og går i 7kl 
i efterår begyndte da en ny dreng i min klasse han er den smukkeste dreng jeg nogensinde har set før 
vi var så i grupper (vi er 5 i gruppen og vi skal have grupperne 1 år) i starten var han meget stille men så begyndte han og tale mere og mere han er virkeligt ond nogle gange han kan sige nogle ting som gøre folk ked af det som fx sagde han til mig (du så dum) idag nu som han ved jeg er dårlig til matematik det pisser mig virkelig af 
og nogle gange er vi så gode venner hvor vi griner osv men han er typen som gøre folk til grin 
jeg kan ikke spørge eller tale med ham om hvorfor han er sådan som han er og at han ikke ville stoppe med at være så ond 
han er rigtig populære og ingen gider/tøre at svare ham tilbage 
jeg er virkelig forelsket i ham men når han er så ond såre han mig virkelige 
ville så meget gifte med ham selom vi kun er 13 år 
man kan heller ikke stole på ham 
ved bare ikke hvad jeg skal gøre 
igår var jeg så alene hjemme min mor og far arbejder og har ikke søskende
min bedsteveninde har vores nøgler derhjemme hun sover tit og er altid sammen med mig man skulle tro hun var en del af familien
men var rigtig tæt på at begår selvmord skærte mig selv lidt over alt og var klar til at tag alt mulige piller på en gang i munden så jeg døde!
Min bedsteveninde var så kommet hjem og kaldte på mig 
før det skrev jeg til hende( vi ses du var en af grunden til jeg stadig levede men tiden er gået og kan ikke klare længere vi ses for altid elsker dig husk jeg altid er der for dig) noget ikke at tag pillerne ind i munden nu som hun stoppet mig fortalte hende så det hele og hun var chokket over at jeg ville dø for denne dreng men han betyder simpelthen så meget
elsker ham så meget men pointen er at jeg bliver så ked af hans personlighed nogle gange 
hvad skal jeg gøre?
Håber jeg for svare hurtigt som muligt?

Pige, 13 år
Svar fra

Børnetelefonen

Kære du, tak for dit brev. Jeg kan godt mærke, at du er helt skudt i den her dreng. Man kan jo ikke selv styre, hvem man bliver forelsket i, men som jeg forstår dit brev, er du faldet for en, som du faktisk også synes indeholder nogle ting, du ikke så godt kan lide. Er det mon rigtig forstået?Jeg bliver nysgerrig på, hvad du allerhelst kunne tænke dig, der skulle ske mellem jer. Du har et fremtidsønske om, at I skal giftes, men hvad kunne du tænke dig, der skete lige nu? Måske tænker du, at det bare ville være fantastisk at være kærester med ham lige nu, eller måske er du faktisk lidt usikker på, om han ville være en god kæreste? Måske har du slet ikke lyst til at fortælle ham om dine følelser? Jeg tænker, at det måske ville være interessant for dig, hvis du kunne have mod på at lave en liste over, hvordan du synes en god kæreste skal være. Skal en god kæreste være kærlig, sjov, populær, smuk, en man kan stole på, omsorgsfuld eller hvad er vigtigt for dig? Når du har lavet sådan den liste, er du måske også blevet klogere på, om ham drengen faktisk er noget for dig, eller om der måske findes andre mere interessante drenge derude. Du kunne måske også lokke din veninde til at lave samme type liste og på den måde få en god snak om, hvilke kvaliteter en god kæreste skal have.Du nævner i brevet, at du har været tæt på at begå selvmord og har skåret i dig selv. Jeg tror, at mange der er forelskede kan genkende den følelse af ”hvis jeg ikke får fat i ham eller hende, så er livet ikke værd at leve”. Alligevel bliver jeg naturligvis bekymret for dig. De kommende år som teenager kommer til at byde på stormende forelskelser og måske også tidspunkter, hvor man kan blive rigtig såret. I de situationer tænker jeg, at det er meget vigtigt at læne sig op ad en god veninde. En veninde der kender dig godt, og som du kan være ærlig overfor. Du er heldig, for det virker som om hun allerede er i dit liv, og jeg synes det var meget modigt af dig at fortælle om dine tanker om selvmord. Hvis du en anden gang oplever, at tanker omkring at skære i dig selv eller tanker om selvmord dukker op, tænker jeg også, at det kunne være rigtig rart for dig at tale med en voksen om det. Det kunne fx være en lærer eller et familiemedlem. Hvis du ikke tænker, det er en mulighed, kan det være en rigtig god ide enten at ringe eller sms'e til BørneTelefonen på 116111 eller skrive ind på chatten. Du er anonym, og rådgiverne er vant til at tale med andre børn og unge, der oplever det samme som dig.På vores hjemmeside kan du både læse vores tema om forelskelse, og om når kærlighed gør ondt. http://www.bornetelefonen.dk/Temaer/Forelskelse.aspxoghttp://www.bornetelefonen.dk/Temaer/Naar-kaerlighed-goer-ondt.aspx. På siderne kan du også læse andres unges breve om forelskelse. De bedste hilsnerBørneTelefonen

Få endnu flere gode råd om Forelskelse, kærlighed og kærestesorger

Kærlighed og forelskelse kan være det bedste, men hvis dit hjerte er blevet knust, kan det også gøre rigtig ondt!

Hvordan får man en kæreste? Er du forelsket? Ved du ikke, hvordan du flirter eller scorer dit crush? Er du blevet helt vild med din bedste ven?

Måske du er midt i et break up og har kærestesorger? Eller måske du gerne vil slå op med din kæreste – men hvordan gør man det?

Det kan også være, du er jaloux på din ven, fordi han scorede hende, du var vild med. Eller måske jalousien dukker op, hvis din kæreste er sammen med sine venner.

Her på siden kan du finde svar på spørgsmålene ved bl.a. at prøve scoreguiden, kysseskolen, se videoer eller få råd om kærestesorger og forelskelse.

Ramt af kæreste sorger? Få gode råd!

Det kan gøre så forbandet ondt at have kærestesorger! Her kan du få gode råd til, hvordan du bedst kommer igennem dine kærestesorger.

Ring

Ring til bisidningen på nummer 35 55 55 56.

SMS

Send SMS til BørneTelefonen på nummer 116111.

Ring

Ring til BørneTelefonen på nummer 116111.

Chat
Chat
Gruppechat
Gruppechat