Forbudt kærlighed

Kære pige på snart 15 år.

Tusinde tak for dit brev. At være forelsket er jo en rigtig dejlig følelse. Og hvor er det dejligt, at du oplever den.

Jeg kan godt forstå, at du er splittet. Det er ikke nemt, når ens forældre ikke kan se det samme i en person, som en selv. Det er vigtigt, at du husker på, at dine forældre sikkert kun vil passe på dig. Og måske havde de også været skeptiske, hvis det havde været en kristen dreng, som du havde mødt. Det lyder dog ikke rart, at de har fordomme om ham, fordi han er udlænding. De ting hænger jo bestemt ikke sammen.

Der er jo rigtig meget fremme i medierne omkring muslimer. De bliver indimellem fremstillet, som nogen der kan være farlige, selvom der jo ikke er nogen mennesker der er ens - hverken kristne, muslimer eller jøder. Men nogle gange kan det "fremmede" skabe frygt. Med det "fremmede" mener jeg det, som man ikke kender så godt fra sin egen hverdag. Måske kender dine forældre ikke så mange udlændinge og har kun det billede, de kender fra medierne (også sociale medier)? Så måske det kunne være en idé, at snakke med dine forældre om, hvad det egenlig er de er bekymret over?

Du kunne en dag fx hjælpe din mor med aftensmaden, og så snakke med hende om din kæreste. Du kan fortælle, hvem han er, og hvor han kommer fra. Du kunne jo foreslå din mor, at I kunne invitere ham forbi en dag til en kop the og et stykke kage. Så kan de jo se ham og snakke med ham.

Du kan jo også foreslå dine forældre, at de ringer ind til Forældretelefonen på 35 55 55 57. Her sidder der nogle rigtige dygtige rådgivere, der kan give forældre nogle råd til, hvordan de kan gøre det rigtige for dig. For du må jo ikke være i tvivl om, at dine forældre lige nu tror, at de gør det rigtige for dig.

Det er sådan, at du har ret til at blive hørt. Og du har også ret til, at have dit eget privatliv og mene, hvad du vil. Det samme gælder for din kæreste. Men i sidste ende er det forældrene, der kan bestemme hvad I må og ikke må, fordi I er under 18 år.Men snakken og jeres forskellige meninger skal der være plads til.

Du skriver, at din kærestes forældre har det på samme måde. Du kan jo vise din kæreste dette brev. Måske han kan bruge samme svar til hans forældre? Det kan nemlig sagtens handle om nogle af de samme ting. 

Jeg håber, at mine svar kan hjælpe dig lidt. Ellers kan du og din kæreste altid ringe herind. 

Mange hilsner fra
BørneTelefonen.