Sådan kan du kontakte BørneTelefonen

Brev

Forbudt kærlighed

Hey bb 😀

Jeg skriver ikke lige alderen ville gerne holdes anonym..

Men jeg er virkelig forelsket i en sød dreng er 70% sikker på at han også er fx når vi kigger på hinanden er det som om det kun er os to tilbage eller smiler til hinanden men problemet er at jeg g ham er muslim og der for er kæresteri uacceptabelt

jeg kan ikke bare glemme ham jeg ved virkelig ikke hvad jeg skal gøre

Pels heeeelp tak❤️

Pige, 11 år
Svar fra

Børnetelefonen

Kære du

Tusind tak for dit brev. Jeg kan godt forstå, at du synes det er svært at glemme ham, som du er vild med. Det er nemlig rigtig svært at styre sine følelser.

Du er oppe imod tro, traditioner og kultur, der er skabt over flere tusind år. Derfor er det ikke noget, som man sådan uden videre kan ændre på. Men selvfølgelig er der noget, du kan gøre, du skal bare vurdere, hvor villig du er til at kæmpe for det.

Jeg ved ikke, hvor meget dine forældre holder fast i deres tro og traditioner? Men det lyder som om, at I har snakket om, at du ikke må have en kæreste? Har du prøvet at sætte dig ned sammen med dine forældre og tale med dem om det? Du kunne sige til dem, at du gerne vil tale om det med kærester, men at du ikke ønsker, at I skal være uvenner. Måske kunne I kommer tættere på at forstå hinanden, hvis I fik talt sammen om det.

Måske kan du også spørge ind til, hvordan dine egne forældre fandt sammen, og hvordan det var for dem, da de var på din alder? Hvis du er heldig, så kan snakken åbne op for, at I bedre kan forstå hinanden. Du kan også spørge dem, om hvordan de gerne have, at det skal foregå hvis du finder en, som du er vild?

Hvis du føler, at du ikke er klar til at snakke med dine forældre, er der en rådgivning, som har direkte erfaring i at hjælpe unge med lige præcis din problemstilling. De er fantastisk dygtige, og så er de lige så gode som os til at sørge for, at du kan være helt anonym, lige så længe du ønsker det! Det hedder Etnisk Ung. Deres hjemmeside er rigtig god, de har også en brevkasse og en telefonrådgivning. Du kan finde dem her: http://www.etniskung.dk/

Du er også altid velkommen til at ringe herind og tale med en af os. Når man taler direkte sammen, så vil det ofte være meget nemmere at komme frem til en rigtig god løsning. Man kan stille hinanden spørgsmål og sikre sig, at man forstår hinanden helt. Du kan ringe på 116 111, dette nummer kan du også sende en sms til. Det er gratis og anonymt.

Jeg håber, mit svar kan hjælpe dig.

Kærlig hilsen BørneTelefonen

"alene" hør andres fortællinger

Hør sangeren Clara og 15-årige Tiba tale om at have en udenlandsk baggrund og føle sig anderledes.

Religion og kultur Andre der hjælper

Amal Hayat

Hjælp til unge på vej ind og ud af radikalisering
Læs mere

Diskriminationslinjen

Rådgivning i forbindelse med diskrimination
Læs mere

Headspace

Har du brug for at mødes og tale med en voksen anonymt? (12-25 år)
Læs mere

Ring

Ring til bisidningen på nummer 35 55 55 56.

SMS

Send SMS til BørneTelefonen på nummer 116111.

Ring

Ring til BørneTelefonen på nummer 116111.

Chat
Chat
Gruppechat
Gruppechat