Kære pige på 17 år
Tak for dit brev, hvor du så fint beskriver dine følelser. Jeg kan godt forstå, at du er helt sønderknust lige nu. Kærlighed er både noget dejligt men til tider også svært noget. Kærlighed kender ikke altid til fornuft og ej heller alder, så hvad skal man gøre, når man som du, forelsker sig i en mand der er en del år ældre.
Det lyder til, at i har et fint forhold og opfører jer fornuftigt og er bevidste om aldersforskellen, det synes jeg er positivt. Jeg tænker, at din mor nok er blevet meget chokeret og bange, da du fortalte hende om dine følelser. En mors værste frygt, er at deres døtre på den ene eller anden måde skal komme galt af sted. Hun ser dig som en ung teenager og ham som en voksen mand og tænker naturligt, at det er mere end du er parat til i din alder. Når man som du er forelsket, kan alt lade sig gøre, men din mor der står på sidelinjen, hun ser nok mest de problemer der er i det og hvad der kan gå galt for dig. Man kan sige, at hun gør hvad hun kan for at passe på dig, og der ikke sker dig noget. I ser på det fra hver jeres syn, du som den forelskede og hun som din mor, der passer på dig.
Din kæreste og dig har sikkert også snakket om, de problemer der er ved aldersforskellen og du ved måske et sted, at det er en stor aldersforskel, men den slags gider man bare ikke at tænke på, når man er forelsket. Hvad tænker du mon om det jeg skriver, har jeg lidt ret eller? Måske når din mor er faldet lidt ned, kunne du overveje om, der var en måde i kunne få en god snak om det hele? Måske hvis du prøver, at sætte dig i hendes sted og fortæller hende, at du godt kan forstå hendes reaktion men bare er rigtig ked af det, fordi du jo sidder i en svær situation med alle dine følelser nu. Måske kan din mor så forstå, at selvom hun måske er den voksne og fornuftige mor lige nu, så er du datteren der bare er rigtig ked af det. Din mor har sikkert også været forelsket engang og ved hvor hårdt det kan være, når det ikke lige går som man gerne vil. Jeg ved ikke hvordan dit forhold ellers er til din mor, men jeg tænker, at det måske ville være godt for jer begge med denne snak, så i fremover kan have et godt og ærligt forhold til hinanden?
Din kæreste lyder til at være en rigtig sød og god fyr. Det at han vil have, at du fortæller om jer til din mor, synes jeg er rigtig fornuftigt af ham. Han er en del ældre end dig og ved sikkert, at det kan være svært for andre at forstå aldersforskellen og han har sikkert også vidst, at det ville være rigtig svært for din mor at acceptere. At han på trods af det har bedt dig om, at være ærlig overfor din mor, tyder på at han har en rigtig god karakter. Selvom det er rigtig svært, så tænker jeg, at det bedste du kan gøre, er at vise din modenhed og være ærlig og fortælle din kæreste, hvordan din mor reagerede. Uden at kende din kæreste, så tror jeg, at han lidt har forventet denne reaktion og er sikkert forberedt på det.
En mulighed kan være, at din kæreste snakker med din mor, han er 30 år gammel - voksen og kan godt tage ansvar i sådan en situation som jeres. Hvad tænker du om det? Det vigtigste er dog først og fremmest, at i to får snakket om, hvordan i har det og sammen finder ud af, hvad der så skal ske.
Det er svært at sige, hvad der så vil ske fremover, men din kæreste har vist sig som en fornuftig og ærlig mand, så måske fortjener han og jeres kærlighed, at du også er fornuftig og ærlig overfor ham? Ulykkelig kærlighed er slet ikke sjovt og det kan være rigtig svært, at se hvordan man skal komme videre. Men jeg tror, at når du har snakket med både din mor og din kæreste, så er du mere klar på, hvad du skal vælge at gøre og måske kan i sammen finde den bedste løsning?
Jeg håber at mine forslag kan hjælpe dig og at du både bruger hoved og hjerte i dine overvejelser. Hvis du har brug for at få snakket mere om det hele, så er du meget velkommen til at ringe eller skrive til BørneTelefonen på 116111 eller logge på chatten på vores hjemmeside. Her sidder en masse søde rådgivere, der er gode at snakke med, når man er ked af det.
Kærlig hilsen BørneTelefonen
