Sådan kan du kontakte BørneTelefonen

Brev

Foran

Læs hele brevet
Svar fra

Børnetelefonen

Kære N.

Tak for dit brev. Det er godt, du skriver herind med de tanker og føleser, du går rundt med. 

På BørneTelefonen snakker vi med rigtig mange børn på din alder, der går med mange af de samme tanker som dig. I din alder kan det være meget forskelligt, hvor langt man er i puberteten. Nogle er meget udviklede og nogle er knap nok kommet i puberteten endnu. Jeg kan godt forstå, at det kan give spørgsmål som: "Kan jeg gå i stramme trøjer?" Osv. 

I forhold til dette konkrete spørgsmål, tænker jeg, at det kommer helt an på, hvordan du har det med at have stramme trøjer på, og om du føler dig godt tilpas med at gå i sådanne trøjer. Der er ikke noget galt i at have stramme trøjer på. Det vigtigste er, at du har det godt med det tøj, du har på.

I forhold til hvad drengene synes om det, tænker jeg på, om du mon kunne spørge dem? Det lyder som om, at du har en god kontakt med dem, når de fortæller dig det om den anden pige. Er det mon rigtigt forstået? Måske du kunne spørge dem, hvad de synes om, at piger i jeres alder går i stramme trøjer?

Du skriver også, at du synes, du er tyk og, at du føler, at alle kigger på dig. Det må ikke være en rar følelse at gå med. På BørneTelefonen snakker vi også med mange unge, der, ligesom dig, synes, de er for tykke. Mange gange er det mere en følelse end det er virkeligheden. Altså, det er oftere, at pigerne føler sig tykke, end at de er tykke. Hvordan er det mon i din situation?

Nogle gange kan det være godt at prøve at acceptere sig selv, som man nu engang ser ud, men hvis du synes, at du er overvægtig, var det måske en mulighed at søge hjælp hos en voksen og høre om det rent faktisk også er tilfældet, og i så fald bede dem om råd til, hvordan du kan ændre kost- og motionsvaner? Du kan fx snakke med sundhedsplejersken på din skole eller måske med en anden voksne, du tænker, der kunne hjælpe dig? Det kunne være dine forældre, din lærer, din moster eller en helt anden?

Jeg håber, du kan bruge mit svar. Du er altid velkommen til at ringe eller sms'e til BørneTelefonen på 116111. 

Mange kærlige hilsner fra BørneTelefonen 

Få flere råd og hjælp til Kroppen

I løbet af puberteten begynder din krop at ændre sig meget. Du begynder blandt andet at vokse mere, svede mere og få hår nye steder på kroppen. Hvis du er en dreng, begynder du også at producere sæd, og din stemme går i overgang. Hvis du er en pige, begynder dine bryster at vokse, og du får din menstruation. Vi har samlet en række spørgsmål og svar på alt det, man ikke tør spørge om ved både pigekroppen og drengekroppen.

På siden kan du også teste din viden om kønsorganerne, lære noget nyt i vores videoer, læse andre børns breve kroppen eller få gode råd til, hvordan du får et godt forhold til din krop.

Kender du privatsnak.dk?

privatsnak.dk kan du se film og læse om:

  • Hvad sker der, når man kommer i puberteten?
  • Hvad gør man, hvis man får bumser?
  • Hvordan kan man mærke, om man er forelsket?
  • Hvornår har man sex første gang?
  • Hvordan sætter man et kondom på?

… og mange andre spørgsmål.

Ring

Ring til bisidningen på nummer 35 55 55 56.

SMS

Send SMS til BørneTelefonen på nummer 116111.

Ring

Ring til BørneTelefonen på nummer 116111.

Chat
Chat
Gruppechat
Gruppechat