Hej pige på 16 år
Tak for dit brev. Det er slet ikke rart, når man føler sig usikker på sig selv og tankerne kommer til at fylde for meget. Så derfor er det rigtig godt, at du har skrevet herind til BørneTelefonen.
Jeg vil starte med at fortælle dig, at det er meget almindeligt at føle sig usikker. Måske ved du det allerede godt. Jeg snakker med mange andre børn og unge, der har den samme følelse. Mange fortæller, at de gerne vil ”passe ind” og gør meget for at komme til at ligne de andre. Når de gør det, føler de sig ikke altid som sig selv og så føler de sig derfor endnu mere usikre. Kan du mon genkende det fra dig? Du er god nok som det menneske, du er og det er derfor vigtig at være sig selv.
Du skriver i dit brev, at du overtænker rigtig meget. Nogle gange kan det føles som om tanker har deres eget liv og at de ikke er til at stoppe eller at de kører i ring. Er det mon også sådan for dig? Det kan være svært at lade sine tanker være, men det er faktisk noget, man kan øve sig i. Nogle siger, at de bruger en pytknap og så går i de i gang med at tænke på noget andet. Andre tænker på sine tanker som et myggestik, hvis man klør i myggestikket, bliver det værre. Men hvis ikke gør noget ved myggestikket, så forsvinder det af sig selv.
På samme måde kan man øve sig i, at lade sine tanker passe sig selv uden at give dem opmærksomhed, så skal tankerne nok forsvinde af sig selv. Det kan være en svær øvelse og nogle synes det er rart at snakke med nogle af de mennesker, der er tæt på i hverdagen. Det kan fx være en fra familien eller en god veninde. Hvad tænker du mon om det?
Jeg giver dig også lige en lille øvelse du kan prøve hvis du har lyst: Vend de negative tanker
Du spørger til, hvordan man lægger op til nogen, hvis man er usikker på om den anden er interesseret og om man nu kan finde ud af det. Det er et godt spørgsmål, som jeg tror alle har stillet sig selv på et eller andet tidspunkt. Jeg tror det vigtigste er, at man er sig selv.
Og hvis du kan mærke, at der er en, du har lyst til at flirte med, så handler det om at turde springe ud i det. Det vigtigste er altid at mærke, om det er noget, du har lyst til. På BørneTelefonens hjemmeside er der faktisk noget om hvordan man viser en anden, at man er interesseret. Der er også en guide til at kysse. Måske kunne du have lyst til at læse det. Det finder du her
Jeg håber du kunne bruge noget af det, jeg har skrevet i mit svar.
Alt det bedste til dig.
Kærlig hilsen BørneTelefonen