Første kæreste

Kære dig

Det lyder dejligt, at du og drengen fra din klasse er glade for hinanden. Med forelskelse følger der tit – næsten altid – nogle bekymringer og nervøsitet med. Så jeg forstår godt dine spørgsmål. Og jeg vil prøve at svare på dem og hjælpe dig lidt videre.

Du spørger, hvorfor du reagerede, som du gjorde, da han flyttede sin hånd tæt på din. Jeg forstår godt, at du spørger, men jeg kan nok ikke svare dig helt sikkert på det.

Jeg tænker, at du blev lidt nervøs, og så prøvede du at gøre situationen mindre akavet, ved bare at holde dine hænder for dig selv. Jeg tænker også, at det slet ikke var fordi, at du ikke kunne lide ham. Men at du har brug for, at det går roligt frem med ham og dig. Det er helt okay. Det er godt, at du mærker efter, og reagerer på dine grænser.

Du spørger, om det er fordi, du ikke er klar til at have en kæreste. Det kan jeg desværre ikke svare dig på. Jeg tænker faktisk, at du selv er den bedste til at svare på det.

Man kan sagtens være forelsket og samtidig ikke være helt klar til at være kærester på en bestemt måde. Der findes ikke nogen opskrift på, hvornår man er klar til at have en kæreste, og hvad det indebærer, at man er kærester.

Man kan være kærester på alle mulige måder.

Der er ingen krav til, at man skal være fysisk, eller hvornår man skal være det – altså fx. holde i hånden eller kysse. Man kan være kærester og skrive sammen, gå en tur sammen eller måske være sammen, mens ens venner eller familie også er der. Der er ikke noget, der er rigtigt eller forkert.

Det er vigtigt, at man er sød overfor hinanden, respekterer den andens grænser og så er det vigtigt, at man selv mærker efter, hvad man har lyst til, og hvad man ikke er klar til endnu. Det kan være skræmmende, hvis man kommer til at overskride sin egen grænse – fx. hvis man kysser én, selvom man egentlig ikke havde lyst.

Det lyder som om, at du er ret god til at mærke efter, hvad du har lyst til og ikke har lyst til – og det er virkelig flot at kende sig selv på den måde!

Der findes ikke en gennemsnitsalder for at have en kæreste. Selv helt små børn aftaler nogle gange, at de er kærester. Og ens bedsteforældre kan få en kæreste som 90-årig.

Der er ingen forkert måde at være kærester på – man må helt selv være kærester på den måde, der passer begge mennesker allerbedst.

Det kan være en god idé, at man taler sammen om, hvordan man gerne vil være kærester – taler om, hvad man gerne vil, hvad man ikke vil og måske noget, man vil vente med.

Måske kan du skrive sammen med drengen om, at du rigtig godt kan lide ham og lidt om, hvad du tænkte der under filmen. Det er helt naturligt at sige, at man blev nervøs for noget. Det kan faktisk være rigtig sødt, at man bliver lidt genert.

De bedste tanker fra

BørneTelefonen