Sådan kan du kontakte BørneTelefonen

Brev

første gang?

Hej BB!

jeg er en pige på 16, som har en fantastisk kæreste som også er 16.

Vi har været sammen i omkring 3-4 måneder nu, men har været bedste venner i snart et år, så vi stoler rigtig meget på hinanden.
men efterhånden har vi snakket om hvordan vi begge godt kunne tænke os at have sex.

Ingen af os har haft sex før, så derfor har vi prøvet at finde ud af så meget som muligt fra både venner og nettet.

Men vi har lidt et problem, og det er at jeg er rigtig stram.

han har givet mig finger flere gange, og vi prøver langsomt at “træne mig op”, så vi kan komme til at have sex uden at det bliver ubehageligt, men indtil videre har han ikke været i stand til at få mere end to fingre op, hvilket har været lidt ubehageligt.

det er rigtig frustrerende(specielt for mig), da det derfor får os til at være i tvivl om vi skal vente endnu længere, selvom vi begge to er klar, så vi er sikre på at det ikke vil blive ubehageligt.

derfor vil jeg spørge om råd til vores første gang, og hvordan vi kan gøre, for at vi begge får en super oplevelse!

Vi er begge meget modne, og vi er rigtig trygge ved hinanden, så det er simpelthen kun min krop, som forhindrer os i det…

på forhånd tak for jeres svar! håber virkelig i kan hjælpe.

mvh. C

Pige, 16 år
Svar fra

Børnetelefonen

Kære C

Til lykke med din dejlige kæreste. Det lyder som om I har det så godt sammen – og at I stoler meget på hinanden. Det er vigtigt.

I har nu taget et langt ”tilløb” til at have samleje, ja I er sågar gået i træningslejr, så jeg kan godt forstå din frustration over, at det ikke bare kan lykkes.

Jeg er glad for at læse, at du og ikke mindst din kæreste tager dit ubehag alvorligt. Mange unge ville måske ignorere det og bare presse på. Godt at du lytter til din krop. For det er kroppen (ikke bare vores hjerne og vilje) vi dyrker sex med. Kroppen fortæller hvad den vil og kan.

Det er fuldkommen normalt, at du oplever stramhed i skeden. Da din kæreste godt kan få to fingre op vil jeg mene, at din skede er helt almindelig. Men det er selvfølgelig kun noget en læge kan vurdere. 

Jeg tænker, at du og din kæreste har et rigtig godt udgangspunkt for, at få en super oplevelse første gang I har samleje. I er trygge ved hinanden, I kender hinanden godt, og I kan snakke sammen om sex. Men alligevel er du måske ikke helt klar? 

Det skal du nok blive, hvis du har en lille smule mere tålmodighed. Tegnene på at du er klar er, at din skede er helt afslappet, du er meget våd og allervigtigst: Du har så meget lyst til samleje, at du simpelthen ikke kan lade være.

Mit råd til jer er derfor, at I skal dyrke sex uden at han trænger ind i dig. I skal lære hinanden og jeres fælles seksualitet endnu bedre at kende. I kan fx dyrke oralsex, og bruge jeres hænder (men altså ingen penetration med fingre i begyndelsen - vent med det). Lad ham stimulere dig udvendigt, og husk at gå stille og roligt frem.

Om der går 1 måned eller et halvt år før du er klar, det kan jeg ikke svare på. Men som sagt, det skal nok lykkes.

Et lille fif til det første samleje: Pigen skal sidde øverst, så hun kan styre tempo og bestemme hvad der skal ske. Skeden er også mere åben i den position.

Held og lykke!

Har du spørgsmål til sex eller den første gang?

Den første gang kan for nogen være en stor ting. Og mange har allerede en forestilling om, hvordan det bliver. Derfor kan nogle opleve at blive nervøse, fordi de gerne vil have en god oplevelse. Men det betyder også, at det kan blive svært at slappe helt af. Nervøsiteten kan fx gøre det svære for drenge at få en stiv pik, og for pigerne at blive våde. Det bedste råd er derfor at tage det helt stille og roligt, og tale sammen om det. 

Det er helt almindeligt at blive nervøs eller usikker omkring sin første gang. Måske du er usikker på, om du kan finde ud af det? Om du vil kunne lide det? Hvornår du er klar? Eller om du ser ”rigtig” ud? 

Der findes ikke nogen rigtig eller forkert måde at se ud på. Kroppe og kønsdele ser forskellige ud. Læs mere her, og få flere gode råd til sex og den første gang! 

Quiz om sex, seksualitet og krop

Kender du til myterne?

SMS

Send SMS til BørneTelefonen på nummer 116111.

Ring

Ring til BørneTelefonen på nummer 116111.

Chat
Chat
Gruppechat
Gruppechat