Brev

Følger mig 100% klar

Læs hele brevet
Svar fra

Børnetelefonen

Kære pige på 13

Hvor er det dejligt, at du har fundet dig en kæreste, som du elsker rigtig højt, og som elsker dig lige så højt. Jeg kan godt se dit dilemma, og jeg forstår godt, at du ikke helt ved, hvad du skal gøre.

Jeg bliver nysgerrig på, om du har snakket med din kæreste om det at have sex? Kunne det måske være en mulighed at snakke med ham om, hvordan han har det med at have sex? Måske er han ikke klar, eller måske vil han gerne vente lidt.

Du skriver, at du har lovet dine forældre og dine brødre ikke at have sex, før du er over 15 år. Jeg går derfor ud fra, at det er fordi, du har snakket med dem.

Måske kunne en mulighed også være at snakke med dine forældre igen, hvor du fortæller dem, hvor meget du elsker din kæreste, og at du føler dig parat til at have sex. På den måde vil de måske også kunne hjælpe dig, ved at snakke om beskyttelse og ikke blive sure, hvis du valgte at fortælle dem hvis du havde sex med din kæreste.

Selvom dine veninder ikke tænker på sex endnu, kunne det måske godt være, at det var rart for dig at snakke med nogen om det, som du stolede på. Det kan jo godt være, at de har nogle gode råd om, hvordan du kan snakke med dine forældre om det, altså hvis du gerne vil snakke med dine forældre om det. Gode veninder dømmer ikke, og de lytter til en, hvis man har brug for det, og kan det mon være at du godt kunne bruge nogen der gerne ville lytte?

Jeg synes, det er super godt, at du har tænkt over at bruge beskyttelse. Det er virkelig en vigtig ting, når man vælger at have sex med hinanden, så man ikke får kønssygdomme eller bliver gravid.

Men det er jo egentlig også sådan, at du stadig er under den seksuelle lavalder (15 år), og din kæreste er 15 år. Det er derfor faktisk ikke lovligt for ham at gå i seng med dig. Det er også en vigtig ting at snakke med din kæreste om, hvis I virkelig gerne vil have sex med hinanden.

Hvis du gerne vil snakke mere, eller hvis du har andre ting, så er du altid velkommen til at ringe til os på 116111, vi vil altid lytte til dig.

De bedste hilsner fra BørneTelefonen

Har du spørgsmål til sex eller den første gang?

Den første gang kan for nogen være en stor ting. Og mange har allerede en forestilling om, hvordan det bliver. Derfor kan nogle opleve at blive nervøse, fordi de gerne vil have en god oplevelse. Men det betyder også, at det kan blive svært at slappe helt af. Nervøsiteten kan fx gøre det svære for drenge at få en stiv pik, og for pigerne at blive våde. Det bedste råd er derfor at tage det helt stille og roligt, og tale sammen om det. 

Det er helt almindeligt at blive nervøs eller usikker omkring sin første gang. Måske du er usikker på, om du kan finde ud af det? Om du vil kunne lide det? Hvornår du er klar? Eller om du ser ”rigtig” ud? 

Der findes ikke nogen rigtig eller forkert måde at se ud på. Kroppe og kønsdele ser forskellige ud. Læs mere her, og få flere gode råd til sex og den første gang! 

Quiz om sex, seksualitet og krop

Kender du til myterne?

Ring

Ring til bisidningen på nummer 35 55 55 56.

SMS

Send SMS til BørneTelefonen på nummer 116111.

Ring

Ring til BørneTelefonen på nummer 116111.

Chat
Chat
Gruppechat
Gruppechat