Føler mig udnyttet
Hej brevkasse.
For omkring et halvt år siden, begyndte jeg at have noget med min ven. Vi havde det mega dejligt sammen og hyggede os. Det endte ud i at vi begge fik stærke følelser for hinanden, og at vi savnede hinanden når vi var på ferier osv. i sommerferien. Vi havde i noget tid talt om at vi skulle have vores første gang sammen. I mens vi var ude og rejse snakkede vi en del om det. Da sommerferien var forbi og vi havde talt sammen, havde vi det stadig rigtig dejligt sammen.
Vi endte så med at have vores første gang sammen, og vi gjorde mange gange sammen. Vi har længe haft en god tid sammen, og har nydt hinandens selvskab og nærvær. Nu fortæller han mig så at han ikke længere har følelser for mig, og at han ikke har lyst til at fortsætte på den måde. (Det skal lige siges at det kun var to personer som vidste at vi havde haft sex)
Men han siger at han har mistet alle følelser for mig, og at vi skal stoppe det nu. Det der undrer mig er bare at han 5 dage inden havde fortalt, at han synes det vi havde var dejligt. Og det var ham selv der ville snakke med mig om hvad vi havde. Men det var åbenbart en løgn, har han sagt. Og han siger at det var fordi han ikke vidste hvad han skulle sige. Men igen, det var ham selv der ville tale med mig om det.
Efter den episode ender vi så op hos en klasskammerat , og bliver begge fulde. Han siger i fuldskab at han elsker mig, og at han har lyst til at have sex med mig. Jeg siger til ham at det ikke er en særlig god ide, efter alt hvad han lige har fortalt mig. Men han fortsætter bare med at han elsker mig, og har lyst til mig. Og fordi jeg også selv er fuld, kan jeg til sidst ikke modstå.
Problemet er bare at han lovet ikke at fortælle nogen om hvad vi har lavet før hen, og også den aften. men han fortalte åbenbart samme aften 3 drenge fra vores klasse, at vi havde haft sex nede på værelset. Det irriterer mig at han ikke kan forstå hvordan jeg har det, når han har lovet mig noget. Det har jeg også skrevet til ham, men han føler ikke han har gjort noget galt.
Jeg føler mig bare enormt brugt, ikke kun fra den aften, men også før hen. Han sagde at den aften var en fejltagelse.
Jeg føler mig virkelig klam, brugt og udnyttet. Det kan godt være han havde følelser for mig dengang, hvor vi gjorde det. Men når han stopper det SÅ pludseligt, bliver jeg ked af det og føler mig brugt.
Hilsen X