Sådan kan du kontakte BørneTelefonen

Brev

Føler mig snydt

Jeg var forleden i USA med min klasse. Påvej hjem fra washington valgte jeg at sidde ved siden af den pige jeg længe har haft følelser for. Vi har længe skrevet sammen og hun har ofte sagt hun elsker mig (Hvilket jeg også har gengældt), men vi har begge været for generte til rigtig at snakke sammen.

I bussen snakkede vi endelig virkelig sammen og alt gik godt hen til på aften. Da jeg sad ned i bussen vendte hun sig op og ladge sig oven på mig og holdte mine hænder om hende og kiggede mig dybt i øjnene… Vi kiggede længe sådan på hinanden og pluselig kyssede vi og det gjorde vi længe… Det var mit første kys og mit hoved føltes som om det ville eksplodere af lykke…

Næste dag troede jeg vi var kæreste lidt så ville holde hende i hånden, men det gad hun ikke…. Istedet ignorede hun mig hele dagen… Senere kom en veninde af hendes og sagde hun synes jeg var for opklamrende… Det gik mig pålænge og da vi kom hjem til Danmark igen skriv jeg til hende omkring det og fik dette svar:

Hey… Den besked du fik i går var fra C der bare prøvede at hjælpe. Jeg er ked af at du skal vågne op til denne besked men jeg føler for at skrive det… Jo, jeg er ked af det over den samtale og over at jeg ikke rigtigt kunne svare dig, men jeg ville bare gerne svare det rigtige og have at det hele skal være perfekt og det ligger bare til den person jeg er. Den aften/nat var et rent helvede for mig… Det kunne godt være man ikke kunne se det på mig, men hver gang jeg var alene, kom der tårer i mine øjne for det er noget der har gået mig på lige siden. Jeg giver hende og ikke mindst dig ret i, at jeg giver en del blandede signaler, men det at gå og holde i hånd hele tiden osv er måske et lidt for stort et skridt som jeg ikke er klar til… Jeg har aldrig haft et seriøst forhold før så det er ikke ligefrem det jeg er vant til. For ja jeg er bange for at gøre noget dumt eller at såre nogen, igen så er det noget der bare ligger til den person jeg er. Jeg er ked af at du tror at alt det her mellem os bare har været en stor løgn, for det har det i hvert fald ikke været fra min side af. Jeg kan godt lide dig, xxxx, men er måske ikke klar til det næste skridt, men jeg gider bare heller ikke at du skal vente på mig hvis det ikke er det du vil… Jeg vil bare ikke have at det skal stoppe. Du gav mig et smil på læben, flere gange så jeg fik helt ondt i kinderne… Jeg er virkelig ked af at alt det her skulle gå ud over dig, for det fortjener du ikke. Men når du engang har tænkt over alt det her, må du meget gerne svar.. Om det er sms eller opkald er ligemeget så længe jeg bare høre fra dig, fordi det gjorde mig også lidt trist at du ikke svarede på den i går men det er fair nok… Undskyld så mange gange…

Jeg svarede med at så vil jeg vente og så må vi jo gøre det i dit tempo og hvis vi ikke skulle være kæreste var det også fint. Efter det skriv vi lidt som venner, men pluselig stoppede hun og siden da har hun ikke skrevet… Jeg har flere gange skrevet hej til hende, men det er bare blevet ignoreret….

Ved ikke hvad jeg skal gøre og har det helt forfærdelig både med mig selv og over det hele… Jeg kan knap nok forlade min seng om morgenen fordi det går mig så meget på…

Dreng, 17 år
Svar fra

Børnetelefonen

Kære dreng på 17 år.

Mange tak for dit brev omkring forelskelse og kærlighed. Du skriver at du føler dig lidt snydt af hende pige fra din klasse som du længe havde skrevet sammen med inden jeres tur til USA. Det lyder som et rigtigt intenst forhold du og pigen har haft på skrift og jeg synes det er så sejt og modigt, at I endelig tog mod til at snakke med hinanden i bussen. Det lyder som om det første kys med hende var en helt fantastisk oplevelse.

Jeg kan godt forstå, at du blev ked af at hun ikke ville holde i hånden dagen efter, når nu du regnede med at I var rigtige kærester og at det må være rigtigt ubehageligt at få at vide af hendes veninde, at hun følte du var omklamrende. Hun har haft brug for at lære dig at kende på en langsommere måde og har haft svært ved at sige det selv. Jeg synes det er så godt at du har skrevet til hende og talt med hende om det og hun har svaret dig. Og hvor skriver hun bare til dig på en ærlig og oprigtig måde - hun har ligesom dig ikke haft noget seriøst forhold før og er godt klar over at hun har sendt dig blandende signaler, men har brug for at tempoet bliver sat ned. Jeg bider mærke i, at hun skriver at hun på ingen måde ønsker at såre dig, så hun har helt sikkert også følelser med i jeres forhold.

Jeg synes du gjorde det helt rigtige ved at sige, at du gerne vil give hende tid og jeg tror det bedste du kan gøre nu, er at give hende plads og luft og måske holde en pause fra at skrive til hende. Hun har brug for lige at mærke efter hvad hun har lyst til og om hun er klar til en kæreste og det der følger med.

Hvis jeg var dig, så ville jeg nøjes med at smile til hende i skolen i ny og næ og lade næste skridt være op til hende.  

Jeg synes bestemt det lyder som om hun også godt kan lide dig, men om hun får lyst at være kærester, det ved jeg ikke. Hvis hun tager initiativ, så prøv at holde igen med forventningerne og sæt tempoet ned, selvom det kan være svært når I kender hinanden så godt fra jeres skriveri og søde ord til hinanden. Hun skriver jo selv, at hun ikke ønsker det skal stoppe, men hun ønsker  at tempoet bliver sat ned, så hun føler hun kan følge med. Måske kan det også være at din hengivenhed og interesse efter jeres første kys har fjernet noget af spændingen, da hun pludselig kan opnå alt det hun har ønsket mens I skrev sammen og så bliver det for overvældende - og måske nemt - for hende?

Hvis du går og er ked af det er det vigtigt at du taler med nogen i dit netværk som kan støtte dig. Måske vil du kunne tale med en af dine forældre om det eller med en ven eller veninde? Lige meget hvor slemt forelskelse kan føles hvis den ikke bliver gengældt på den måde man ønsker - så bliver det bedre med tiden  og en dag bliver pigen måske klar til et mere seriøst forhold eller du bliver klar til at forelske dig i en anden... Det kan dog godt tage noget tid, men det er helt normalt.

Afslutningsvis vil jeg rose dig for hvor god du har været til at snakke og skrive med hende pigen om følelser. Jeg er også meget imponeret over din måde at udtrykke dig om følelser her i brevet til brevkassen og jeg tænker at hende der får dig som kæreste er rigtig heldig at få sådan en romantisk og betænksom fyr, der ovenikøbet kan tale om følelser.

Jeg ønsker dig rigtigt meget held og lykke med kærligheden og hvis du får brug for det, så husk du altid er velkommen til at kontakte BørneTelefonen på 116 111 hvor der sidder voksne frivillige rådgivere klar til at give dig råd om kærlighed eller hvad du ellers måtte have på hjertet.

Mange varme hilsner fra BørneTelefonen.

Få endnu flere gode råd om Forelskelse, kærlighed og kærestesorger

Kærlighed og forelskelse kan være det bedste, men hvis dit hjerte er blevet knust, kan det også gøre rigtig ondt!

Hvordan får man en kæreste? Er du forelsket? Ved du ikke, hvordan du flirter eller scorer dit crush? Er du blevet helt vild med din bedste ven?

Måske du er midt i et break up og har kærestesorger? Eller måske du gerne vil slå op med din kæreste – men hvordan gør man det?

Det kan også være, du er jaloux på din ven, fordi han scorede hende, du var vild med. Eller måske jalousien dukker op, hvis din kæreste er sammen med sine venner.

Her på siden kan du finde svar på spørgsmålene ved bl.a. at prøve scoreguiden, kysseskolen, se videoer eller få råd om kærestesorger og forelskelse.

Ramt af kæreste sorger? Få gode råd!

Det kan gøre så forbandet ondt at have kærestesorger! Her kan du få gode råd til, hvordan du bedst kommer igennem dine kærestesorger.

Ring

Ring til bisidningen på nummer 35 55 55 56.

SMS

Send SMS til BørneTelefonen på nummer 116111.

Ring

Ring til BørneTelefonen på nummer 116111.

Chat
Chat
Gruppechat
Gruppechat