Sådan kan du kontakte BørneTelefonen

Brev

Føler mig snydt

Læs hele brevet
Svar fra

Børnetelefonen

Kære dreng på 17 år.

Mange tak for dit brev omkring forelskelse og kærlighed. Du skriver at du føler dig lidt snydt af hende pige fra din klasse som du længe havde skrevet sammen med inden jeres tur til USA. Det lyder som et rigtigt intenst forhold du og pigen har haft på skrift og jeg synes det er så sejt og modigt, at I endelig tog mod til at snakke med hinanden i bussen. Det lyder som om det første kys med hende var en helt fantastisk oplevelse.

Jeg kan godt forstå, at du blev ked af at hun ikke ville holde i hånden dagen efter, når nu du regnede med at I var rigtige kærester og at det må være rigtigt ubehageligt at få at vide af hendes veninde, at hun følte du var omklamrende. Hun har haft brug for at lære dig at kende på en langsommere måde og har haft svært ved at sige det selv. Jeg synes det er så godt at du har skrevet til hende og talt med hende om det og hun har svaret dig. Og hvor skriver hun bare til dig på en ærlig og oprigtig måde - hun har ligesom dig ikke haft noget seriøst forhold før og er godt klar over at hun har sendt dig blandende signaler, men har brug for at tempoet bliver sat ned. Jeg bider mærke i, at hun skriver at hun på ingen måde ønsker at såre dig, så hun har helt sikkert også følelser med i jeres forhold.

Jeg synes du gjorde det helt rigtige ved at sige, at du gerne vil give hende tid og jeg tror det bedste du kan gøre nu, er at give hende plads og luft og måske holde en pause fra at skrive til hende. Hun har brug for lige at mærke efter hvad hun har lyst til og om hun er klar til en kæreste og det der følger med.

Hvis jeg var dig, så ville jeg nøjes med at smile til hende i skolen i ny og næ og lade næste skridt være op til hende.  

Jeg synes bestemt det lyder som om hun også godt kan lide dig, men om hun får lyst at være kærester, det ved jeg ikke. Hvis hun tager initiativ, så prøv at holde igen med forventningerne og sæt tempoet ned, selvom det kan være svært når I kender hinanden så godt fra jeres skriveri og søde ord til hinanden. Hun skriver jo selv, at hun ikke ønsker det skal stoppe, men hun ønsker  at tempoet bliver sat ned, så hun føler hun kan følge med. Måske kan det også være at din hengivenhed og interesse efter jeres første kys har fjernet noget af spændingen, da hun pludselig kan opnå alt det hun har ønsket mens I skrev sammen og så bliver det for overvældende - og måske nemt - for hende?

Hvis du går og er ked af det er det vigtigt at du taler med nogen i dit netværk som kan støtte dig. Måske vil du kunne tale med en af dine forældre om det eller med en ven eller veninde? Lige meget hvor slemt forelskelse kan føles hvis den ikke bliver gengældt på den måde man ønsker - så bliver det bedre med tiden  og en dag bliver pigen måske klar til et mere seriøst forhold eller du bliver klar til at forelske dig i en anden... Det kan dog godt tage noget tid, men det er helt normalt.

Afslutningsvis vil jeg rose dig for hvor god du har været til at snakke og skrive med hende pigen om følelser. Jeg er også meget imponeret over din måde at udtrykke dig om følelser her i brevet til brevkassen og jeg tænker at hende der får dig som kæreste er rigtig heldig at få sådan en romantisk og betænksom fyr, der ovenikøbet kan tale om følelser.

Jeg ønsker dig rigtigt meget held og lykke med kærligheden og hvis du får brug for det, så husk du altid er velkommen til at kontakte BørneTelefonen på 116 111 hvor der sidder voksne frivillige rådgivere klar til at give dig råd om kærlighed eller hvad du ellers måtte have på hjertet.

Mange varme hilsner fra BørneTelefonen.

Få endnu flere gode råd om Forelskelse, kærlighed og kærestesorger

Kærlighed og forelskelse kan være det bedste, men hvis dit hjerte er blevet knust, kan det også gøre rigtig ondt!

Hvordan får man en kæreste? Er du forelsket? Ved du ikke, hvordan du flirter eller scorer dit crush? Er du blevet helt vild med din bedste ven?

Måske du er midt i et break up og har kærestesorger? Eller måske du gerne vil slå op med din kæreste – men hvordan gør man det?

Det kan også være, du er jaloux på din ven, fordi han scorede hende, du var vild med. Eller måske jalousien dukker op, hvis din kæreste er sammen med sine venner.

Her på siden kan du finde svar på spørgsmålene ved bl.a. at prøve scoreguiden, kysseskolen, se videoer eller få råd om kærestesorger og forelskelse.

Ramt af kæreste sorger? Få gode råd!

Det kan gøre så forbandet ondt at have kærestesorger! Her kan du få gode råd til, hvordan du bedst kommer igennem dine kærestesorger.

Ring

Ring til bisidningen på nummer 35 55 55 56.

SMS

Send SMS til BørneTelefonen på nummer 116111.

Ring

Ring til BørneTelefonen på nummer 116111.

Chat
Chat
Gruppechat
Gruppechat