Sådan kan du kontakte BørneTelefonen

Brev

Føler mig fortabt, alene og forvirret.

Hej BB.

Jeg har før skrevet ind til jer, men uden svar. Bliver lidt ked af det når i ikke ‘har tid’ til at besvare mine spørgsmål, for jeg har virkelig brug for det.

Jeg er en lille, genert og forvirret 13-årig pige. Jeg er ikke den der kønne pige. Jeg har krøllet hår, grønne (faktisk meget smukke) øjne og så er jeg ikke sådan tynd som de piger der går til massere af sport osv. Er ikke buttet og ikke tynd.

Men i hvert fald: Her på det seneste har jeg haft en lyst til at være i kontakt med andre mennesker. Især drenge. Ikke på den seksuale måde, men på bedste vennermåde, og så det at have lov til at kysse på ham. Jeg føler jeg har brug for at kysse og have et forhold til en dreng..

Jeg har også haft lyst til at pjække og bare blive hjemme for at sidde og tænke over min situation. Føler mig bare alene, forvirret og at jeg virkelig har brug for at føle en dreng. Er jeg mærkeligt? Er min situation helt normal blandt teenagere eller er jeg desperat? I må virkelig hjælpe mig. Jeg ved ikke længere hvad jeg skal gøre af mig selv.

Jeg har længe skrevet og snakket med en dreng der hedder M, og går hver dag og tænker på ham. Han skriver bare aldrig, men han sagde engang han elskede mig, og nu har vi ikke snakket siden. Drømmer tit om at jeg kysser og krammer ham. Jeg savner ham helt ubeskriveligt meget. ):

Her idag så jeg også filmen der hedder Blind Date (eller Blind Dating) med Chris Pine der spiller blind. Jeg græd virkelig meget over den da jeg tænkte at der var håb for en (ikke køn pige) som mig til at få et forhold..

Føler bare ikke at nogle drenge tager mig som en pige med følelser.. De driller (fjolle-sød-dreng-driller) mig bare, men de kan godt finde på at gøre lidt grin af mit krøllede hår, men når de siger det tænker de ikke over at jeg har følelser.

Det er svært at forklare rigtigt hvordan jeg føler, men jeg føler mig meget forvirret, forelsket i ingen drenge, men stadig forelsket, alene/ensom og fortabt. Hvad er der galt med mig? Vil i ikke nok hjælpe mig denne gang? Jeg har virkelig brug for jeres hjælp I: -Mulle

Pige, 13 år
Svar fra

Børnetelefonen

0 false 21 18 pkt 18 pkt 0 0 false false false /* Style Definitions */table.MsoNormalTable {mso-style-name:"Tabel - Normal"; mso-tstyle-rowband-size:0; mso-tstyle-colband-size:0; mso-style-noshow:yes; mso-style-parent:""; mso-padding-alt:0cm 5.4pt 0cm 5.4pt; mso-para-margin:0cm; mso-para-margin-bottom:.0001pt; mso-pagination:widow-orphan; font-size:12.0pt; font-family:"Times New Roman"; mso-ascii-font-family:Cambria; mso-ascii-theme-font:minor-latin; mso-fareast-font-family:"Times New Roman"; mso-fareast-theme-font:minor-fareast; mso-hansi-font-family:Cambria; mso-hansi-theme-font:minor-latin;}Kære MulleHvor er det sejt at du bliver ved med at skrive herind, også selvom du har oplevet, at vi ikke har kunnet svare dig. Det beklager jeg meget. Vi prøver at besvare så mange breve vi kan, desværre ved du nu, at vi ikke når dem alle. Det betyder ikke, at vi ikke vil hjælpe eller at dit brev ikke er vigtigt.Jeg kan godt forstå, at du bliver ked af det når du ikke får svar, for det at skrive et brev om noget man har det svært med, er meget personligt. Sommetider kan det at skrive det ned, også hjælpe til at man får tænkt lidt over tingene, mens man skriver og bagefter. Det at sætte ord på tanker og følelser kan hjælpe med, at man lige stopper op og ser på det der fylder og hvad det er der fylder. Det sætter ofte noget i gang, som kan være hjælpsomt. Måske har du også lagt mærke til det, når du har skrevet breve herind? Du beskriver rigtig fint hvordan det er at være 13 år, hvor man er på vej fra barn til ung. Man kan have rigtig mange nye følelser og blive mere tænksom, og bevidst om hvad de følelser betyder og gør ved en. Du beskriver det rigtig godt, når du fortæller: Føle sig fortabt, forvirret, ensom, det at gerne ville være tæt på folk, og drengene. At være forelsket. Og den modsatte vej – at have brug for at være alene, og bare tænke lidt over det hele.Det er helt normalt at have det sådan, og jeg  kan sagtens forstå de følelser og tanker du tumler med kan forvirre. På en måde, så vil man egentlig gerne have en kæreste, men alligevel ikke en kæreste på den der måde. Følelser og tanker som river lidt i hver sin retning...og så tyder det på, at du har tænkt og overvejet og fundet en vej som er god for dig. Det er en styrke og en god evne, som jeg tror, at du får glæde af i dit liv. Måske fornemmer du på mit svar, at jeg egentlig ikke er ikke bekymret for dig - men sagtens kan forstå, at der er et virvar af følelser og tanker som du tumler med.Puberteten og den udvikling du står midt i kan føles noget overvældende og forvirrende. Og lige så skønt det er at være forelsket, lige så ked af det kan man blive, hvis det ikke er gengældt. Man kan også opleve at man pludselig bliver usikker på sig selv, og tænker meget på hvad de andre andre synes om en. Du lyder som en tænksom, rigtig fin og køn pige. Og jeg bliver glad når du også selv kan se, at dine grønne øjne er smukke, og at du hverken er for tyk eller tynd. Jeg kan tænke mig, at mange piger er misundelige på dit krøllede hår og jeg tror, at de drillerier du mærker fra drengene handler om, at de synes godt om krøllerne. Måske er drillerier deres måde at nærme sig dig? Mon du kan se det på samme måde? Hvis du ikke synes, at det er ok med drillerierne, så er det altså ok at sige fra. Det kan være, at du bare kan sige det til dem, at de skal stoppe med at drille - det kan også være, at en lærer kan støtte dig her. Hvad vil være bedst for dig? Du gør dig nogle rigtig gode tanker om alt det der sker nu, og du er god til at formulere det. Har du snakket med nogen andre om hvordan du har det, eller skrevet sammen med nogen? Måske en veninde, en ven, søskende, en kusine eller nogen i skolen - måske andre (også voksne) som du har det godt med?  Jeg tænker, at du nok også har hørt hvordan de andre i klassen taler om tingene, om det med kærester, lektier og skolen. Jeg er sikker på, at de har lignende oplevelser, også med drenge, som du beskriver. Drengene har det på samme måde med piger, som pigerne har det med drenge. Jeg tror, at de fleste også har dage hvor de har lyst til at pjække. (Selvom det ikke kan anbefales at pjække.) Du og dine venner og veninder er på vej til at blive nogle fantastiske unge mennesker. Også selvom vejen derhen nogen gange kan føles lidt bumlet.Så er der ham drengen M, som du har skrevet og talt med. Jeg fornemmer, at du nok gerne vil have mere sammen med ham - men det er er gået lidt i stå efter, at han fortalte, at han elsker dig. Det er store flotte ord og følelser han har fortalt dig om - er det ikke meget modigt af ham? Måske blev det lidt overvældende for både du og M, siden I ikke har talt sammen siden...? Måske har han det ligsom dig...og tænker på dig, men tør ikke helt spørge dig?Hvordan vil det være, hvis du skriver til ham om at ses igen - vil du have mod og lyst til det? Eller måske spørge om han vil med i biografen, hænge ud sammen, måske følges fra skole eller andet som kunne være en god måde at starte op igen. Vil det være en mulighed for at komme lidt tættere på - uden, at I behøver at være kærester på den seksuelle måde. Man kan sagtens kysse, kramme, kæle og være sammen uden, at det skal være seksuelt. Det synes jeg faktisk er en god og tryg måde at lære hinanden at kende. Hvad tænker du om, at tage fat på de følelser du beskriver om M, finde din vej i det, og en som M også vil være glad for?
Når jeg læser dit brev, så får jeg en følelse af, at du er tænksom og egentlig har en rigtig god fornemmelse og forståelse for, at der er mange ting som rører sig og forandrer sig. Du er god til at formulere, sætte ord på og beskrive...måske vil det at skrive, være en måde som du kan bruge til at finde vej i tanker og følelser. Det er ikke altid, at man helt præcist kan sætte ord på eller vide med sikkerhed hvad der er mest rigtigt at gøre, og det, tænker jeg, kan du måske prøve at finde lidt ro i - at det også er ok? At du mærker efter og tænker "hvad føles godt og rigtigt for mig", og ser verden og vejene derfra. Vil det være hjælpsomt for dig?  Måske vil det også hjælpe at læse mere om forelskelse og kærlighed http://www.bornetelefonen.dk/Temaer/Forelskelse.aspx  og de tanker omkring, som BørneTelefonen har omkring det?Jeg har håber du kan bruge mit svar, selvom jeg egentlig ikke har givet dig så mange råd. Men jeg synes du gør det så godt, så vær ikke urolig når der indimellem er en dag hvor du har brug for at tænke og mærke efter i dine følelser. Du er meget velkommen til at skrive igen, eller ringe eller sms'e på BørneTelefonen 116111, eller logge på chatten, både for kommentarer eller hvis der er noget du gerne vil snakke om, eller uddybe. Jeg ønsker dig alt godt. Kærlig hilsen BørneTelefonen

Få endnu flere gode råd om Forelskelse, kærlighed og kærestesorger

Kærlighed og forelskelse kan være det bedste, men hvis dit hjerte er blevet knust, kan det også gøre rigtig ondt!

Hvordan får man en kæreste? Er du forelsket? Ved du ikke, hvordan du flirter eller scorer dit crush? Er du blevet helt vild med din bedste ven?

Måske du er midt i et break up og har kærestesorger? Eller måske du gerne vil slå op med din kæreste – men hvordan gør man det?

Det kan også være, du er jaloux på din ven, fordi han scorede hende, du var vild med. Eller måske jalousien dukker op, hvis din kæreste er sammen med sine venner.

Her på siden kan du finde svar på spørgsmålene ved bl.a. at prøve scoreguiden, kysseskolen, se videoer eller få råd om kærestesorger og forelskelse.

Ramt af kæreste sorger? Få gode råd!

Det kan gøre så forbandet ondt at have kærestesorger! Her kan du få gode råd til, hvordan du bedst kommer igennem dine kærestesorger.

Ring

Ring til bisidningen på nummer 35 55 55 56.

SMS

Send SMS til BørneTelefonen på nummer 116111.

Ring

Ring til BørneTelefonen på nummer 116111.

Chat
Chat
Gruppechat
Gruppechat