Følelser for to – en af dem er min kæreste
Hej brevkasse,
Jeg er en pige på 13 år (snart 14) og jeg er begyndt at føle en underlig følelse for to drenge.
Jeg har en kæreste og vi har været kærester i et halvt år nu. Vores forhold er rigtig godt og vi har også været igennem en del, men her på det sidste er det som om følelserne for ham er lidt forsvundet.
Det har nok lidt at gøre med at en af mine gode venner er begyndt at skrive mere og mere til mig. Lad os kalde ham Mads Jeg har været til en slags fest med nogen af mine venner og der i blandt Mads. Til den fest var Mads ret fuld så han kom til at kysse mig, og jeg havde jo en kæreste så det kom der lidt problemer ud i. Jeg fortalte det dog til min kæreste dagen efter for jeg følte selv det var det rigtige at gøre. Det skal lige siges min kæreste selv har været mig utro tidligere og det kom der et rigtig stort drama ud af. Men min kæreste tilgav mig og det blev godt igen.
Men nu her hvor det er sommerferie og jeg ikke har set nogen af dem i lang tid pga. vi alle har været ude og rejse er jeg blevet i tvivl om mine følelser for min kæreste.
Mads har sagt til mig og min veninde at han er bange for at få følelser for mig, og det har bare gjort mig endnu mere i tvivl.
Jeg er en jaloux type, men jeg viser det bare aldrig, og derfor har jeg det også rigtig stramt med at Mads skriver til mig at han vil prøve at score en af mine veninder for sjov. Jeg blev vildt ked og skuffet, men betyder det at jeg har følelser for Mads?
Jeg skrev til ham da han sagde han ville prøve at score min veninde at hun havde en lille ting med en anden fyr, hvilket ikke er løgn. Jeg spurgte også hvad pointen med at score hende for sjov ville være, og han svarede at lidt hygge og tæthed ikke ville være dårligt heller ikke når hun er en sød pige og sådan.
Jeg blev ret jaloux og jeg skammer mig over det da det er min bedste veninde han taler om og jeg bare burde være mere støttende og måske mere glad for hendes vegne over at der er en dreng der vil score hende, men det kunne jeg bare ikke.
Efter han skrev det med min veninde var jeg så tæt på at skrive at jeg måske havde en smule følelser for ham, men jeg lod vær, for jeg er stadig ikke sikker. Jeg har jo også min kæreste..
Men lad os sige jeg fik følelser for Mads og jeg slog op med min kæreste. Mig og min kæreste har en masse fælles venner og derfor er jeg bange for at alle vores fælles venner ville vælge hans side frem for min, for min kæreste har været venner med de fleste lidt længere end jeg har. Jeg er ret bange for at komme ud af deres vennekreds. Egentlig gad jeg bare god være venner med min kæreste hvis vi slog op. Men han elsker mig bare så højt at det ikke kan beskrives. Jeg har ikke ligeså stærke følelser for ham som han for mig, og det ved alle, også han.
Jeg er virkelig i tvivl om det hele.
Jeg tror også jeg vil snakke med mine to bedste veninder om det. Ville bare gerne ud med det og måske få nogen gode råd.
Jeg har læst en masse af jeres svar på andre breve og har syntes det har været nogen gode og hjælpende svar. Jeg har selv sendt flere breve ind men desværre aldrig fået svar på dem, så jeg håber for alt i verden at I vil svare på det her.
Jeg er virkelig i tvivl, som jeg håber i kan hører.
Mange kærlige hilsner den fortvivlende pige
Videoer om kærlighed
Ramt af kæreste sorger? Få gode råd!
Det kan gøre så forbandet ondt at have kærestesorger! Her kan du få gode råd til, hvordan du bedst kommer igennem dine kærestesorger.