Sådan kan du kontakte BørneTelefonen

Brev

følelser for bedste ven???

Læs hele brevet
Svar fra

Børnetelefonen

Kære 17 årige pige

Det er godt, du skriver. På den måde får du lige et “stop op”, som måske kan hjælpe dig videre til mindre forvirring.

Når jeg læser dit brev, får jeg en fornemmelse af, at du ganske vist har 2 bedste venner, men at du nok måske også allerede har specielt kærlige følelser for M.  Det gør, at du allerede kan mærke at jeres forhold sammen alle tre er i forandring. Kan du følge mig i den tanke?

Når du nærmer dig den ene i et kammeratskab på tre personer, mærker du sikkert også, at du automatisk fjerner dig lidt fra den anden. Det kan godt give en følelse af at svigte den anden. Kan du genkende det?

At du får dårlig samvittighed, giver du flere grunde til i brevet. Den dårlige samvittighed, kan måske også være et tegn på, hvor svært det kan være for dig at stå ved dig selv, når du kan se de konsekvenser, der kan komme, af det du gerne vil. Du står på den måde i et dilemma: på den ene side er du særlig glad for alene-samværet med M, og på den anden vil du ikke miste din gode ven A. Der er også det med din kusine og din mors reaktion, som du helst vil undgå.

Er der evt. nogle andre, du stoler på, som du kan tale med om dit dilemma?

Hvis du gerne vil have “fast grund under fødderne” – altså skabe ro i din situation, så tror jeg du må vove at tale direkte med din veninde A, om hvordan du har det, – og også spørge hvordan hun har det med det? Det kan være en god lejlighed at gøre det nu, hvor M har fortalt, at A stadig har følelser for M – undersøge om det er rigtigt eller ej?

Det lyder som om, du ikke helt ved, hvordan A vil reagere? Måske ved hun det allerede, fordi hun lægger mærke til, hvordan du og M er sammen, når I er jer tre?

Du lyver jo ikke direkte overfor A, men når du spørger, som du gør, tyder det på, at du har det skidt med ikke at fortælle hende om, hvordan du har det? Er det mon rigtigt? Du har jo ikke pligt til at fortælle andre om dine følelser. Dine følelser er dine egne. Måske er du  ikke helt sikker på, hvordan du har det i forhold til M? Måske er du usikker på, om du orker tage alle de konsekvenser med, som du selv fortæller om i brevet?

Det kan være en god idé, at tænke tingene godt igennem, inden du evt. bestemmer dig for at tale med A: Hvordan du selv har det: Vil du for alt i verden satse på nærhed med M? Eller vil du fx vente med at gå videre, hvis A bliver ked af det og ikke kan acceptere, at du og M er ved at komme tættere på hinanden?

Du kan evt. lave en ‘for’ og ‘imod’ liste: Hvad sker der, hvis du fortæller, hvordan du har det, og hvad sker der, hvis du holder det for dig selv? Måske kan sådan en liste gøre det mere tydeligt for dig, om det er spændingen ved det hele der lokker, eller om det er følelser.

Du kan evt. prøve at gå ind på Børnetelefonen.dk og se hvad andre unge har skrevet om lignende problemer.

Jeg håber, mit svar kan hjælpe dig til at finde ud af, hvad der skal ske.

Kærlig hilsen Børnetelefonen

 

 

 

 

Få endnu flere gode råd om Forelskelse, kærlighed og kærestesorger

Kærlighed og forelskelse kan være det bedste, men hvis dit hjerte er blevet knust, kan det også gøre rigtig ondt!

Hvordan får man en kæreste? Er du forelsket? Ved du ikke, hvordan du flirter eller scorer dit crush? Er du blevet helt vild med din bedste ven?

Måske du er midt i et break up og har kærestesorger? Eller måske du gerne vil slå op med din kæreste – men hvordan gør man det?

Det kan også være, du er jaloux på din ven, fordi han scorede hende, du var vild med. Eller måske jalousien dukker op, hvis din kæreste er sammen med sine venner.

Her på siden kan du finde svar på spørgsmålene ved bl.a. at prøve scoreguiden, kysseskolen, se videoer eller få råd om kærestesorger og forelskelse.

Ramt af kæreste sorger? Få gode råd!

Det kan gøre så forbandet ondt at have kærestesorger! Her kan du få gode råd til, hvordan du bedst kommer igennem dine kærestesorger.

Ring

Ring til bisidningen på nummer 35 55 55 56.

SMS

Send SMS til BørneTelefonen på nummer 116111.

Ring

Ring til BørneTelefonen på nummer 116111.

Chat
Chat
Gruppechat
Gruppechat