Kære pige på 15 år
Tak for dit brev. Først vil jeg sige til dig, at det er rigtig godt, at du skriver til BørneTelefonen, da jeg kan se i dit brev, at du er ked af det og tumler meget med dine tanker og følelser efter din første forelskelse i sommers.
Jeg synes, at du i dit brev er rigtig god til at beskrive, hvordan du har det, og hvor svært det kan være, når du savner ham, og dine følelser ikke bliver gengældt. Samtidig har du beskrevet, hvordan du prøver at få følelserne væk ved at skrive sange og digte.
Du spørger om, ”hvad kan jeg gøre”, og jeg vil gerne prøve at komme med nogen tanker om det, du skriver, og forslag til hvad du kan gøre.
Det lyder som om, din forelskelse virkelig har sat sig fast, og kender jeg godt til fra mange af de børn og unge, der kontakter BørneTelefonen. Det kan tage lang tid at komme sig over at "blive blæst omkuld" på den måde, du gjorde. På den anden side er de svimlende forelskelser også med til at gøre vores liv helt fantastisk at leve... At give sig hen og lade sig rive med - at få energi og brus i hele kroppen... Men når man tør at slippe sig selv, bliver man også sårbar... Det kan gøre ondt, og man kan risikere at blive såret. Men ville du være det foruden? Ville livet være lige farverigt uden de chancer, man nogle gange tager, når man lægger sine følelser i andres hænder..?
Jeg skriver det her, fordi du selv skriver, at du sætter ord på i dine sange og digte. Jeg tror, du kan finde rigtig meget trøst dér... Prøv at tænke på alle de smukkeste kærlighedssange, du kender... Alle de mest gribende film, du kender... Eller de smukkeste digte, bedste bøger... Mon ikke de mennesker, der har skrevet de sange / film / digte også har oplevet smerte for at kunne ramme os andre så godt med deres ord? Og mon de har fundet trøst ved at skrive deres ord ud og dele dem?
Måske kan dine digte og sange hjælpe dig med at "finde fred" med din fantastiske oplevelse i sommerferien, så den får lov at stå som et smukt minde, der er med til at gøre dig til den person, du er - og som du kan tage med dig videre som en god ting...?
Jeg tænker, at det måske også vil være godt for dig, at finde en person, som kan lytte til og støtte dig i at få sat ord på det hele igen. En person, som du kan dele dine følelser og dit savn med. Har du en god veninde, som du kan snakke med, og som du måske tør vise nogle af dine digte?
Jeg får også indtryk af, at du henter meget støtte hos din familie, men måske er det for personligt at dele dine digte med dem? Måske kunne du fortælle dem, at det stadig fylder hos dig, og at du har brug for, at de trøster dig lidt ind imellem - eller at de arrangerer nogle ting, hvor I kan hygge jer som familie, så du kan slappe af og tænke på noget andet ind imellem...
Du kan måske også have glæde af at læse mere på vores hjemmeside:
http://www.bornetelefonen.dk/Temaer/Forelskelse.aspx,
hvor mange andre har skrevet om forelskelser. Måske er der noget du kan bruge, og få flere idéer til at tackle dine følelser.
Jeg håber, at du har kunnet bruge mine råd. Du er selvfølgelig altid velkommen til at henvende dig til BørneTelefonen igen enten her i brevkassen, pr. telefon, chat eller sms. Nummeret er 116111, og der er åbent kl. 11-23 på hverdage og kl. 11-19 i weekenden.
Knus fra
BørneBrevkassen
