flirts over sociale medier, bekendte i virkeligheden.

Kære Pige på 13 år
Hvor er det skønt, at I har et godt og tæt venskab. Det er ret unikt, at I har lært hinanden at kende rigtig godt, inden I (på et tidspunkt) begynder at snakke sammen. 

Jeg kan godt forstå, at du synes, at det er lidt akavet, at I stadig ikke har snakket sammen. Derfor er det super sejt, at du allerede har gjort dig så mange fine tanker om, hvordan du kommer til at snakke med ham. Det er så fint, at du ikke vil presse ham – og derfor har forsøgt at gå stille og roligt frem. Jeg synes, det var en rigtig god ide, at du sendte ham en video.

Af en eller anden grund har drengen dog ikke sendt en video tilbage til dig. Derfor bliver du nu i tvivl, om du bare skal droppe det hele. Men I har jo noget specielt sammen – så jeg tænker, det er værd at kæmpe for at få det til at lykkes.

Du foreslår selv, at du fortæller ham, hvordan du har det. Det, synes jeg, er en god ide. Du kunne jo skrive til ham, at du super gerne vil snakke med ham og derfor har tænkt dig at ringe til ham – om det er ok, for ham? Hvis han afviser det, kan du spørge ham hvorfor. Måske er der en god grund – måske er han meget genert? 

Du kunne også gå hen til ham en dag, du møder ham i skolen. Du behøver ikke tale længe med ham – bare sige hej eller spørge ham om et eller andet, fx hvor han har købt sin fede jakke/bluse/eller noget andet, der ikke er svært at snakke om. 

Jeg synes, du virker som en virkelig betænksom pige, der er villig til at gå langsomt frem, så din ven kan føle sig tryg. Men samtidig er du også modig nok til at være den, der tager det første skridt til, at I lærer hinanden at kende i virkeligheden. Jeg synes derfor, at drengen er virkelig heldig at have en så sød veninde som dig.

Held og lykke og de kærligste hilsner

BørneTelefonen