Sådan kan du kontakte BørneTelefonen

Brev

Famillien eller ham

Læs hele brevet
Svar fra

Børnetelefonen

Kære pige på 16 år.

Hvor er jeg bare glad for, at du har skrevet til brevkassen, for jeg bliver simpelthen så rørt, når jeg læser dit meget ærlige brev. Det må være så hårdt at være ”fanget” i sit eget liv og ikke kunne gøre det, som du har allermest lyst til. Nemlig at være sammen med din kæreste, som du er så glad for. Jeg håber, at mit svar kan give lidt nogle nye perspektiver – og måske nogle ideer til, hvad du kan gøre, for du kan ikke fortsætte på denne måde. Det er alt for hårdt!  

Du fortæller, at du faktisk har forsøgt at få dine forældre i tale. At du både har fortalt dem, at du føler, det er svært ikke længere at være en ”lille” pige, da det lyder til, at alt derhjemme var meget mere simpelt dengang. Derudover har du også været ærlig og fortalt dine forældre, at der er en sød dreng, som du kan lide. Det tog din far ikke særlig pænt, fordi det måske ikke helt passer ind i hans kram.

Men nu er det jo ikke hans liv, men dit liv. Det lyder lidt til, at din far glemmer, hvad der gør dig gladest. Det er rigtig trist! 

Selvom du skriver, at din far aldrig har slået dig, så er det faktisk lige så alvorligt, at han truer dig. At leve med trusler – og frygten for, at truslerne lige pludselig bliver til virkelighed, er ulideligt. Det er der ingen, der kan holde til. Derudover fortæller du, at din far faktisk har mange voldsdomme bag sig, hvilket jo bare gør situationen endnu mere alvorlig, da det jo viser, at din far har været i stand til at reagere fysisk. Du skriver også, at dine brødre indimellem opfører sig voldsomt, og at din far også truer med, at de vil gøre din kæreste ondt. En sådan frygt skal stoppes!!  

Vores erfaring er at andre fra samme kultur, nogle gange kan være med til at hjælpe. Det kan måske være, at din familie har nogle venner, der også er fra Albanien, som du kunne tale med? Det kunne jo være, at de kunne hjælpe med at få talt med dine forældre, så de stille og roligt kan acceptere, at du har ret til selv at bestemme, hvem du skal være kæreste med. Sådan er reglerne i Danmark! Hvis ens barn ikke trives (og det gør du ikke), så passer man ikke ordentlig på sine børn. Dine forældre har selvfølgelig ret til at lave regler for dig, men de kan og må ikke true dig på den måde, som de gør på nuværende tidspunkt. Det er forkert! Det er omsorgssvigt. Derfor har du også mulighed for at få hjælp fra din kommune. Din kommune har mennesker ansat, som typisk er vant til at have med familier at gøre, som oplever de problemer i familien, som du gør.

Du kan selv kontakte kommunen, måske din kommune har en ungerådgivning du kan tage hen til. På BørneTelefonen vil vi også meget gerne hjælpe dig med at finde frem til hvor du skal henvende dig. Vi har også et tilbud, som måske kunne være noget for dig. Det er muligheden for at få en bisidder. En bisidder er en voksen, der kender alt til børns rettigheder, og de kan hjælpe dig med at tage kontakt til kommunen og som kan tage med dig og støtte dig. Hvis du synes, det lyder interessant, kan du læse mere om tilbuddet på vores hjemmeside: http://www.børnetelefonen.dk/bisidder. Du kan også ringe anonymt til BørneTelefonen og høre mere om denne mulighed.

Jeg ved også, at dine lærere kan hjælpe dig ved, at de underretter kommunen og fortæller, hvordan du har det derhjemme. De fleste kommuner har tilbud, der tilgodeser familier, der måske er lidt klemt mellem flere kulturer. Faktisk er det sådan, at hvis dine lærer ved, hvordan du har det, så har de pligt til at kontakte kommunen.

Du skriver, at dine svigerforældre er rigtig søde, men at de selvfølgelig også er bange for, at der skal ske noget med deres søn og derfor ikke har lyst til at "godkende" jeres forhold, når de forældre ikke acceptere det. Jeg ved ikke, om det kunne være en mulighed, men måske kunne de – eller din vens forældre - hjælpe dig med at få dine forældre i tale? Det kan også være, at det giver mest mening, hvis I tager kontakt til kommunen. 

Jeg vil til sidst også fortælle dig om et tilbud, som måske kunne være relevant for dig. Det hedder Etnisk ung. Her kan du få rådgivning til lige præcis din situation, fordi de ved rigtig meget familiekonflikter af den karakter, som du beskriver. De har blandt andet et tilbud om konfliktmægling i familier. Du kan se mere her: www.etniskung.dk

Jeg håber så inderligt, at du har fået nogle ideer til, hvad du nu kan stille op – og at dine forældre med tiden accepterer din kæreste. Og lov så, at du passer godt på dig selv. 

De allerbedste tanker BørneTelefonen

"alene" hør andres fortællinger

Hør sangeren Clara og 15-årige Tiba tale om at have en udenlandsk baggrund og føle sig anderledes.

Religion og kultur Andre der hjælper

Amal Hayat

Hjælp til unge på vej ind og ud af radikalisering
Læs mere

Diskriminationslinjen

Rådgivning i forbindelse med diskrimination
Læs mere

Headspace

Har du brug for at mødes og tale med en voksen anonymt? (12-25 år)
Læs mere

Ring

Ring til bisidningen på nummer 35 55 55 56.

SMS

Send SMS til BørneTelefonen på nummer 116111.

Ring

Ring til BørneTelefonen på nummer 116111.

Chat
Chat
Gruppechat
Gruppechat