Brev

Famillien eller ham

Hej BB

Jeg er en albansk pige på 16 år som er kærester med verdens dejligste fyr. Problemet er at han er dansker.

Jeg har i rigtig lang tid haft det svært med mine forældre.

Det startede da jeg var 13 år gammel, hvor jeg gik igennem depression pga min mor. Nu virker det ikke så slemt, men tror mere det handler om at jeg er blevet ligeglad med hvad der bliver sagt til det. (Dvs grimme ord og trusler).

Jeg plejede at være en rigtig fars pige, og det sagde alle til mig fordi at min far forkælede mig rigtig meget med dyre, flotte og nye ting.

Som jeg blev ældre så indså jeg at jeg ikke måtte de helt samme ting som mine veninder. Som fx at gå i byen, have kærester, være ude længe osv og det forstår jeg også lidt godt da jeg er under 18, men mine brødre måtte fx godt og de havde deres danske kærester med herhjemme meget ofte.

Min far blev fyret fra en instution for et par år siden og har nu 12 sigtelser for grov vold og mishandling. Min mor blev også fyret fra hendes arbejde i en børnehave pga mangel af børn, så de har det rigtig svært for tiden.

Og min far forkæler mig ikke længere. Når jeg så gør noget han ikke kan lide, bruger han forkælelsen som “undskyldning” hvis man kan sige det sådan. Men jeg føler ikke at der har været kærlighed tilovers for mig i flere år nu. Og hver gang jeg siger det til mine forældre bliver de nærmest sure og siger at de da elsker mig osv.

Jeg har ofte overvejet at løbe hjemmefra fordi jeg ikke føler mig hjemme her, der opstår skænderier mellem mig og mine forældre hver eneste dag.

Jeg er aldrig blevet slået men min far truer mig tit.

For et par uger siden satte jeg mig ned med min far og fortalte at der var en dansk fyr jeg kan lide. Han var helt rolig men svarede koldt at han ikke tillod det, det var familien eller ham, at han ville tæske ham hvis han fandt ud af hvem det var, at jeg var død for ham hvis jeg mødtes med min kæreste igen.

Min far fik så min mor til at spørge mig om jeg stadig var jomfru osv men løj og sagde at jeg var.

Min mor lagde også ud med at sige at hun var træt af mig, at min far er blevet “syg” (min far har sukkersyge) pga mig og at hele vores ferien var ødelagt. Hun sagde dog også at hun godt forstod mig men jeg måtte ikke være sammen med ham. Nu kan min far godt komme med indirekte sætninger som “Du var nu meget dejligere dengang du var lille” og “Man giver dem alt og de vender en ryggen”.

Jeg prøvede at forklare at det er normalt for mig at være vild med en dansker da jeg bor i Danmark, at jeg ikke har valgt ham osv men det er min far ligeglad med.

Jeg har desuden også to rigtig “hårde” brødre som er kendt for at have tæsket rigtig mange i byen. Min far sagde at de ville tæske min kæreste hvis det var.

Jeg har rigtig mange veninder der kender til alt dette, og de har alle sagt at jeg må flytte ind hvis det er. Har overvejet at flytte ind hos en ven der har to etniske plejesøstre og en far som politimand bare for en sikkerhedsskyld. Men ved ikke om det vil gøre det hele værre.

Min svigerforældre er rigtig glade for mig men vil ikke acceptere det før mine forældre gør, og hvis deres søn får tæsk, så vil de ikke have noget med mig at gøre, hvilket vel er forståeligt..

Det hele har bare skabt et stort had til mine forældre. Jeg hænger aldrig ud med dem, jeg går uden at fortælle dem hvor jeg skal hen, jeg snærer af dem og er generelt bare kold overfor dem, hvorimod at jeg alt i alt er en rigtig sød, livsglad pige. Det forsvinder bare når jeg er i deres selvskab.

Jeg er så glad for min kæreste, han betyder virkelig meget for mig og ville blive knust hvis vi skulle slå op pga min familie.

Jeg vil bare have dem til at forstå at man godt kan være forelsket selvom man kun er seksten og fyren ikke er albaner.

Hjælp!!

Pige, 16 år

Læs hele brevet

Svar fra

Børnetelefonen

Kære pige på 16 år.

Hvor er jeg bare glad for, at du har skrevet til brevkassen, for jeg bliver simpelthen så rørt, når jeg læser dit meget ærlige brev. Det må være så hårdt at være ”fanget” i sit eget liv og ikke kunne gøre det, som du har allermest lyst til. Nemlig at være sammen med din kæreste, som du er så glad for. Jeg håber, at mit svar kan give lidt nogle nye perspektiver – og måske nogle ideer til, hvad du kan gøre, for du kan ikke fortsætte på denne måde. Det er alt for hårdt!

Du fortæller, at du faktisk har forsøgt at få dine forældre i tale. At du både har fortalt dem, at du føler, det er svært ikke længere at være en ”lille” pige, da det lyder til, at alt derhjemme var meget mere simpelt dengang. Derudover har du også været ærlig og fortalt dine forældre, at der er en sød dreng, som du kan lide. Det tog din far ikke særlig pænt, fordi det måske ikke helt passer ind i hans kram.

Men nu er det jo ikke hans liv, men dit liv. Det lyder lidt til, at din far glemmer, hvad der gør dig gladest. Det er rigtig trist!

Selvom du skriver, at din far aldrig har slået dig, så er det faktisk lige så alvorligt, at han truer dig. At leve med trusler – og frygten for, at truslerne lige pludselig bliver til virkelighed, er ulideligt. Det er der ingen, der kan holde til. Derudover fortæller du, at din far faktisk har mange voldsdomme bag sig, hvilket jo bare gør situationen endnu mere alvorlig, da det jo viser, at din far har været i stand til at reagere fysisk. Du skriver også, at dine brødre indimellem opfører sig voldsomt, og at din far også truer med, at de vil gøre din kæreste ondt. En sådan frygt skal stoppes!!

Vores erfaring er at andre fra samme kultur, nogle gange kan være med til at hjælpe. Det kan måske være, at din familie har nogle venner, der også er fra Albanien, som du kunne tale med? Det kunne jo være, at de kunne hjælpe med at få talt med dine forældre, så de stille og roligt kan acceptere, at du har ret til selv at bestemme, hvem du skal være kæreste med. Sådan er reglerne i Danmark! Hvis ens barn ikke trives (og det gør du ikke), så passer man ikke ordentlig på sine børn. Dine forældre har selvfølgelig ret til at lave regler for dig, men de kan og må ikke true dig på den måde, som de gør på nuværende tidspunkt. Det er forkert! Det er omsorgssvigt. Derfor har du også mulighed for at få hjælp fra din kommune. Din kommune har mennesker ansat, som typisk er vant til at have med familier at gøre, som oplever de problemer i familien, som du gør.

Du kan selv kontakte kommunen, måske din kommune har en ungerådgivning du kan tage hen til. På BørneTelefonen vil vi også meget gerne hjælpe dig med at finde frem til hvor du skal henvende dig. Vi har også et tilbud, som måske kunne være noget for dig. Det er muligheden for at få en bisidder. En bisidder er en voksen, der kender alt til børns rettigheder, og de kan hjælpe dig med at tage kontakt til kommunen og som kan tage med dig og støtte dig. Hvis du synes, det lyder interessant, kan du læse mere om tilbuddet på vores hjemmeside: http://www.børnetelefonen.dk/bisidder. Du kan også ringe anonymt til BørneTelefonen og høre mere om denne mulighed.

Jeg ved også, at dine lærere kan hjælpe dig ved, at de underretter kommunen og fortæller, hvordan du har det derhjemme. De fleste kommuner har tilbud, der tilgodeser familier, der måske er lidt klemt mellem flere kulturer. Faktisk er det sådan, at hvis dine lærer ved, hvordan du har det, så har de pligt til at kontakte kommunen.

Du skriver, at dine svigerforældre er rigtig søde, men at de selvfølgelig også er bange for, at der skal ske noget med deres søn og derfor ikke har lyst til at "godkende" jeres forhold, når de forældre ikke acceptere det. Jeg ved ikke, om det kunne være en mulighed, men måske kunne de – eller din vens forældre - hjælpe dig med at få dine forældre i tale? Det kan også være, at det giver mest mening, hvis I tager kontakt til kommunen.

Jeg vil til sidst også fortælle dig om et tilbud, som måske kunne være relevant for dig. Det hedder Etnisk ung. Her kan du få rådgivning til lige præcis din situation, fordi de ved rigtig meget familiekonflikter af den karakter, som du beskriver. De har blandt andet et tilbud om konfliktmægling i familier. Du kan se mere her: www.etniskung.dk

Jeg håber så inderligt, at du har fået nogle ideer til, hvad du nu kan stille op – og at dine forældre med tiden accepterer din kæreste. Og lov så, at du passer godt på dig selv.

De allerbedste tanker BørneTelefonen