Brev

Er jeg lesbisk?

Hejsa.

Jeg er en pige på 14 snart 15 år, som er meget i tvivl om min seksualitet.

Jeg har flere gange haft kærester – som har været drenge, men har faktisk aldrig haft specielt stærke følelser for drenge – specielt ikke seksuelt.

I min påstand har mine forhold også været langt mere venskabeligt, end mine veninders forhold er.

Derimod har jeg både haft stærke følelser for en pige, (meget stærkere end jeg noglesinde har haft for en dreng) og har også kun erotiske tanker om piger.

Jeg ved godt, at i ikke kan fortælle mig 100%, hvilken seksualitet jeg har – men kunne i give jeres bedste bud på, om det bare er en fase jeg går igennem, eller om jeg rent faktisk er lesbisk? (;

Pige, 14 år
Svar fra

Børnetelefonen

Kære pige

Det er meget normalt i din alder at have tanker og overvejelser om sin seksualitet. Nogle tænker mere over det end andre. Måske fordi de ikke føler sig 100% sikre på, hvilket køn der tiltrækker dem. 

Det er meget forskelligt, hvornår man føler sig klar over, hvilket køn man er til. Nogle føler stærkt, at de er til et bestemt køn, men finder så pludselig ud af, at de mere tiltrækkes af det andet køn. Andre er mere i tvivl og har brug for at gøre sig nogle erfaringer. Jeg tænker derfor, at det er fint at være så opmærksom på sine følelser, som du er. 

Jeg tror, det er en god idé at tænke på det som en fase, du går igennem. Det er dog en fase, der skal hjælpe dig til at finde ud af, hvad du er til. Det er derfor okay at prøve ting af, og give dig selv lov til at have fantasier om andre piger eller være sammen med dem. Det kan også være at det pludselig er en dreng, der slår benene væk under dig og tiltrækker dig seksuelt. Så skal du selvfølgelig give det en chance.

Jeg ved fra andre pige og drenge i din alder, at de synes, det er svært at være åben overfor andre om de følelser, de har. Mon du har det på samme måde? Dog er der flere som har fortalt, at var dejligt, at tale med andre om det, da de først fik taget sig mod til det. 

En måde at tale om seksualitet på, er ved at spørge den man ønsker at snakke med, om han/hun nogensinde har haft tanker om deres egen seksualitet. Og om de har prøvet at være forelsket i nogen af samme køn. På den måde kan man fornemme om man selv har lyst til at være åben.

Jeg håber, du vil tillade dig selv at være i tvivl og prøve ting af. Jeg håber også, du får lyst til at dele dine tanker med en ven eller måske en forælder. Måske du også vil synes det er rart at læse mere om det at være lesbisk på ”Sexlinien for Unge”: http://www.sexlinien.dk/emneside-seksualitet-og-koen/lesbisk.aspx? Du er også altid velkommen til at kontakte os igen hvis du har behov for det.

Kærlig hilsen,

BørneTelefonen

Har du spørgsmål til sex eller den første gang?

Den første gang kan for nogen være en stor ting. Og mange har allerede en forestilling om, hvordan det bliver. Derfor kan nogle opleve at blive nervøse, fordi de gerne vil have en god oplevelse. Men det betyder også, at det kan blive svært at slappe helt af. Nervøsiteten kan fx gøre det svære for drenge at få en stiv pik, og for pigerne at blive våde. Det bedste råd er derfor at tage det helt stille og roligt, og tale sammen om det. 

Det er helt almindeligt at blive nervøs eller usikker omkring sin første gang. Måske du er usikker på, om du kan finde ud af det? Om du vil kunne lide det? Hvornår du er klar? Eller om du ser ”rigtig” ud? 

Der findes ikke nogen rigtig eller forkert måde at se ud på. Kroppe og kønsdele ser forskellige ud. Læs mere her, og få flere gode råd til sex og den første gang! 

Quiz om sex, seksualitet og krop

Kender du til myterne?

Ring

Ring til bisidningen på nummer 35 55 55 56.

SMS

Send SMS til BørneTelefonen på nummer 116111.

Ring

Ring til BørneTelefonen på nummer 116111.

Chat
Chat
Gruppechat
Gruppechat