Kære R.
Tak for dit brev. Jeg vil gøre mit bedste for at give dig nogle gode råd.
Der er mange unge, som er i tvivl om deres seksualitet. Så selvom det hele virker lidt uoverskueligt og forvirrende lige nu, så er du slet ikke den eneste, som går med de tanker.
Måske vil det være rigtig godt for dig, hvis du kan acceptere lidt af tvivlen lige nu? Der findes jo masser af mennesker, som er tiltrukket af både mænd og kvinder. Du skriver, at du har en kæreste, som du elsker. Samtidig tror du, at det vil føles forkert at miste din mødom til en dreng. Måske vil det være bedst for dig, hvis du ikke tænker så langt frem - lige nu i hvert fald. Måske kan det give dig lidt ro? Så kan du måske bedre mærke efter og give lidt slip. Jeg er nemlig helt enig med dig i, at det kræver tryghed, når man skal miste sin mødeom, men vigtigt at dette ikke sker, før man føler sig klar og tryg ved det.
På den anden side er det jo en helt ny situation. Selvom man læser om den og taler med andre, vil der jo altid være en første gang.Tanker omkring seksualitet, kan måske være svære at dele med venner eller familie. Alligvel vil jeg råde dig til at dele dine tanker med nogen som er tæt på dig, som du har tillid til - måske en veninde eller moster fx? Hvis du har lyst, kan du også læse lidt på www.sexlinien.dk, http://www.sexlinien.dk/emneside-seksualitet-og-koen/lesbisk.aspx om andre unge som står i de samme dilemmaer som du gør.
Du skriver, at dine forældre er homobiske. Bekymringen for, hvad især forældre vil tænke, ved jeg, at du deler med mange andre unge. Ofte er det mest i ens egne tanker, det er vanskeligt. Når man får sagt det højt, vil man ofte opleve at ens forældre er støttende, fordi de jo ønsker deres børn skal have det godt og være lykkelige. Måske er første reaktion uforståen og undren, men efter lidt tid, håber og tror jeg de vil acceptere dig, præcis som du er.
Jeg håber, at du kan bruge nogle af mine råd, og at du finder lidt ro med dine tanker og følelser lige nu.
De bedste hilsner fra
BørneTelefonen