Hej Pige på 14 år.
Mange tak for din fine beskrivelse af dit dilemma om, om du er forelsket i drengen fra din klasse.
Jeg vil prøve at besvare dit brev så godt jeg kan, men først vil jeg fortælle lidt generelt om pubertet og drenge og pigers interesse i det modsatte køn, samt om mine erfaringer fra andre unge muslimers fortællinger om det at være muslim og teenager og om det at være interesseret i det modsatte køn.
Når man er 14 år som du er, er man som oftest godt på vej ind i pubertetens verden. Dvs. at der sker en masse forandringer med kroppen og med ens følelsesliv. Fra tidligere at have været et barn og fra at der ikke nødvendigvis har været den store forskel at se på drengekroppen og pigekroppen, begynder der nu at ske en masse forandringer.
Hos begge køn betyder pubertetens begynden, at der i kroppen nu dannes kønshormoner, som bl.a. betyder, at kroppen ændrer dig, kønsorganerne begynder at udvikle sig og vokse, der begynder at komme mere kropsbehåring - bl.a. også på kønsorganerne, pigerne får bryster og menstruation, drengenes stemmer går i overgang og de kan pludselig opleve at vågne op om natten og have ufrivillig sædafgang uden at vide det og begge køn kan opleve voldsomme svingninger i humøret, som følge af dannelsen af kønshormonerne.
Ydermere ændres både drenge og pigers følelsesliv - de begynder at være mere interesseret i hinanden og kan efterhånden også opleve at være tiltrukket af hinanden, samt kan opleve at blive forelskede. Når man bliver forelsket, kan man opleve, at man bliver helt skør.
Man kan blive helt ør i kroppen af, at den er man er forelsket i bare kigger på en og måske oplever man at have "sommerfugle" i maven over at skulle i skole og møde ham eller hende. Forelskelse kan være en rigtig dejlig følelse og være sååå dejligt, at man ikke kan tænke på andet.
Mange sammenligner det at være forelsket, som at være "en lille smule sindsyg" og det kan der være noget om, man kan måske ikke koncentrere sig om skolearbejdet eller sine venner eller veninder og man har kun øje for den, som man er forelsket i. Nogle gange er det så heldigt, at den man er forelsket i ,også er forelsket i en og så går det hele op i en højere enhed, men andre gange oplever man at forelskelsen ikke bliver gengældt. Det tror jeg at de fleste voksne unge og mennesker har prøvet op til flere gange.
I puberteten ved man, at det er et faktum, at piger oftest er foran drengene i udvikling, dva. at de modnes og udvikles fysisk, såvel som psykisk, hvorfor pigerne kan opleve at drengene i perioder er fjollede og barnlige. Mange drenge i begyndelsen af teenageårerne kan have svært ved at vise pigerne den interesse de har i dem på en ordentlig måde, så fordi de (kan være) mere umodne reagerer de ved at drille, slå lidt skubbe eller andet, for på den måde at signalere, at de er interesseret. Pigerne kan opfatte dette forsøg på kontakt som enorm barnligt og irriterende, mens drengene måske synes de er seje.
Når man er "etnisk dansker" (altså er født i Danmark og har danske forældre) så plejer dette med pubertet, forelskelse og evt. kæresteri af de fleste forældre at blive betragtet som en naturlig del af det at gå fra at være barn til at blive voksen, men sådan ser forældre med anden etnisk baggrund ikke nødvendigvis på det.
Det, jeg har hørt fra andre unge med muslimsk baggrund, er, at deres forældre ikke nødvendigvis opfatter det som acceptabelt, at man som ung muslim har interesse i det modsatte køn og bliver forelsket, kysser eller berører andre af det modsatte køn.
Særligt oplever jeg, at den af puberteten normalt fremkommende interesse i det modsatte køn, for mange unge muslimske piger pludselig af bl.a. forældre opfattes som ikke acceptabel adfærd. Dette er først tilladt når den muslimske pige er gift.
For nogle muslimske piger er dette en selvfølge og giver ikke anledning til problemer, da de har accepteret at det er sådan det skal være. For andre, kan det derimod blive et stort problem. Problemet kan være, at der naturligt sker en modning af deres krop i retning af at være mere kvindelig og de får dermed lyst til at være mere sammen med drengene, men at det ikke er acceptabelt i forhold til deres religion.
Hvis man som ung muslimsk pige har det sådan, tænker jeg, at det er vigtigt at man har andre man kan snakke med det om. Måske kan man bruge et ikke-familie medlem, en skolelærer, en god ven/veninde, eller måske skolesundhedsplejersken, for det kan være svært at gå helt alene med en masse tanker og bekymringer.
Du skriver, at du forelsket i ham drengen fra klassen, men at du er i tvivl om, om han er forelsket i dig eller den anden pige "S". På det du skriver, lader det i hvert fald til, at han gerne vil være ven med dig og gerne vil snakke og kramme med mig. Men om han er mest intersseret i dig eller i den anden pige "S" kan være svært for mig at vurdere ud fra din beskrivelse.
Hvis du vil have en afklaring på dette, tænker jeg, at den nemmeste (men måske også sværeste) måde at finde du af det på, er måske bare at prøve at spørge ham lige ud.... Det kan være svært at spørge ham så ærligt, men det værste jeg tænker der kan ske ville nok være, at han sagde at han kunne lide den anden pige.
Det er selvfølgelig ikke rart at få afvide, men på den anden side så har man fået svar og så behøver man ikke at gå og spekulere over det hele tiden. Det er selvfølgelig op til dig, hvad du ønsker at gøre og hvad der i følge din religion er ok at gøre.
Her på hjemmesiden kan man tage en lille forelskelse test, der giver tips til, hvordan man kan vise, man er interesseret i en alt efter, hvordan man oplever sig selv som person. Måske kunne du have glæde af at tjekke den ud..? Du finder den her >>
Jeg håber, at dette var svar nok til dig, ellers kan du kontakte BørneTelefonen på tlf. 116111 eller BørneChatten på www.bornetelefonen.dk
VH BørneBrevkassen
