Er jeg en stalker?
Hej børnetelefonen:-)
Lille intro: For noget tid siden havde jeg en flirt med en pige fra min daværende skole. Siden da har vi ikke snakket sammen. Jeg har muligvis stadig lidt følelser for hende. Derudover kæmper jeg også med ensomhed, angst og depression.
Så en dag hvor jeg gik en tur omkring min gamle skole (hvilket jeg tit gør), kom jeg til at tænke på hende og på engang, hvor jeg og nogle af vores fællesvenner var hos hende. Derfor fik jeg lyst til bare at gå forbi hendes hus (som ligger meget tæt på skolen) for at mindes, hvordan det var.
Jeg fandt nemt hendes adresse på google og gik så bare forbi langs den vej. Jeg kunne godt lide at få bragt minderne fra dengang tilbage, så jeg gik også forbi et par gange nogle dage senere. Jeg tror måske også, at jeg lidt håbede på “tilfældigt” at støde ind i hende, siden vi som sagt ikke har snakket sammen siden dengang.
Hvad jeg så ville sige til hende, ved jeg ikke. Det var også ligemeget, for jeg mødte hende ikke. Hvis jeg faktisk havde mødt hende, tror jeg heller ikke, at jeg havde sagt så meget andet end bare “hej”, da jeg er ret genert.
En af gangene så jeg hende dog (eller en der lignede hende) cykle forbi, men der valgte jeg bare at vende om og gå hjem, da jeg følte at situationen var forkert. Så her senere har jeg tænkt lidt over det og fået dårlig samvittighed.
Jeg føler mig klam og creepy og som en stalker. Jeg tog aldrig kontakt til hende ved fx at banke på eller ringe eller lign. Jeg stod heller ikke og kiggede ind, jeg gik bare almindeligt hurtigt forbi. Det er bare det bevidst at have opsøgt hendes hus, der får mig til at føle, at jeg har gjort noget forkert.
Jeg har også prøvet et par gange, hvis jeg så på sociale medier, at hun fx var ude i byen med venner, så også selv at tage ud – dog uden på nogen måde at opsøge hende direkte men derimod bare “sørge for”, at jeg også var ude i tilfælde af, at vi gik forbi hindanden. Det skete heller aldrig, så jeg gik bare hjem med skam over skuldrene.
Jeg synes, at det er mærkeligt, at jeg valgte at gøre de der ting i stedet for fx bare at skrive til hende, hvis jeg gerne ville sige noget. Det burde jeg nok have gjort/gøre i stedet for, og jeg ville selfølgelig respektere, hvis hun så “afviste” mig.
Jeg kunne aldrig finde på bevidst at chikanere nogen eller noget i den stil. Jeg føler alligevel bare, at jeg har overskredet en grænse, og jeg kan ikke lade være med at tænke på det.
Mvh
Dreng med dårlig smag i munden
Videoer om kærlighed
Ramt af kæreste sorger? Få gode råd!
Det kan gøre så forbandet ondt at have kærestesorger! Her kan du få gode råd til, hvordan du bedst kommer igennem dine kærestesorger.
