Brev

Er jeg blevet udnyttet?

Læs hele brevet
Svar fra

Børnetelefonen

Kære 17-årige dreng

Tak for dit modige og ærlige brev. Jeg kan godt forstå, at du er blevet godt og grundigt forvirret over N. Du er blevet bange for, at du er blevet ”spillet”. Det tror jeg ikke umiddelbart, at du er. Og jeg vil i mit svar forklare, hvorfor jeg ikke tror, du er blevet ”spillet”. Jeg tror nemlig i stedet, det handler om, at N. er usikker på, hvad han vil og hvad han er til. Og jeg tror, at N. har svært ved at håndtere sine voldsomme følelser.

Har du prøvet at spørge N., hvor han kender dig fra? Eller om I måske har fælles venner? Det kan nemlig være, at der er en helt naturlig forklaring på, at han kender så meget til dig. Eller måske har han i længere tid været interesseret i dig, og har måske holdt øje med dig på de sociale medier. Måske kunne du finde en måde at spørge N. på, så han ved, at det er i orden med dig, uanset hvad han svarer?

Du spørger i overskriften, om du er blevet udnyttet. Seksuelt tænker jeg ikke, du er blevet udnyttet. Du skriver, at du godt har kunnet lide de ting, N. og dig har gjort sammen. Hvis du var blevet ”spillet”, ville du have været følelsesmæssigt udnyttet. For det spil, du skriver om der foregår på gymnasiet, lyder slet ikke rart. Og jeg kan forestille mig, at det må være rigtig hårdt for de piger, det går ud over – blot fordi de åbner deres hjerte op for en anden. Men jeg tror ikke, du er blevet ”spillet”. For sådan som jeg forstår spillet, skulle N. ikke have været sammen med dig til fester, men have droppet dig helt, da du kyssede ham.

Mange unge på jeres alder er stadig i gang med at finde sig selv og lære deres seksualitet bedre at kende. Her ser det ud som om, at du er nået længere end N. Jeg tror, at N. sender forvirrende signaler, fordi han selv ikke ved, hvad han vil. Til fester kan alkohol måske godt gøre, at han smider nogle af hæmningerne? Til hverdag kan det måske være sværere for N. at være intim og åben i forhold til sine følelser? Og måske kan det også forklare, at han aldrig nævner, at han er til drenge, selvom han tydeligvis har en masse følelser overfor dig?

Måske kunne du fortælle ham, at du meget gerne vil snakke med ham? Måske kunne du skrive det i et brev til ham? I brevet kan du skrive, at han forvirrer dig, men at du også ved, at han nok ikke helt ved, hvad han vil og at han nok har brug for noget tid til at finde ud af det.

Hvis du har brug for at snakke, er du altid velkommen til at skrive eller ringe.

Kærlig hilsen BørneTelefonen

Har du spørgsmål til sex eller den første gang?

Den første gang kan for nogen være en stor ting. Og mange har allerede en forestilling om, hvordan det bliver. Derfor kan nogle opleve at blive nervøse, fordi de gerne vil have en god oplevelse. Men det betyder også, at det kan blive svært at slappe helt af. Nervøsiteten kan fx gøre det svære for drenge at få en stiv pik, og for pigerne at blive våde. Det bedste råd er derfor at tage det helt stille og roligt, og tale sammen om det. 

Det er helt almindeligt at blive nervøs eller usikker omkring sin første gang. Måske du er usikker på, om du kan finde ud af det? Om du vil kunne lide det? Hvornår du er klar? Eller om du ser ”rigtig” ud? 

Der findes ikke nogen rigtig eller forkert måde at se ud på. Kroppe og kønsdele ser forskellige ud. Læs mere her, og få flere gode råd til sex og den første gang! 

Quiz om sex, seksualitet og krop

Kender du til myterne?

Ring

Ring til bisidningen på nummer 35 55 55 56.

SMS

Send SMS til BørneTelefonen på nummer 116111.

Ring

Ring til BørneTelefonen på nummer 116111.

Chat
Chat
Gruppechat
Gruppechat