Brev

Er han homoseksuel og er han vild med mig

Hej BørneTelefonen jeg har en god ven i min klasse han er 15 år lad os kalde ham r.

R er en meget flot dreng (altså muskuløs mm) jeg tror han er homoseksuelle og er vild med mig. Mine grunde er at han altid er tæt på mig og små driller kigger på mig i timerne og at sidste gang til idræt viste han sig frem da vi var i bad ( vi var de eneste i omklædnings rummet) hans sagde blandt andet se og lavede propellen, han har også vis sin numse til mig i klassen.

Kan han lide mig, hvis han kan hvad gør jeg så ( kender ikke helt min seksualitet)

M

Dreng, 14 år
Svar fra

Børnetelefonen

Kære dreng på 14 år,

Tak for dit brev, og tak for at dele dine modige tanker med BørneTelefonen.

Jeg kan godt forstå, at du bliver i tvivl om, hvad du skal gøre. Man kan ofte blive forvirret, hvis en person begynder at vise ekstra interesse for en. Man kan blive i tvivl, om den anden er interesseret i en som ven eller som flirt eller kæreste.

På BørneTelefonen taler vi med mange børn og unge på din alder, der er usikre på deres egen seksualitet. Nogle af dem bruger rigtig meget energi på at tænke over, hvilken seksualitet de har. Andre tager det mere roligt, og har det helt fint med at være i tvivl.

På samme måde som man kan være i tvivl om ens egen seksualitet, så er det også rigtig svært at afgøre andres seksualitet. Nogle mennesker viser deres seksualitet meget tydeligt, og andre viser det slet ikke. Man kan sådan set aldrig vide sig sikker på nogens seksualitet, med mindre de selv vælger at fortælle om det.

Jeg forestiller mig, at du bliver glad og smigret, når R viser interesse for dig. Mon jeg har ret i det? De fleste mennesker synes det er dejligt, når nogen viser at de er vilde med en. Uanset om man selv har venskabelige eller romantiske følelser for personen, så kan det give sommerfugle i maven at tænke på, at nogen er vild med én. Måske kan du genkende det?

Hvis du er glad for R, og synes det er dejligt at han viser interesse for dig, så synes jeg, at du skal nyde opmærksomheden og vise ham, at du også er glad for ham. Du kan fx smile til ham og grine af hans drilleri. Det kan du gøre, uanset om du selv har venskabelige eller romantiske følelser for ham

Hvis du selv oplever, at få romantiske følelser for R, så kan du måske prøve at udforske jeres relation lidt mere. Du kan selv gøre noget for, at I kommer til at lave noget sammen – gruppearbejde, en aktivitet efter skole eller lignende.

Måske vil du lidt efter lidt få mod på at fortælle ham om dine følelser. Du kan starte stille og roligt med at afsløre, at du har det virkeligt rart sammen med ham, at du har glædet dig stil at se ham osv.

Derefter kan du mærke efter, hvordan R reagerer. Hvis han også virker positiv overfor dig – så kan du afsløre lidt mere af dine tanker og følelser. Mærk efter hvordan han reagerer. Hvis han igen virker positiv og måske også siger noget positivt til dig, så kan du tage et skridt til… på den måde kan man nærme sig hinanden.

Kunsten er at tage små skridt og mærke efter, hvordan den anden reagerer. Så kan man også bedre trække sig tilbage, hvis det viser sig, at der ikke er gengældte romatiske følelser mellem jer – uden at det forhold I har som venner bliver akavet.

Prøv at læse ’gode råd om kærlighed’ og mere om emnet her: kærlighed

Det kan også være, at han bliver ved med at vise interesse for dig, men at du ikke har nogle romantiske følelser for ham. I det tilfælde kan du gøre det omvendte – give ham lidt mindre opmærksomhed, smile og grine lidt mindre til ham og ikke selv opsøge at være tæt på ham. På den måde vil han nok hurtigt fange, at du ikke gengælder hans interesse, uden at du behøver sige det til ham direkte.

Jeg håber, at du kan bruge mit svar til noget. Hvis du oplever, at relationen mellem jer bliver mere forvirrende, svær eller noget tredje, så er du meget velkommen til at kontakte os igen. Du kan skrive, chatte eller smse – eller måske kan du finde mod til at ringe til os, det er helt anonymt. Der sidder søde og dygtige rådgivere klar til at lytte og give gode råd på tlf. 116111.

Jeg ønsker dig alt det bedste!

Kærlig hilsen fra BørneTelefonen

Få endnu flere gode råd om Forelskelse, kærlighed og kærestesorger

Kærlighed og forelskelse kan være det bedste, men hvis dit hjerte er blevet knust, kan det også gøre rigtig ondt!

Hvordan får man en kæreste? Er du forelsket (måske for første gang)? Ved du ikke, hvordan du flirter eller score dit crush? Er du blevet helt vild med din bedste ven og ved du ikke, hvordan du får det sagt uden at ødelægge venskabet? Er du i tvivl, om du er rigtig forelsket eller om dit crush er vild med dig? Og hvad betyder det, når din flirt sender hjerte emojis eller når han ikke svare på snap?

Måske du er midt i et break up og har kærestesorger og tænker over, hvorfor det gør så ondt? Hvor lang tid det varer og hvordan du kommer videre? Eller måske du gerne vil slå op med din kæreste – men hvordan gør man det, på en sød måde?

Det kan også være, du er jaloux på din ven, fordi han scorede hende, du var vild med. Eller måske jalousien dukker op, hvis din kæreste hellere vil ses med andre end dig. Og hvordan taler man så, om sine følelser?

Her på siden kan du finde svar på spørgsmålene ved at prøve scoreguiden, kysseskolen, se videoer, læse andre børns breve, få råd om kærestesorger og forelskelse, eller ved at stemme og give din mening om fx aldersforskel mellem kærester.

Kærlighed Andre der hjælper

Privatsnak

Rådgivning og viden om krop, pubertet, følelser, sex og forelskelse (10-15 år)
Læs mere

Sexlinien

Rådgivning og information om krop, seksualitet, sex, grænser og køn (15-25 år)
Læs mere
Chat
Chat
Gruppechat
Gruppechat