Sådan kan du kontakte BørneTelefonen

Brev

er forvirret

Læs hele brevet
Svar fra

Børnetelefonen

Hej pige på 15 år.

Der er rigtig mange teenagere, der gør sig præcis de samme tanker som dig i forhold til sex. Så det er helt normalt.

Mange siger at drenge ofte er mere liderlige end piger. Drenge kan i hvert fald bliver hurtigere liderlige end piger. Så det skal du ikke tage så tungt.

Den måde du kan mærke om du er liderlig på, er om du bliver lidt våd forneden, når du f.eks. kysser med din kæreste og du får lyst til at være mere intim med ham.

Nogle piger bliver ikke så nemt våde/ liderlige og så er det her, at man skal bruge hjælp fra sin kæreste.

Din kæreste kan måske gøre dig mere liderlig ved at sige søde ord til dig i mens, at han rører dig forskellige steder på kroppen. Prøv at fortæl ham, hvor du synes det er rart, at han rører dig.

Din kæreste kan også stimulere din klitoris. Det gør de fleste våde forneden og liderlige. Det er godt at bruge tid på det, så I nusser, kæler og krammer med hinanden. Der kan stadig godt gå lidt tid før man bliver våd, så det kræver, at både du og din kæreste er tålmodige. Det kan også være, at du skal stimulere din klitoris selv, hvis du har mod på det. Måske har du andre steder på kroppen, som du har det ekstra godt med at røre. Det kan være bryster, hals, nakke, lår, inderlår og læg mærke til, hvordan du bedst kan lide at blive rørt. Skal det være fjerlette berøringer, lidt mere faste eller tryk. Det kan være meget forskelligt hvad man synes er bedst og hvor på kroppen.

I forhold til at få en orgasme, så er det også noget, især piger, skal være meget tålmodige med. Det er  vigtigt, at man ikke tænker for meget over, at nu vil man have en orgasme. Hvis man gør det, så er der en stor chance for, at det slet ikke lykkedes.

Det er nemmeste at få en klitoris orgasme, det kan være gennem oralsex. Det kan være  sværere at få en skede orgasme. En rigtig god ide er, at du og din kæreste snakker om, hvad der er rart for dig. Og selvfølgelig også, hvad der er rart for din kæreste.

Din kæreste vil helt sikkert elske, at kunne give dig en orgasme, så jeg tænker, at du ikke behøver være bekymret for at snakke med ham om det. Ofte skal man lige i gang med snakken og så er det slet ikke så slemt, når man først har fortalt, at det rart, når du rører mig der og der.

Mit råd vil være at starte med klitoris orgasmen, da det som sagt er den nemmeste at få. Det kunne også være en rigtig god idé, at du begynder at røre ved dig selv, så du ved hvad der føles rart for dig. Du kan læse mere om pigers onani og orgasme på Sexliniens rådgivning: https://www.sexlinien.dk/emneside-piger/kvinders-kroppe/pigers/kvinders-onani.aspx

Jeg håber, at mit svar bliver brugbart for dig.

Kærlig hilsen BørneTelefonen

 

 

 

Få endnu flere gode råd om Forelskelse, kærlighed og kærestesorger

Kærlighed og forelskelse kan være det bedste, men hvis dit hjerte er blevet knust, kan det også gøre rigtig ondt!

Hvordan får man en kæreste? Er du forelsket? Ved du ikke, hvordan du flirter eller scorer dit crush? Er du blevet helt vild med din bedste ven?

Måske du er midt i et break up og har kærestesorger? Eller måske du gerne vil slå op med din kæreste – men hvordan gør man det?

Det kan også være, du er jaloux på din ven, fordi han scorede hende, du var vild med. Eller måske jalousien dukker op, hvis din kæreste er sammen med sine venner.

Her på siden kan du finde svar på spørgsmålene ved bl.a. at prøve scoreguiden, kysseskolen, se videoer eller få råd om kærestesorger og forelskelse.

Ramt af kæreste sorger? Få gode råd!

Det kan gøre så forbandet ondt at have kærestesorger! Her kan du få gode råd til, hvordan du bedst kommer igennem dine kærestesorger.

Ring

Ring til bisidningen på nummer 35 55 55 56.

SMS

Send SMS til BørneTelefonen på nummer 116111.

Ring

Ring til BørneTelefonen på nummer 116111.

Chat
Chat
Gruppechat
Gruppechat