Brev

Er en dreng på 13 år og har ikke lyst til at snakke med mine forældre

Læs hele brevet
Svar fra

Børnetelefonen

Kære Dreng på 13 år,

Det er altid lidt svært, når man er vild med nogen – og er i tvivl om det er gengældt.

Jeg syntes du er rigtig, rigtig modig, at du før har fortalt piger, at du har været vild med dem. Det er bestemt ikke alle der har mod til det! Men det har du heldigvis haft.

Jeg skriver ”heldigvis”, fordi jeg syntes det var rigtig godt for dig, at du gjorde det.

For når man fortæller nogen, at man godt kan lide dem og gerne vil bruge tid sammen med dem, så giver man dem faktisk et kæmpe kompliment!

Og selvom dine følelser dengang ikke var gengældt, så er jeg sikker på, at pigerne har følt sig glade og smigrede over, at du turde fortælle dem det. Og du behøvede ikke gå med den ubehagelige tvivl, men fandt ud af, om der var mulighed for at lære hinanden bedre at kende.

Det er selvfølgelig svært at blive afvist. Og supersvært at blive afvist af en man er vild med. Men hvis ikke man gør noget, så finder man måske aldrig ud af, om der var mulighed for at lære hinanden bedre at kende.

Det er derfor jeg syntes, at du er så stærk og modig.

Det er jo helt op til dig selv, hvad du vil gøre ift. den pige du er blevet vild med.

Du ved at det gør ondt at blive afvist. Men du ved også, at der er meget at vinde, hvis det er så heldigt at hun har det på samme måde.

Måske kan du prøve en ”mellemvej” mellem ingenting at gøre, og at sige at du er vild med hende?

Du kunne fx spørge hende om I skulle se en film sammen en eftermiddag, hvor I begge havde tid (måske sammen med nogen andre fra klassen)? Og så se hvordan hun reagerede.

Hvis hun afviser forslaget, så er hun måske ikke parat til at lære dig mere at kende - lige nu. Eller også har hun bare ikke tid den dag?

Hvis hun syntes det er en god idé at lave noget sammen, så får I chance for at bruge tid med hinanden. Du får måske mulighed for at finde ud af, om hun er noget for dig og fortælle hende hvor sød du syntes hun er.

Jeg ønsker dig held og lykke med kærligheden. Enten med den søde pige du er vild med lige nu – Eller med den næste søde pige, der er så heldig at du bliver vild med hende!

Kærlig hilsen

BørneTelefonen

 

Få endnu flere gode råd om Forelskelse, kærlighed og kærestesorger

Kærlighed og forelskelse kan være det bedste, men hvis dit hjerte er blevet knust, kan det også gøre rigtig ondt!

Hvordan får man en kæreste? Er du forelsket? Ved du ikke, hvordan du flirter eller scorer dit crush? Er du blevet helt vild med din bedste ven?

Måske du er midt i et break up og har kærestesorger? Eller måske du gerne vil slå op med din kæreste – men hvordan gør man det?

Det kan også være, du er jaloux på din ven, fordi han scorede hende, du var vild med. Eller måske jalousien dukker op, hvis din kæreste er sammen med sine venner.

Her på siden kan du finde svar på spørgsmålene ved bl.a. at prøve scoreguiden, kysseskolen, se videoer eller få råd om kærestesorger og forelskelse.

Ramt af kæreste sorger? Få gode råd!

Det kan gøre så forbandet ondt at have kærestesorger! Her kan du få gode råd til, hvordan du bedst kommer igennem dine kærestesorger.

Ring

Ring til bisidningen på nummer 35 55 55 56.

SMS

Send SMS til BørneTelefonen på nummer 116111.

Ring

Ring til BørneTelefonen på nummer 116111.

Chat
Chat
Gruppechat
Gruppechat