Er det okay at have drengevenner, når man er i et forhold?
Hej Børnetelefon
Jeg er en pige på 14 år.
Jeg har en super dejlig kæreste, og jeg elsker ham rigtig højt.
I min fritid bruger jeg meget tid i fitnesscenteret, hvor jeg træner med mine venner og veninder. En af mine venner har jeg lært at kende igennem badminton, som jeg går til 2 timer om ugen. Ham og jeg hygger os altid sammen, selvom vi ikke kender hinanden specielt godt, kan vi altid finde på noget at tale om og det bliver aldrig akavet. Jeg har også været hjemme ved ham en enkelt gang, hvor vi snakkede og hørte musik.
Min kæreste ved godt, at jeg skriver med ham, men han ved ikke, at vi træner sammen og at jeg har været hjemme ved ham.
Det skal lige siges, at det kun er et venskab. Vi krammer ikke engang hinanden, vi kan bare godt lide hinandens selskab. Jeg kunne aldrig drømme om, at det udviklede sig til mere end det.
Nu er mit spørgsmål så, er det okay at være sammen med sine drengevenner i fritiden?
Og er det okay at ens kæreste ikke ved det?