Brev

Er det ok eller underligt

Læs hele brevet
Svar fra

Børnetelefonen

Hej dreng på 13 år. 

Det er bestemt ikke mærkeligt at lave en soveaftale med en pige, selvom man ikke er kærester. Hvis man er gode venner, så er det da bare super hyggeligt, hvis man kan lave en soveaftale. 

Du kan bedst selv mærke, om det for dig bliver underligt at lave en soveaftale med en, der har sagt nej til at være kæreste med dig. Hvis du er ok med at være venner, så synes jeg sagtens, at du kan spørge. Hvis pigen synes, at det er mærkeligt, så kan det være hun siger nej. Men det kan du jo ikke vide, før du har spurgt. Jeg synes derfor helt sikkert, at du skal spørge hende, hvis du har lyst til det,

Der er lidt forskel på, om man går på en date, eller man hænger ud med en ven/veninde. En biograftur kan både være en date, men det kan også sagtens være noget, man gør med sine venner/veninder. 

Du kan derfor tage en snak med din veninde om det. Du kan evt. sige, at du godt ved, at hun ikke kan lide dig på kærestemåden, men om hun har lyst til at tage i biografen med dig som venner.

Inden du spørger, skal du dog nok først finde ud af med dig selv, om det er okay, at I "bare" er venner. 

Hvis I begynder at lave forskellige ting sammen, kan det være, at hun begynder at få følelser for dig. Det kan man selvfølgelig aldrig vide. Det kan derfor være en god idé, at man løbende finder ud af, hvad I tænker om hinanden. Så man er enig om, man går på date sammen, eller om man er sammen som venner. 

Soveaftaler og biografture kan man lave med venner, veninder og kærester. Det er helt ok, så du skal ikke være nervøs for, om det er underligt. 

De bedste hilsner fra BørneTelefonen. 

Få endnu flere gode råd om Forelskelse, kærlighed og kærestesorger

Kærlighed og forelskelse kan være det bedste, men hvis dit hjerte er blevet knust, kan det også gøre rigtig ondt!

Hvordan får man en kæreste? Er du forelsket? Ved du ikke, hvordan du flirter eller scorer dit crush? Er du blevet helt vild med din bedste ven?

Måske du er midt i et break up og har kærestesorger? Eller måske du gerne vil slå op med din kæreste – men hvordan gør man det?

Det kan også være, du er jaloux på din ven, fordi han scorede hende, du var vild med. Eller måske jalousien dukker op, hvis din kæreste er sammen med sine venner.

Her på siden kan du finde svar på spørgsmålene ved bl.a. at prøve scoreguiden, kysseskolen, se videoer eller få råd om kærestesorger og forelskelse.

Ramt af kæreste sorger? Få gode råd!

Det kan gøre så forbandet ondt at have kærestesorger! Her kan du få gode råd til, hvordan du bedst kommer igennem dine kærestesorger.

Ring

Ring til bisidningen på nummer 35 55 55 56.

SMS

Send SMS til BørneTelefonen på nummer 116111.

Ring

Ring til BørneTelefonen på nummer 116111.

Chat
Chat
Gruppechat
Gruppechat