Brev

Er det normalt aldrig at have prøvet at være forelsket?

Læs hele brevet
Svar fra

Børnetelefonen

Kære pige 14 år.

Hvor er det sejt, at du skriver til Brevkassen om dine bekymringer, for sådan nogle tanker har det nemlig med at vokse sig større, hvis ikke man deler dem med nogle.

Du fortæller, at du ikke har prøvet at være forelsket. Og at du heller ikke tror på, at det kommer til at ske. Det går dig rigtigt meget på, men du skal bare vide, at det er meget forskelligt, hvordan og hvornår forelskelse opstår.

Præcis på samme måde, som det er meget forskelligt, hvornår man som helt lille lærer at gå, hvornår piger får deres første menstruation eller hvornår man første gang har sex. Der er ikke nogle fast alder for noget af det, da vi mennesker alle er forskellige og udvikler os forskelligt.

Det samme gælder med sådan noget som forelskelse og kærlighed. Der er ikke nogen opskrift på forelskelse, det er ikke noget, som du skal lære eller kan læse dig til. Men du kan være sikker på, at det kommer helt af sig selv en dag. Lige pludselig så får du den der varme og dejlige fornemmelse indeni, og så er du ikke i tvivl. Så er du blevet forelsket. Eller også kommer den langsomt snigende – for det er også en mulighed.

Forelskelse kan vise sig på mange måder. Nogle gange kan man være forelsket i nogen, som aldrig vil kunne gengælde ens følelser, fx en skuespiller, en popstjerne, en skolelærer eller en anden person, som er helt uopnåelig.

Man kan også føle en slags forelskelse i sin gode ven eller veninde, selv om man ikke har lyst til at skulle være kæreste med den person. Ofte har man heller ikke lyst til, at de skal vide det. Måske du engang har prøvet det?

De fleste vil bare gerne være lige som alle de andre, det er helt almindeligt. Måske dine veninder taler meget om, hvem de er forelskede i, og du så føler dig lidt udenfor. Er det mon sådan du har det?

Du skriver, at du aldrig har haft så meget at gøre med kærligheden. Hvis du med det mener, at du ikke har været forelsket, så skal du bare vide, at jeg taler med masser af drenge og piger på din alder, som heller aldrig har prøvet at være forelsket eller at have en kæreste.

Jeg sidder og tænker på, at du lyder som en rigtigt god ven, der hjælper dine venner, hvis de har problemer med kærligheden. Dine venner er heldige, at de kan snakke med dig om deres problemer.

Hvad tror du, at de ville sige, hvis du fortalte dem, at du har det svært med, at du aldrig selv har været forelsket? Du fortæller også, at du har et godt forhold til din søster og det må være dejligt for jer begge to og måske du kunne snakke med hende igen?

Kærlig hilsen

BørneTelefonen

Få endnu flere gode råd om Forelskelse, kærlighed og kærestesorger

Kærlighed og forelskelse kan være det bedste, men hvis dit hjerte er blevet knust, kan det også gøre rigtig ondt!

Hvordan får man en kæreste? Er du forelsket? Ved du ikke, hvordan du flirter eller scorer dit crush? Er du blevet helt vild med din bedste ven?

Måske du er midt i et break up og har kærestesorger? Eller måske du gerne vil slå op med din kæreste – men hvordan gør man det?

Det kan også være, du er jaloux på din ven, fordi han scorede hende, du var vild med. Eller måske jalousien dukker op, hvis din kæreste er sammen med sine venner.

Her på siden kan du finde svar på spørgsmålene ved bl.a. at prøve scoreguiden, kysseskolen, se videoer eller få råd om kærestesorger og forelskelse.

Ramt af kæreste sorger? Få gode råd!

Det kan gøre så forbandet ondt at have kærestesorger! Her kan du få gode råd til, hvordan du bedst kommer igennem dine kærestesorger.

Ring

Ring til bisidningen på nummer 35 55 55 56.

SMS

Send SMS til BørneTelefonen på nummer 116111.

Ring

Ring til BørneTelefonen på nummer 116111.

Chat
Chat
Gruppechat
Gruppechat