Sådan kan du kontakte BørneTelefonen

Brev

Er det forkert at være forelsket i en ældre fyr?

Hej jeg er en pige 12 år.

Jeg er meget moden af min alder at være og bruger makeup og går meget op i mit udseende jeg,
kan godt lide at være iblandt drenge og piger der er ældre end mig.

Og jeg har tit svært ved at sige min rigtige alder når jeg møder nye mennesker der er ældre en mig selv som jeg synes rigtig godt om.

Jeg har skrevet med et par fyrer igennem mit liv og har egentlig haft et forhold med dem hvis man kan sige det sådan.. Men, jeg har løjet om min rigtige alder.

Jeg tænker tit på hvis jeg nu bliver forelsket i en dreng og han er ældre end mig og jeg så lyver om min alder og jeg egentlig kommer til at holde rigtig rigtig meget ad ham?

hvis jeg nu bliver forelsket i dreng der er 14 er det så forkert og hvordan skal jeg sige det til min mor?

Pige, 15 år
Svar fra

Børnetelefonen

Hej Pige på 12 år

I de mindre klasser kan det tit virke som om pigerne er blomsterne, der er sprunget ud og drengene er de blomsterknopper, der ikke går i blomst før om lang tid. 

Derfor giver det rigtig god mening, at du oplever bedre at kunne lide at være sammen med nogle, der er ældre end dig selv. Det er helt normalt.

Ærlighed og respekt kommer tit som et par, der ikke kan skilles ad. Så jeg tænker, at hvis du ønsker at bliver respekteret for den du er, tror jeg det er vigtigt du fortæller din rigtige alder fra starten. Måske det ikke betyder noget for dem, du er sammen med, at du er yngre end dem. Men det kan få betydning for jeres venskab, hvis de finder ud af, at du lyver om din alder.

Det vigtigste når du har en kæreste, der er ældre end dig er, at du overholder dine egne grænser. Altså at du ikke siger ja til at gøre noget, du ikke har lyst til. Det er din ret, at sige nej til noget du ikke føler dig klar til eller har lyst til - husk det.

Du skriver ikke så meget om, hvordan dit forhold til din mor er. Alligevel tænker jeg, at det betyder noget for dig, at hun ved hvad du går og tænker på og drømmer om.

Måske vil det være en mulighed, at tale med hende om, hvad du tænker om drengene fra din klasse?  At de er lidt umodne og du synes dem der er lidt ældre end dig er lettere at tale med. At du føler dig bedre tilpas sammen med dem. Så har du mulighed for at se, hvad hun siger til det.

Måske kan hun selv huske, hvordan hun havde det da hun var på din alder. Det kan være en god måde at få startet en snak om noget, der kan kræve lidt mod at få i gang.

Årstiderne skifter uden vi gør noget og de umodne blomsterknopper i din klasse og rundt om dig vil også springe ud på et tidspunkt. Så hold godt øje med, om der er knopper, der er ved at folde sig ud lige der hvor du er.

Kærlig hilsen BørneTelefonen

Få endnu flere gode råd om Forelskelse, kærlighed og kærestesorger

Kærlighed og forelskelse kan være det bedste, men hvis dit hjerte er blevet knust, kan det også gøre rigtig ondt!

Hvordan får man en kæreste? Er du forelsket? Ved du ikke, hvordan du flirter eller scorer dit crush? Er du blevet helt vild med din bedste ven?

Måske du er midt i et break up og har kærestesorger? Eller måske du gerne vil slå op med din kæreste – men hvordan gør man det?

Det kan også være, du er jaloux på din ven, fordi han scorede hende, du var vild med. Eller måske jalousien dukker op, hvis din kæreste er sammen med sine venner.

Her på siden kan du finde svar på spørgsmålene ved bl.a. at prøve scoreguiden, kysseskolen, se videoer eller få råd om kærestesorger og forelskelse.

Ramt af kæreste sorger? Få gode råd!

Det kan gøre så forbandet ondt at have kærestesorger! Her kan du få gode råd til, hvordan du bedst kommer igennem dine kærestesorger.

Ring

Ring til bisidningen på nummer 35 55 55 56.

SMS

Send SMS til BørneTelefonen på nummer 116111.

Ring

Ring til BørneTelefonen på nummer 116111.

Chat
Chat
Gruppechat
Gruppechat