Brev

Er det en dum ide at møde ham?

Læs hele brevet
Svar fra

Børnetelefonen

Kære pige på 14 år

Tak for dit brev, hvori du fortæller om nogle bekymringer ved at mødes med en fyr, du har mødt på nettet. Det her med at mødes over internettet er noget, der er blevet rigtig udbredt. Og som du selv skriver, så kan man aldrig vide om personen er anderledes i virkeligheden. Dine tanker omkring det er derfor helt normale og også fornuftige.

Du stiller to spørgsmål, som jeg vil prøve at svare på:

Spørgsmål 1) Er der for stor aldersforskel mellem os?

Alder er en rigtig svær ting, som kan betyde utrolig meget og utrolig lidt. Man kan sige, at det der måske betyder mest i din alder er, hvor udviklet og moden man er. Ofte er der stor forskel på en der er 14, og en der er 17, fordi årene imellem tit er nogle år mange udvikler sig rigtig meget både kropsligt, men også ens tanker. Der kan dog være stor forskel på, hvornår man når denne udvikling. Det er derfor rigtig svært er sige, om der er for stor aldersforskel mellem jer. Det er dog rigtig fint, at du selv er opmærksom på det. Og så længe du stoler på, hvordan du selv føler, og kun gør hvad du selv er klar til, tænker jeg, du har et rigtig godt udgangspunkt.

Spørgsmål 2) Ville det være en dårlig idé at tage ud og mødes med ham?

Du gør dig selv nogle rigtig fornuftige tanker omkring det her spørgsmål. Jeg tænker nemlig, en vigtig ting er, at man ikke med sikkerhed kan vide, hvordan den anden person er.

Jeg tænker, det kunne være en god idé for dig at snakke med dine veninder omkring det og høre hvad de, som kender dig, tænker om det hele. Hvis nu du beslutter dig for at mødes med ham, kunne det være en idé at lave en slags dobbelt-date? Du kunne tage en veninde med, og han kunne måske tage en ven med? På den måde er du ikke alene. Det kan måske også være en idé at mødes et sted, hvor der er andre mennesker, som fx en biograftur eller på en cafe? Under alle omstændigheder tænker jeg, det ville være en god idé at fortælle dine forældre, hvis du møder ham, hvor og hvornår I mødes. På den måde kan du føle dig tryg og lære ham bedre at kende.

Jeg håber du kunne bruge mine svar og ønsker dig al held og lykke med det.

Venlig hilsen BørneTelefonen

Få endnu flere gode råd om Forelskelse, kærlighed og kærestesorger

Kærlighed og forelskelse kan være det bedste, men hvis dit hjerte er blevet knust, kan det også gøre rigtig ondt!

Hvordan får man en kæreste? Er du forelsket? Ved du ikke, hvordan du flirter eller scorer dit crush? Er du blevet helt vild med din bedste ven?

Måske du er midt i et break up og har kærestesorger? Eller måske du gerne vil slå op med din kæreste – men hvordan gør man det?

Det kan også være, du er jaloux på din ven, fordi han scorede hende, du var vild med. Eller måske jalousien dukker op, hvis din kæreste er sammen med sine venner.

Her på siden kan du finde svar på spørgsmålene ved bl.a. at prøve scoreguiden, kysseskolen, se videoer eller få råd om kærestesorger og forelskelse.

Ramt af kæreste sorger? Få gode råd!

Det kan gøre så forbandet ondt at have kærestesorger! Her kan du få gode råd til, hvordan du bedst kommer igennem dine kærestesorger.

Ring

Ring til bisidningen på nummer 35 55 55 56.

SMS

Send SMS til BørneTelefonen på nummer 116111.

Ring

Ring til BørneTelefonen på nummer 116111.

Chat
Chat
Gruppechat
Gruppechat