Er der noget galt med mig?
Hej.
Jeg er en 14-årig pige, som egentlig plejer at være super godt med i skolen, og ligger på et meget højt niveau, får altid lavet mine ting osv.
Her hen over den sidste måned føler jeg bare, at der er noget galt – jeg sover ikke godt, vågner med rander under øjnene, er forfærdelig træt i skolen, tænker over min kost, ja jeg besvimede sågar for lidt tid siden, og blev hentet med ambulance.
Det eneste unormale var mit blodsukker – det var meget lavt. Det er ikke sådan at jeg har en spiseforstyrrelse – jeg er tynd, men føler at jeg spiser nok.
Desuden er min mens uregelmæssig, og jeg som ellers aldrig græder, har utroligt nemt til tårer.
Jeg føler mig presset, og har ikke tid til at passe alle mine ting – skole (lektier), valgfag, arbejde, fritidsaktiviteter, venner, familie, dyr osv. Jeg går på privatskole, så derfor er der generelt mange lektier.
Jeg er begyndt at tænke rigtig meget over mit liv, helbred/krop, og føler at der er noget galt – både fysisk og psykisk. Jeg føler at jeg er helt “nede”.
Det kan ikke kun være inde i mit hoved, for selv min lærer har bemærket, at jeg virker meget træt – min dejlige unge lærer, som jeg er håbløst forelsket i. For at gøre en lang historie kort, er jeg nærmest afhængig af ham, og det er tit grunden til, at jeg tager i skole frem for at blive hjemme. Selvfølgelig ved jeg godt, at jeg aldrig får ham, og det gør mig nærmest “deprimeret”, det fylder rigtig meget i mit liv.
Jeg plejede at være den der mønsterelev, men lige pludselig er det “lige meget” hvis jeg ikke lige får lavet mine ting. Det er som om jeg ligesom prøver grænser af, men der er ikke en grænse?
Jeg er rigtig forvirret over mit liv og min fremtid, og tænker om det evt. kunne være stress?
Selvom det er juletid, er jeg overhovedet ikke i julehumør – det plejer jeg, men lige nu skænker jeg ikke julen en tanke.
Det lyder måske sindssygt, men jeg har overvejet selvmord, selvom jeg ikke ville gøre det? Jeg er forvirret. Før virkede mit liv så nemt og ligetil, men pludselig ser jeg “mit gamle liv” som overfladisk. Jeg savner måske noget indhold i mit liv – men det er jo ikke fordi jeg ikke har nok at se til.
Der er bare meget der forandrer sig, mine bedsteforældre bliver gamle, jeg bliver ældre, skal snart konfirmeres, og hvilken uddannelse skal jeg tage?
Jeg ved ikke hvorfor, men jeg græder lige nu.
Jeg håber at du kan forstå det jeg skriver, undskyld hvis det er lidt forvirrende.