Kære 15 årige pige
Jeg kan næsten se dine tanker mellem linjerne, og alle de følelser der er i spil.. Jeg fornemmer, at dilemmaet er lidt svært at navigere i - du længes, men tør samtidig ikke. Derfor er det godt, at du skriver det ned. På den måde kan du måske også få øje på, hvad du tænker er bedst at gøre. Jeg vil rigtig gerne vil hjælpe dig.
Jeg vælger lige at skrive lidt om det, som jeg læser i dit brev og lidt mellem linjerne også - det kan være, at det er forkert eller også kan du bruge det til at komme et skridt videre?
Når jeg læser dit brev, lyder det til at du faktisk er vild med ham, har kendt ham gennem to år og har været på ferie med ham - sammen med venner. Men, du kender ham ikke så godt endnu, og er derfor ikke 100% tryg ved ham - endnu. Måske er du utryg ved, hvad han forventer eller finder på, når I er alene sammen?
Måske ryger han en gang i mellem ind og ud af dine tanker. Og han fylder måske mere og mere som dagene går. Det føles måske også rart, at han rigtig gerne vil se dig. Det tænker jeg er en rar følelse.
Måske er der ting, der ville være rare at finde ud af inden I ses, hvis I skal ses. Det kan være forventningerne til at mødes. Prøv først at kigge på dine egne forventninger og forestillinger om at mødes. Hvad dukker der op hos dig - er der noget, der gør at du ikke tør mødes? Skriv det gerne ned. Er der noget du forestiller dig, at han forventer? Skriv også gerne det ned. Læs hvad det er der gør, at I kan mødes og hvad der gør, at du ikke er klar til at mødes. Hvis du føler det ok at mødes, så er det rigtig godt, at I to får talt eller skrevet om forventningerne. Er det en eftermiddag i mødes, en hel dag - er det en overnatning. Og hvordan kan det lade sig gøre, så du er helt tryg (og han også)?
Ofte er det bekymringer om, at man skal have sex når man er sammen. Men sådan behøver det ikke at være. Måske skaber det utrygheden om, at det er forventningen - det er helt normalt, at det kan fylde alt for meget? Hvis det er det, så er det vigtigt at gøre det klart inden, I mødes.
Har du mon snakket med dine veninder omkring det? Og hvad mon de siger til det? Jeg tænker, de kunne have nogle gode ideer til, hvad du kunne gøre ved det. Samt måske kunne hjælpe dig med at planlægge.
Det er enormt vigtigt, at du føler dig tilpas og har det godt med det der skal ske. Derfor er det så godt, du mærker efter og lytter til dine følelser. De fortæller dig nemlig det, du skal lytte til.
En måde I kan mødes, er at aftale, at der er hos dig. Det kan være at gå en tur, hvor du inden har fortalt en veninde eller dine forældre, hvor I går hen. At dine forældre ved, at han kommer på besøg og de også møder ham. Så er det måske mere trygt.
Er det en overnatning, så skal du nok også snakke med dine forældre om det. Det er også mest trygt, hvis dine forældre er hjemme, når I mødes. Hvis du bliver utryg eller der sker noget, så er der nogle i nærheden. Det ret vigtigt for mig at sige, du kan altid sige ” Hey, det her føles ikke rart, jeg smutter nu” Eller bare gå væk.
En sidste ting som jeg vil skrive til dig. Det er godt at få snakket med enten din mor eller far omkring det hele. Ja, det kan være lidt pinligt, men så snart det er sagt, så kan de hjælpe. De kan være med til, at du føler dig godt tilpas og rolig. Sådan så du ikke står helt alene.
Modige pige, jeg håber, at du får mærket efter, og måske mødes med ham - på en måde, hvor du er helt tryg.
Kærlig hilsen BørneTelefonen.
