Sådan kan du kontakte BørneTelefonen

Brev

Er alderforskellen for meget

Hej BB

Jeg er en pige på 14 der har en kæreste som er 16 næsten 17.

Jeg bliver lidt “drillet” fordi han er lidt ældre end mig, men er det forkert at være kærester med ham? og hvis vi begge gerne ville have sex er det så også forkert??

Pige, 14 år
Svar fra

Børnetelefonen

Kære pige på 14 år

Tak for dit brev. Det lyder dejligt, at du har en kæreste. Jeg kan godt forstå, at du kan tænke, at det er "forkert" at være kærester med ham, når nu du bliver lidt "drillet" med det. 

Jeg synes bestemt ikke, at der er noget galt i at være kærester med én, der er to år ældre. Man bestemmer jo ikke selv, hvem man bliver forelsket i, og det vigtigste er, at I er glade for hinanden. Når det er sagt, så er det alligevel vigtigt at huske på, at han er ældre end dig. Det kan betyde, at han tidligere end dig føler sig klar til at have sex. Det bedste jeg kan råde dig til, er derfor at mærke efter, hvad du føler dig klar til. Det er vigtigt, at du føler dig tryg, og dine grænser ikke overskrides. 

Når man er glade for hinanden, er det helt naturligt at få lyst til at have sex. Men det er vigtigt, at I ved, at der i Danmark er en lov omkring den seksuelle lavalder. Den siger, at det ikke er lovligt at have sex med en person, der er under 15 år, hvis man selv er ældre. Din kæreste må derfor ikke have sex med dig, så længe du er under 15 år. Det er vigtigt, at I tænker over det, så din kæreste ikke kommer i problemer. 

Du kan læse mere om den seksuelle lavalder her: http://www.sexlinien.dk/emneside-rettigheder-og-overgreb/seksuel-lavalder.aspx

Jeg vil ønske dig held og lykke med kærligheden.

De bedste hilsner fra BørneTelefonen

 

Få endnu flere gode råd om Forelskelse, kærlighed og kærestesorger

Kærlighed og forelskelse kan være det bedste, men hvis dit hjerte er blevet knust, kan det også gøre rigtig ondt!

Hvordan får man en kæreste? Er du forelsket? Ved du ikke, hvordan du flirter eller scorer dit crush? Er du blevet helt vild med din bedste ven?

Måske du er midt i et break up og har kærestesorger? Eller måske du gerne vil slå op med din kæreste – men hvordan gør man det?

Det kan også være, du er jaloux på din ven, fordi han scorede hende, du var vild med. Eller måske jalousien dukker op, hvis din kæreste er sammen med sine venner.

Her på siden kan du finde svar på spørgsmålene ved bl.a. at prøve scoreguiden, kysseskolen, se videoer eller få råd om kærestesorger og forelskelse.

Ramt af kæreste sorger? Få gode råd!

Det kan gøre så forbandet ondt at have kærestesorger! Her kan du få gode råd til, hvordan du bedst kommer igennem dine kærestesorger.

Ring

Ring til bisidningen på nummer 35 55 55 56.

SMS

Send SMS til BørneTelefonen på nummer 116111.

Ring

Ring til BørneTelefonen på nummer 116111.

Chat
Chat
Gruppechat
Gruppechat