Brev

ensom og tom og ullykkeligt forelsket

Læs hele brevet
Svar fra

Børnetelefonen

Hej pige på 15 år

Tak for dit brev. Det er ikke nemt, når ens kæreste slår op. Det kan være hårdt, og som du skriver, så kan man føle sig tom inden i. Det kan føles som en sorg og påvirke ens humør, når den person, som man holder af pludselig går sin vej.
Derfor kan jeg godt forstå, at du har følt dig trist og ensom, for det lyder ikke til, at du var forberedt på at din kæreste ville slå op. Sikke også en dårlig situation han fik sat dig i, uanset hvad han føler, så synes jeg ikke, at den måde han slog op på var i orden overfor dig!
Jeg tror, det er vigtigt, at du får bearbejdet den kærestesorg, som du sidder med, således at du ikke går og tænker på døden, eller kun lytter til sørgelige sange. Men når det så er sagt, så vil det nok tage noget tid, for det er jo helt naturligt at være ked af det, når ens kæreste har gjort det forbi...
Det kan tage tid at komme over en kærestesorg, og det er ret forskelligt fra person til person, hvordan man bedst bearbejder det. Mange har glæde af at dyrke noget hård sport eller lave noget andet aktivt mindst en gang om dagen, fordi fysisk aktivitet tit hjælper til at holde tankerne væk. Og de fleste har brug for pauser fra de triste tanker ind i mellem.
For at få bearbejdet din sorg, så kan det også være en god ide, at du snakker med dine forældre eller dine venner om dine følelser og tanker, for så er du ikke så alene med dem, og det kan måske være med til, at de ikke kommer til at fylde så meget inde i dig.
 
Jeg ved ikke om du stadig ser eller snakker med din ekskæreste, men det kan også være, at I kunne snakke sammen, og dele jeres tanker..? 
Hvis du helst ikke vil snakke med ham, så kan det også hjælpe på kærestesorg, hvis du kommer ud og laver noget sjovt med fx dine venner, eller møder nye mennesker, således at du kommer til at tænke på noget positivt og får nye og gode oplevelser. Det kan også være godt, hvis du prøver at lytte til noget musik eller se film, som får dig i godt humør.

Jeg håber, at dette svar kan give dig nogle ideer, ellers er du velkommen til at kontakte os fx via BørneChatten eller få rådgivning ved at ringe til 116 111.

Kh BørneBrevkassen

Få endnu flere gode råd om Forelskelse, kærlighed og kærestesorger

Kærlighed og forelskelse kan være det bedste, men hvis dit hjerte er blevet knust, kan det også gøre rigtig ondt!

Hvordan får man en kæreste? Er du forelsket? Ved du ikke, hvordan du flirter eller scorer dit crush? Er du blevet helt vild med din bedste ven?

Måske du er midt i et break up og har kærestesorger? Eller måske du gerne vil slå op med din kæreste – men hvordan gør man det?

Det kan også være, du er jaloux på din ven, fordi han scorede hende, du var vild med. Eller måske jalousien dukker op, hvis din kæreste er sammen med sine venner.

Her på siden kan du finde svar på spørgsmålene ved bl.a. at prøve scoreguiden, kysseskolen, se videoer eller få råd om kærestesorger og forelskelse.

Ramt af kæreste sorger? Få gode råd!

Det kan gøre så forbandet ondt at have kærestesorger! Her kan du få gode råd til, hvordan du bedst kommer igennem dine kærestesorger.

Ring

Ring til bisidningen på nummer 35 55 55 56.

SMS

Send SMS til BørneTelefonen på nummer 116111.

Ring

Ring til BørneTelefonen på nummer 116111.

Chat
Chat
Gruppechat
Gruppechat