Brev

En weekend med ham den søde..

Hejsa.

Det er sådan at jeg har en rigtig god drengeven.. Jeg kan godt lide ham og det er også gengældt, han er bare ikke klar til et forhold.. (vi har aftalt at et venskab holder længere, og så må vi se om nogen år..)

Men sagen er: at jeg skal til en fest med ham i weekenden.. Rigtig skulle hans ven have været med, men han kommer ikke, så det bliver bare ham og jeg.

Det bliver skide hyggeligt det ved jeg, for vi har det bedste forhold EVER. Og dagen efter skal vi i biografen..?

ps: han bor i Jylland og jeg er flyttet til Sjælland. Så det er så fedt når vi får lavet en aftale?

Mit spørgsmål er:

Vi skal jo bare feste og have det sjovt.. Men jeg har brug for noget hjælp til hvad jeg skal gøre til festen.. Hvis det bliver akavet og vi ikke kan gå på diskoteket (fordi vi begge bliver lidt generte)

hva skal man så gøre?

Jeg ved godt det lyder lamt, og det er også først om 3 uger, men vil gerne være forberedt!

Og biograf turen.. Hvordan takler jeg den? Skal jeg bare være mig selv, og måske ikke sidde og kigge på ham hele tiden?

Ps: jeg er 14, og han er snart 16.

Tusind tak for hjælp vedrørende taktikker på forhånd!

Knus fra den forelskede og sindsygt glade pige der elsker sin dejlige drengeven!

Pige, 14 år
Svar fra

Børnetelefonen

Kære forelskede og glade pige.
Hvor er det dejligt, at du har sådan en god drengeven, og at I har fået arrangeret, at I kan ses en hel weekend! Jeg kan godt forstå, du glæder dig rigtig meget.

Du skriver, at du er nervøs for, hvordan det kommer til at gå, og om der kommer akavede øjeblikke. Jeg tror, der er rigtig mange, som har det sådan, når de skal ses med nogen, de rigtig godt kan lide – og hvor er det bare fint, at du allerede nu forbereder dig på, hvad du kan gøre, hvis det skulle ske.

I forhold til den aften, hvor I skal feste, så tænker jeg, at det altid er en rigtig god idé at lave en aktivitet sammen inden festen. På den måde har I noget at snakke om og måske også noget at grine af sammen.  Fx kunne I starte med at tage på en café, hvor der er mulighed for at spille spil fx backgammon el. pool - det plejer, de fleste drenge at syntes er sjovt. Det kan måske lette stemningen inden festen lidt.

Under festen tænker jeg, at der sikkert er en masse andre søde drenge og piger, du kan prøve at komme i snak med. Du kunne jo bede din ven om at præsentere dig for nogle af de andre, han kender til festen. Ellers er køen til toilettet eller køkkenet som regel nogle gode steder, hvor man let kan falde i snak med nogen, man ikke kender. Hvis du derfor synes, det bliver lidt akavet – kan du give dig selv en pause og gå på toilettet eller i køkkenet et smut. Måske kan du her møde nogen, du så kan præsentere for din ven. Det kan nemlig godt være lidt nemmere at stå og snakke sammen en hel gruppe - end blot to sammen.

I forhold til biografturen så syntes jeg, at det er en rigtig god idé, som du skriver, at du er dig selv så meget så muligt. For det første kan han jo godt lide dig, som du er og for det andet, tror jeg også, at det vil virke mere naturligt, end hvis du fx sad og kiggede på ham under hele filmen. Jeg tror faktisk, at du vil få mere opmærksomhed fra ham, hvis du ikke sidder og kigger på ham hele tiden. Når nu jeres forhold i øjeblikket er venskabeligt og I ikke er kærester, skal du måske tænke på, at biografturen skal foregå på samme måde, som hvis du skulle i biografen med en veninde. 

Jeg syntes som sagt, at du er rigtig sej, at du allerede nu har tænkt over, hvordan du kan prøve at undgå, at det skal blive akavet. Jeg håber, du kan bruge mine forslag. Jeg syntes dog også, at du skal huske på, at han helt sikkert værdsætter dit selskab, når han nu også gerne vil bruge en hel weekend med dig. Derfor er vigtigste, at du skal være dig selv - for det er jo det, han godt kan lide.  

Held og lykke med weekenden med ham den søde.

De bedste tanker og kærlige hilsner fra Børnetelefonen

Få endnu flere gode råd om Forelskelse, kærlighed og kærestesorger

Kærlighed og forelskelse kan være det bedste, men hvis dit hjerte er blevet knust, kan det også gøre rigtig ondt!

Hvordan får man en kæreste? Er du forelsket? Ved du ikke, hvordan du flirter eller scorer dit crush? Er du blevet helt vild med din bedste ven?

Måske du er midt i et break up og har kærestesorger? Eller måske du gerne vil slå op med din kæreste – men hvordan gør man det?

Det kan også være, du er jaloux på din ven, fordi han scorede hende, du var vild med. Eller måske jalousien dukker op, hvis din kæreste er sammen med sine venner.

Her på siden kan du finde svar på spørgsmålene ved bl.a. at prøve scoreguiden, kysseskolen, se videoer eller få råd om kærestesorger og forelskelse.

Ramt af kæreste sorger? Få gode råd!

Det kan gøre så forbandet ondt at have kærestesorger! Her kan du få gode råd til, hvordan du bedst kommer igennem dine kærestesorger.

Ring

Ring til bisidningen på nummer 35 55 55 56.

SMS

Send SMS til BørneTelefonen på nummer 116111.

Ring

Ring til BørneTelefonen på nummer 116111.

Chat
Chat
Gruppechat
Gruppechat