Sådan kan du kontakte BørneTelefonen

Brev

En svær forelskelse

Hej, børnetelefonen (eller seer)

Jeg er en dreng fra 7 klasse og er blevet forelsket i en fra 8. Jeg er moden af min alder så den ene gang eller 2 er jeg altid underholdt når jeg er sammen med 8 klasserne(også pigerne). Men jeg har virkelig forelsket mig i en pige fra 8 klassen. Hver gang jeg ser hende eller bare tænker på hende bliver min dag altid lidt lysere.
Men her for nylig har hun fundet sig en kæreste. Godt nok lyder det mærkeligt men jeg er meget glad på hendes vegne fordi hun har fundet en hun er glad med.
Problemet er bare at jeg ikke kan få hende ud af mine tanker! Godt nok fylder hun mit hoved med glæde når jeg tænker eller ser hende fordi hun er virkelig smuk men jeg tror bare ikke at jeg passer sammen med hende. Hun er mere extrovert. Jeg er introvert. Selvom jeg ikke kender hende særlig godt og ikke er sammen med hende særlig meget tror jeg bare ikke jeg passer godt med hende. Hun er dog hyggelig at være hos og gør mig altid tryk.

Så sammentidig da jeg sagde hvad jeg syntes om hende, sagde hun at hun ikke var klar til en kæreste. Der gik ikke engang en uge før hun fandt en så jeg har sådan cirka fundet ud af at det ikke er mig hun har en interesse i.

Men hun er stadig i mit hovedet og det irriterer mig endeløst. For jeg har ikke en eneste grund til at stadig være forelsket i hende udover hendes udseende. Hun har en kæreste (med andre ord er hun glad), vi har ikke såååå meget til fælles alligevel og jeg ender bare med at fantasere om et forhold der arldrig kommer til at ske

Idet jeg har alle de her mixede følelser, så er hun også den eneste der skriver til mig. Ikke noget romantisk. Bare ‘venne’ snak. Det gør mig rimelig glad fordi jeg tror efterhånden at hun ikke er helt ligeglad med mig.
Det er bare svært forblive venner og så sammentidig ikke kigge på hende som om vi bare er venner. Det er vi jo men jeg tænker bare altid på mere.

Hvad skal jeg gøre? Hilsen mig

Dreng, 14 år
Svar fra

Børnetelefonen

Kære dreng på 14 år

Tak for dit brev. Det er tydeligt at læse, at du er blevet rigtig meget forelsket i pigen fra 8. Forelskelse kan både være en dejlig og nogle gange lidt voldsom følelse. I dit brev synes jeg, du er rigtig god til at beskrive dine følelser.

Først vil jeg gerne sige til dig, at jeg synes, du er mega sej og modig. Når man er forelsket i en, kan det nogle gange være rigtig svært at have mod nok til at fortælle om sine følelser til den anden. Jeg kan forestille mig, at det også krævede en del mod fra mig. Men du havde det! Du turde faktisk fortælle om dine følelser til hende.

Desværre var hendes svar ikke det, du havde håbet på. Men samtidig fortæller hendes svar mig, at hun stadig holder af dig – selvom det måske kun er som en rigtig god ven. Måden hun svarede på, kan nemlig tyde på, at hun ikke ønskede at gøre dig ked af det. Og uanset hvad, bliver langt de fleste glade for at få at vide, at en anden godt kan lide dem.

En anden ting, jeg lægger mærke til, er at du skriver, at det er hyggeligt og trygt at være sammen med hende. Jeg tænker at du måske skulle bruge noget tid sammen med hende? På den måde kunne I begge lære hinanden bedre at kende. For I indeholder nemlig begge meget mere end at være introvert eller ekstrovert.

Om der på et tidspunkt bliver mere mellem dig og hende, eller om du får dig en rigtig god ven, vil tiden vise. Men uanset hvad tror jeg, at du fremover har en fordel i det store mod, du har til at vise og fortælle dine følelser. Det mod vil du også fremover kunne bruge i kærlighed og forelskelse.

Jeg ønsker dig alt det bedste fremover. Hvis du får brug for at snakke, er du altid velkommen til at skrive eller ringe til 116 111.

Kærlig hilsen

BørneTelefonen

Få endnu flere gode råd om Forelskelse, kærlighed og kærestesorger

Kærlighed og forelskelse kan være det bedste, men hvis dit hjerte er blevet knust, kan det også gøre rigtig ondt!

Hvordan får man en kæreste? Er du forelsket? Ved du ikke, hvordan du flirter eller scorer dit crush? Er du blevet helt vild med din bedste ven?

Måske du er midt i et break up og har kærestesorger? Eller måske du gerne vil slå op med din kæreste – men hvordan gør man det?

Det kan også være, du er jaloux på din ven, fordi han scorede hende, du var vild med. Eller måske jalousien dukker op, hvis din kæreste er sammen med sine venner.

Her på siden kan du finde svar på spørgsmålene ved bl.a. at prøve scoreguiden, kysseskolen, se videoer eller få råd om kærestesorger og forelskelse.

Ramt af kæreste sorger? Få gode råd!

Det kan gøre så forbandet ondt at have kærestesorger! Her kan du få gode råd til, hvordan du bedst kommer igennem dine kærestesorger.

Ring

Ring til bisidningen på nummer 35 55 55 56.

SMS

Send SMS til BørneTelefonen på nummer 116111.

Ring

Ring til BørneTelefonen på nummer 116111.

Chat
Chat
Gruppechat
Gruppechat