Sådan kan du kontakte BørneTelefonen

Brev

En kæreste der er blevet voltaget.

Hej brevkasse,

min kæreste har virkelig svært ved sex fordi hun er blevet voltaget flere gange, vi har snakket om det meget men det er begyndt at påvirke mig…. (jeg lider af svær depression og angst)

Jeg forsøger at hjælpe hende og snakker med hende om det, generelt acceptere at det er svært for hende, men jeg synes heller ikke det skal tabu belægges, en 18 årig fyr som jeg er har selvfølgelig et behov, og det har mig og hende ogs snakket om….

Jeg har været sammen med hende i 6 måneder nu, men pga hun har det så svært er det begyndt at rykke mig ned, hun siger hun dør hvis hun mister mig, og det vil jeg ikke have på mig,

Hvordan hjælper jeg hende bedst? ikke bare angående sex men generelt? er virkelig i tvivl….

Pige, 18 år
Svar fra

Børnetelefonen

Kære fyr,

Du er ikke den eneste, der har svært ved at være i et forhold med en pige, som tidligere er blevet voldtaget. Som du også selv er inde på, er der jo ikke noget at sige til, at hun har det svært efter at være blevet udsat for så store overgreb. Det lyder som om, du gør hvad du kan for at snakke med hende og respektere, at hun har det, som hun har. Når jeg læser dit brev er jeg i hvert fald ikke i tvivl om, at du vil hendes bedste.

At få et normalt forhold til sex efter at være blevet voldtaget kan godt tage lang tid. Din kæreste har brug for professionel hjælp (fra en psykolog, sexolog) til at få det bedre. Selvom du gør alle de gode ting, som du gør, skal der mere til, for at hun får det bedre. Jeg kan derfor godt forstå, hvis du føler dig magtesløs og frustreret, for det er en alt for stor opgave for dig alene. Mon hun allerede går til psykolog?

Hun holder meget af dig, og det er nok derfor hun siger, at ’hun dør hvis hun mister dig’. Det er dog vigtigt, at du også lytter til dig selv i den her situation. Hvis du ikke passer på dig selv, vil du heller ikke have mulighed for at passe på hende. Du må derfor være meget opmærksom på, om forholdet bliver ved med at rykke dig ned. Hvis det gør det, er det nok bedst for dig (og hende), at du afslutter det. Det ikke er ikke dit ansvar, hvordan hun har det, og heller ikke hvordan hun vil håndtere det, hvis du slog op.

Jeg kan dog fornemme på dig, at du stadig vil kæmpe for forholdet. Det har jeg fuld respekt for. Udover at blive ved med at være ærlig over for din kæreste og snakke med hende, vil jeg derfor anbefale dig at hjælpe hende med at få kontakt til en psykolog – hvis hun altså ikke allerede har det. Hun vil kunne få en henvisning til psykolog gennem sin læge. Du kan tilbyde at tage med til lægen. 

Jeg håber derudover, at du selv vil snakke med en voksen, du har tillid til, om hvordan du har det. Jeg tænker nemlig, at det er vigtigt, at du ikke går rundt med alle de følelser alene. 
Det kan også være, at du oplever, at du får brug for at tale med en professionel, om hvordan du bedst tackler det hele. Center for Voldtægtsofre tilbyder rådgivning til både ofre og pårørende. Du kan se mere på http://www.voldtaegt.dk/.

Du må endelig tage kontakt til os igen en anden gang! Jeg ønsker dig al det bedste med på vejen.

Kærlig hilsen,

BørneTelefonen

Få endnu flere gode råd om Forelskelse, kærlighed og kærestesorger

Kærlighed og forelskelse kan være det bedste, men hvis dit hjerte er blevet knust, kan det også gøre rigtig ondt!

Hvordan får man en kæreste? Er du forelsket? Ved du ikke, hvordan du flirter eller scorer dit crush? Er du blevet helt vild med din bedste ven?

Måske du er midt i et break up og har kærestesorger? Eller måske du gerne vil slå op med din kæreste – men hvordan gør man det?

Det kan også være, du er jaloux på din ven, fordi han scorede hende, du var vild med. Eller måske jalousien dukker op, hvis din kæreste er sammen med sine venner.

Her på siden kan du finde svar på spørgsmålene ved bl.a. at prøve scoreguiden, kysseskolen, se videoer eller få råd om kærestesorger og forelskelse.

Ramt af kæreste sorger? Få gode råd!

Det kan gøre så forbandet ondt at have kærestesorger! Her kan du få gode råd til, hvordan du bedst kommer igennem dine kærestesorger.

Ring

Ring til bisidningen på nummer 35 55 55 56.

SMS

Send SMS til BørneTelefonen på nummer 116111.

Ring

Ring til BørneTelefonen på nummer 116111.

Chat
Chat
Gruppechat
Gruppechat