Brev

En forvirrende forelskelse & intime øjeblikke

Læs hele brevet
Svar fra

Børnetelefonen

Kære pige på snart 15 år

At være forelsket og samtidig mærke efter hvad der er mest rigtig for dig kræver øvelse.

Når jeg læser dit brev fornemmer jeg, at du er rigtig godt på vej - også selvom du føler dig forvirret.

Det du mærker hos dig, er det du skal følge. Sagt på en anden måde, så er noget der ikke føles rigtigt ikke rigtigt for dig. Den vigtigste du skal passe på i forhold til denne dreng er dig. Du fortjener én, der behandler dig ordentligt, respekterer dig og vil dig - husk det!

Det er muligt, at blive revet med af en stemning og måske komme til at overskide sine egne grænser.

Men når nu du har mærket, at det føles forkert at gå i seng med ham, så er det vigtigt at du er tro mod det. Hvis du skal se ham igen, bliver du nok nødt til at fortæller ham, at du ikke er klar til at have sex med ham igen. Han vil måske prøve at presse dig lidt og det er her du skal være tro mod dig selv og passe på dig selv.

Jeg tænker, at du har prøvet at gøre ting i dit liv, der føles helt rigtigt. Det kan både have været ting, der var lette at gøre eller svære f.eks. at sige undskyld, bede om hjælp eller sige tak.

Hvis du synes, det kan være svært at mærke, om du siger ja eller nej på de rigtige tidspunkter kan du sammenligne med hvordan du havde det, da noget føltes helt rigtigt for dig. Hvis du forstår hvad jeg mener?

Hvis denne dreng er vild med dig og respekterer dig, vil det være okay for ham, at vente til du er klar.

At stå op for sig selv og tage det du føler seriøst giver selvrespekt og respekt fra andre - også selvom det ikke altid er det letteste at gøre.

Det er her øvelsen kommer ind. Jo, flere gange du gør det du kan mærke er rigtig for dig, jo lettere vil det også være de efterfølgende gange. Du kan bruge din følsomhed som din styrke til at mærke, hvad der er rigtigt for dig. Måske kan du tænke, at du er heldig at kunne mærke så meget. Der er mange, der slet ikke mærker efter og derfor ikke lytter til deres indre vejviser.

Jeg håber at mit svar har fået dig til at få øje på den styrke, der bor i dig og som jeg kan mærke i dit brev. Hvis du har brug for at tale mere er du også altid velkommen til at ringe til BørneTelefonen 116111 eller skrive til vores chat.

Kærlig hilsen BørneTelefonen

Få endnu flere gode råd om Forelskelse, kærlighed og kærestesorger

Kærlighed og forelskelse kan være det bedste, men hvis dit hjerte er blevet knust, kan det også gøre rigtig ondt!

Hvordan får man en kæreste? Er du forelsket? Ved du ikke, hvordan du flirter eller scorer dit crush? Er du blevet helt vild med din bedste ven?

Måske du er midt i et break up og har kærestesorger? Eller måske du gerne vil slå op med din kæreste – men hvordan gør man det?

Det kan også være, du er jaloux på din ven, fordi han scorede hende, du var vild med. Eller måske jalousien dukker op, hvis din kæreste er sammen med sine venner.

Her på siden kan du finde svar på spørgsmålene ved bl.a. at prøve scoreguiden, kysseskolen, se videoer eller få råd om kærestesorger og forelskelse.

Ramt af kæreste sorger? Få gode råd!

Det kan gøre så forbandet ondt at have kærestesorger! Her kan du få gode råd til, hvordan du bedst kommer igennem dine kærestesorger.

Chat
Chat
Gruppechat
Gruppechat