Kære pige på 15 år
Jeg kan virkelig godt forstå, hvis det føles frustrerende, og gør dig i tvivl og ked af det, når du ikke ved, hvad han tænker.
Som svar på dit spørgsmål, så er det heldigvis ikke bare sådan, drenge er. Nogle drenge er, men andre er helt anderledes. Og sådan er det også med piger.
Når man møder nogen, man er tiltrukket af, så bliver målet som regel at komme tæt på hinanden på den ene eller anden måde. Når det så er opnået, kan det godt være, at man oplever, at det bare var dét.
Det kan også være, at man bliver rigtigt forelskede og bliver kærester. Men hvis man ikke gør, så handler det ikke om, at der er noget galt med én. Det handler bare om, at man ikke passer sammen. Og det har den ene måske opdaget før den anden.
Det kan være rigtig svært at føle sig afvist, for så får man netop en følelse af, at der er noget galt med én. Men det er der altså ikke.
Ofte har den anden måske slet ikke lyst til at afvise én, men hvis det ikke føles rigtigt, så skal man jo ikke være sammen. Og hvordan man lige får det sagt på en ordentlig måde, der ikke gør den anden ked af det, er super svært.
De fleste mennesker vil helst undgå at gøre andre kede af det. Derfor vil mange nok vælge at lade det løbe ud i sandet af sig selv; altså man lader bare være med at skrive, så man er fri for at give en direkte afvisning. Dét er den nemme løsning, tænker man. Lidt som at lukke øjnene, – men det er ikke nogen god løsning, for det kan føles meget værre at blive mødt af tavshed end ærlig snak.
Den, der bliver afvist, får nogle gange en falsk følelse af forelskelse, fordi man ikke kan få dét, man troede, man skulle have,. Og det forstærker som regel følelsen af afvisning, og man tror, at der er noget galt med én, siden den anden ikke vil have én.
Jeg vil derfor sige, at ærlig snak er det bedste, selvom det kan gøre ondt at høre sandheden. Til gengæld er det nemmere at få styr på sine følelser igen og komme videre, hvis man ved, at den anden ikke er interesseret.
Hvis man tror, at døren står på klem, så giver det håb.
Håb er som regel en god ting, men hvis man bliver ved at håbe på noget, der er umuligt, så kan godt komme til at føle sig ulykkelig i rigtig lang tid. Derfor er det bedre med ærlig snak.
Jeg synes, at du skal sige til drengen, at du kan mærke, at han ikke skriver så meget, som han gjorde før, I var sammen.
Spørg ham, om det er fordi, han ikke har lyst til at ses igen. Og skriv så, at det ville være rigtig rart at vide, så du ved, hvad du skal forholde dig til, og så det ikke bliver akavet for jer.
Hvad siger du til den idé?
Hvis han ikke vil ses igen, så ved du dét og kan komme videre, selvom det nok vil gøre lidt ondt til at starte med.
Tro mig, der er masser af andre drenge, der “venter” på, at du opdager, at de findes.
Kærlig hilsen
BørneTelefonen
