En atypisk teenager

Kære 19-årige!

Jeg tror ikke, du er den eneste 19 årige pige, der ikke har kysset nogen dreng endnu – eller har været på tomandshånd med en dreng.

jeg tror ikke, du er den eneste pige, der lader som om, hun har prøvet det samme, som vennerne taler om.

Jeg tror ikke, du er den eneste pige, der hader at føle sig anderledes og mærkelig og sammenligner sig med andre.

Jeg tror ikke, du er den eneste 19 årige pige, der har stor loyalitetsfølelse for sine forældre og forsøger at balancere imellem at tage hensyn til forældrene og tage hensyn til sine egne behov.

Den balancegang som du fortæller om, kan også komme i spil for andre unge, hvor religion, kultur, værdisæt o.a. sætter faste ramme for familiens liv. Jeg vil hermed sige, at du ikke er alene.

Du er 19 år og myndig – men jeg forstår, at du er knyttet til dine forældre og ønsker, at de bakker dig op og anerkender de ting, som du foretager dig.

Jeg gætter på, at dine forældre har nogle tanker om, hvad der er et godt liv for dig. Måske har I talt om det, og måske har I talt om, at deres tanker om dét måske skal justeres ind efter, at du vokser op i en anden tid, end de selv gjorde – og i en anden kultur, end de selv gjorde.

Der er nogle regler for, at forældre skal hjælpe og støtte deres børn til at klare sig godt i voksenlivet. De regler gælder for alle forældre, uanset herkomst, religion eller andet, der sætter en ramme for deres liv. Måske er det godt, hvis du kender de regler, selv om du er myndig og må træffe dine egne beslutninger. Du kan læse mere om dem her: http://Forældreansvar.

I den forbindelse kan det måske være godt for dig og for dine forældre, hvis I taler med nogle i Red Center (Etnisk Ung) Her kan du tale med nogen, der véd meget om, hvordan det er at være ung og have forældre med Mellemøstlig baggrund.

Der er rådgivning til børn og unge, og der er rådgivning til deres forældre. Du kan tjekke det og overveje, om det er noget for dig.

Til slut vil jeg gerne udfordre dig på den flovhed, som kommer til dig, når det drejer sig om drenge.

Jeg tænker på, at du selv må sætte en ramme for, hvordan du og drengen skal være sammen, hvis du beslutter dig for at møde en.

Det er en ret, som du har.

Der er ingen kyssepligt.

Drengen må have sine ønsker og forventninger til dig – men han skal respektere dine grænser og de rammer, som du sætter.

I den forbindelse kan du overveje at gøre det lettere for dig selv og for ham ved at sige til ham, hvordan det skal være, for at du kan mødes med ham.

Måske kan du bruge dine forældres baggrund og religionen proaktivt ved at være åben om, at dine muligheder for at være ung på nogle punkter er anderledes end dine venners.

Måske kan du skabe forståelse for din situation og plads til at være DIG på de betingelser, der er for dig.

Jeg siger sådan fordi du fortæller om, at du har veninder og kan gå til fester og at nogle drenge interesserer sig for dig. Der kunne måske være grundlag for at skabe forståelse for din situation og respekt for dig og dén, som du er.

Jeg siger sådan, fordi det lyder til, at dine forældre på et vist niveau giver dig nogle muligheder for at have venskaber og leve et ungdomsliv, som på nogle punkter ligner dine veninders.

Jeg håber, du kan bruge mit svar til noget. Jeg ønsker dig i hvert fald masser af held og lykke med at komme godt videre i dit liv.

Kærlig hilsen fra Børnetelefonen