Sådan kan du kontakte BørneTelefonen

Brev

elsker min veninde men kommer sammen med en fyr

hej bb.
til at starte med vil jeg lige sige at jeg er biseksuel. for nogle måneder siden slog jeg op med min eks fordi han var meget jaloux. så fik jeg en anden drenge kæreste som havde ingen tid til mig og bare udnyttede mig for sex. så jeg besluttede mig at droppe fyre for en tid og satse på at flirte med piger.

det lykkedes mig sådan set meget godt. indtil for noget tid siden hvor jeg fik kontakt med min første eks igen og vi besluttede at være venner. det førte så til lidt mere så nu er vi kærester igen. men i mellemtiden er jeg så blevet ENORMT forelsket i min veninde. jeg tænker på hende konstant, forestiller mig hende nøgen osv. hun er helt vidunderlig og jeg synes at mit forhold til min kæreste jeg har nu er ved at blegne og jeg elsker ham mere som en ven.
 
men han har den holdning at han ikke rigtig vil være min ven hvis jeg dropper ham igen. han har det også svært i forvejen så jeg ved at han begynder at drikke og gøre dumme ting igen hvis jeg slår op med ham. men på den anden side vil jeg virkelig gerne have et pige forhold til min veninde som jeg ved, også kan lide mig.

men jeg er helt i vildrede for jeg vil selvfølgelig ikke være min kæreste utro men vil samtidig virkelig gerne blive kærester med min veninde. hvad skal jeg gøre? jeg tror virkelig jeg elsker min veninde men vil ikke miste min nuværende kæreste som ven. help.
 
hilsen den forvirrede

Pige, 18 år
Svar fra

Børnetelefonen

Kære Pige på 18 år,

Tak for dit brev. Jeg kan godt læse, du er i et svært valg, og jeg kan godt forstå, det er svært for dig, når du holder af dem begge to på hver deres måde.

Først vil jeg sige til dig, at det var flot af dig, at du fik sagt fra overfor din x-kæreste, når du følte dig udnyttet.

Du skriver, du gerne vil beholde din kæreste som ven, og at du bl.a. er bange for hans drikkeri, hvis du slår op med ham. Jeg tænker, hvis ikke du er forelsket i din kæreste mere, kan det godt være, at det gør ham ked af det, og at det er hårdt for ham, - men jeg tror, det i længden gør mere ondt at blive holdt hen og ikke få sandheden at vide...

Jeg forstår godt, du gerne vil beholde ham som ven. Desværre kan man bare ikke altid få begge dele, og hvis du vælger din veninde, som du er vild med, må du også respektere, hvis din kæreste ikke ønsker at være din ven længere. Måske vil det blive for hårdt for ham, hvis han stadig har de samme følelse for dig.

Du skriver, at din veninde også er vild med dig, og det er dejligt for jer begge to, så jeg tænker, at du skal være ærlig over for dig selv og din kæreste og fortælle, hvordan du har det. Det ved jeg godt er svært, specielt når du er bange for, hvad han kan finde på, men det er ikke dit ansvar, dit ansvar er at fortælle sandheden om dine følelser.

Håber du kan bruge svaret. Du kan altid ringe til BørneTelefonen 116 111, hvor der sidder voksne klar til at snakke, den er også for unge!

Kærlig hilsen BørneBrevkassen

Få endnu flere gode råd om Forelskelse, kærlighed og kærestesorger

Kærlighed og forelskelse kan være det bedste, men hvis dit hjerte er blevet knust, kan det også gøre rigtig ondt!

Hvordan får man en kæreste? Er du forelsket? Ved du ikke, hvordan du flirter eller scorer dit crush? Er du blevet helt vild med din bedste ven?

Måske du er midt i et break up og har kærestesorger? Eller måske du gerne vil slå op med din kæreste – men hvordan gør man det?

Det kan også være, du er jaloux på din ven, fordi han scorede hende, du var vild med. Eller måske jalousien dukker op, hvis din kæreste er sammen med sine venner.

Her på siden kan du finde svar på spørgsmålene ved bl.a. at prøve scoreguiden, kysseskolen, se videoer eller få råd om kærestesorger og forelskelse.

Ramt af kæreste sorger? Få gode råd!

Det kan gøre så forbandet ondt at have kærestesorger! Her kan du få gode råd til, hvordan du bedst kommer igennem dine kærestesorger.

Ring

Ring til bisidningen på nummer 35 55 55 56.

SMS

Send SMS til BørneTelefonen på nummer 116111.

Ring

Ring til BørneTelefonen på nummer 116111.

Chat
Chat
Gruppechat
Gruppechat