Kære dreng på 17 år, Tak for dit brev! Jeg kan godt forstå, at du er lidt i vildrede, for det lyder som om, at du står i en lidt svær situation i forhold til den pige, du har følelser for. Jeg håber, mit svar kan hjælpe dig lidt på vej. Jeg spekulerer på, hvor meget kontakt du mon har til pigen? Du fortæller, at du mødte hende på den efterskole, som du gik på for snart et år siden. Måske ringer eller skriver I meget sammen i hverdagen? Eller måske taler I bare sammen i ny og næ? Mon I mødes? Det er en særlig svær situation, fordi pigen har en kæreste. Jeg fornemmer, at du måske både tænker, at så har du ikke en chance, men at du heller ikke er interesseret i at ødelægge et forhold. Det er meget samvittighedsfuldt, og det virker som om, at du på den måde måske også er en rigtig god ven for pigen? Jeg tænker bare på, om du mon kan mærke, at hun er lidt interesseret i dig, når I snakker sammen? Hvis du tænker over det, sender hun mon så små signaler? Måske tager hun kontakt til dig hele tiden? Måske fortæller hun dig sommetider om kæresteproblemer? Det kan også være, at du ligesom bare kan fornemme, at der er et eller andet? Sommetider fornemmer man forkert, men hvis du synes, det er som om, at der er ”noget” mellem jer – også fra hendes side – som ikke bare er venskab, tænker jeg, at det ville være rart for dig at lette dit hjerte og fortælle pigen, hvordan du har det? Hvis hun ikke har det med dig, som du har det med hende, kan det være, at hun trækker sig lidt tilbage for en stund, men på den anden side: Måske er det også lidt hårdt for dig at blive ved med at være venner med en pige, du har følelser for? Hvis du ikke fornemmer, at hun har følelser for dig, kunne et råd måske være, at du prøver at skære lidt ned på kontakten med hende for en tid? Det er et hårdt råd, og det er helt sikkert svært at følge, men nogle gange har man brug for lidt afstand for at komme videre eller for at kunne se ting fra et lidt andet perspektiv. Jeg tænker ikke, at I aldrig kan snakke sammen og at I ikke kan være venner, men hvis I taler meget sammen i hverdagen, kunne det måske være godt for dig med en lille ”pause”? Jeg synes ikke, det lyder skørt, at du føler, at hun er din største og eneste kærlighed, og at du ikke føler, at nogen anden kan erstatte hende. Det er helt normalt at have det sådan, når man går rundt og er forelsket – både for unge og gamle. Men hvis forelskelsen ikke bliver gengældt og man på et tidspunkt bliver nødt til at kigge sig om efter noget andet, så finder man måske ud af, at der faktisk var en anden, man kunne blive forelsket i. En anden vil måske ikke kunne erstatte den første, men måske kan den anden noget, der er ligeså godt eller bedre. Selvom det kan være nærmest umuligt at forestille sig. Måske er det heller ikke dét, der er vigtigt lige nu? Der er ingen, der ved, hvad der vil ske i fremtiden, og måske finder I en dag ud af, at det skal være jer – måske gør I ikke. Men det være, at det ville være rart for dig at tænke på noget helt andet lige nu? Det er et år siden, du gik på efterskole, så måske går du på en ny skole nu? Måske er du kommet tilbage til en gammel klasse eller måske er du startet på en helt ny skole? Hvis du er det, kunne det måske være rart for dig at prøve at slippe tankerne omkring pigen for en tid og fokusere lidt mere på dine, nye(?), venner? Det kan være, du allerede gør det i forvejen, men jeg foreslår det alligevel, fordi jeg ved, at man kan komme til at lukke øjnene for det, der er lige foran én, hvis man går og tænker på noget andet. Det kan være, du kunne begynde at lave et eller andet med nogle af dine venner? En sport, f.eks.? Hvis du ikke er så meget sammen med nogen i din fritid, kunne det være, det ville være rart at begynde at hænge lidt mere ud med nogen efter skole? Det er meget lettere sagt end gjort at give tankerne omkring pigen en pause. Måske ville det være lidt lettere, hvis du talte med én om det? En god ven, f.eks.? Eller en bror eller søster? Måske er det slet ikke dig, at snakke med nogen om det, og det er også helt OK – så er jeg bare glad for, at du skrev herind, for det kan være enormt frustrerende at gå rundt med de følelser, du har. Hvis du har lyst til at tale lidt mere om det eller hvis du synes, du har brug for lidt flere råd, må du meget gerne skrive til UngeChatten, som har åbent hver dag fra 11-23, eller ringe eller SMS’e til BørneTelefonen på 111 116 med samme åbningstid. Mange tanker og med ønsker om alt det bedste BørneTelefonen
