Drengene i min klasse….

Hej Brevkasse
Jeg er en pige på 13 år, som er ret populær i min klasse. Jeg er selvfølgelig glad for det og sådan, men der er også ret mange drenge fra min klasse som er vilde med mig. Næsten alle drengene kan lide mig. Jeg er også en ret høj og en velformet pige. 
Der er specielt to drenge som virkelig godt kan lide mig. Jeg har skrevet meget med dem over mobil og sådan. De fortæller begge to, at de virkelig godt kan lide mig, og de fortæller mig begge to, at de syntes jeg er lækker,smuk, sød, at de gerne vil kysse mig, holde mig i hånden, blivekærester med mig, de gerne vil have æren af at give mig mit førstekys, og at jeg er pigen i deres liv, osv. 
Det er jeg selvfølgeligmeget smigert over. Jeg kan virkelig godt lide dem begge to på hversin måde. De er virkelig søde, men på hver sin måde. Jeg har ogsåringet og sagt til dem, at jeg virkelig godt kan lide dem på hver sinmåde, og at jeg ikke ved hvad jeg skal gøre. 
Jeg kan også godtbegynde, at mærke at jeg længdes lidt efter en kæreste, som elsker migog vil gøre alt for mig, men er ret bange for at få en kæreste fordi pigerne i min klasse ikke er så lang fremme, (også er jeg bange for at de vil syntes det er ulækkert og bare vende øjne, for jeg har prøvet noget ligne, hvor de bare vender øjne og ryster på hovedet af det jeg siger) 
En af de to drenge har også spurgt om vi skulle komme sammen, også sagde jeg at jeg ikke følte at jeg var klar til enkæreste, og den anden sagde, at når han engang havde taget sig sammen til at spørger mig om vi skulle komme sammen, så havde jeg allerede enkæreste. 
Jeg syntes bare at de er SÅ søde på hver deres måde! Jegsender og kysse smiley og hjerter til dem begge to. Jeg er også ret bange for at jeg til sidst vil fortryde at jeg ikke bare blev kærester med en af dem, for jeg fortryder nemlig næsten alt hvad jeg gør og siger. Jeg er bange for at de til sidst ikke vil kunne lide mig mere, også er det jo bare mig som har dummet mig sådan!…:( 
Jeg ved bare sletikke hvad jeg skal gøre. Det er bare det eneste jeg kan tænke på, oghvad jeg skal gøre. Jeg har også grædt for mig selv, fordi det fylderså meget og fordi jeg ikke ved hvad jeg skal gøre. 
Mine veninder siger at jeg bare skal have tid til at tænke over hvem jeg vil vælge, og jeg har ikke fortalt mineforældre noget om det. Det ville jeg nemlig ikke. Jeg går bare ogtænker SÅ meget over det, og min hjerne og mig kan snart ikke klaremere. Det har nemlig stået på i rigtig lang tid nu, og jeg vedsimpelthen bare ikke hvad jeg skal gøre. Jeg kan bare ikke tænke påandet end det. 
Det er VIRKELIG svært for mig. Jeg har også tit væretked af det, hvor mine forældre har kunne mærke det på mig, også har deselvfølgelig spurgt hvad der var galt, men så var jeg bare blevet surpå dem og gået min vej, også kom vi op i et kæmpe skænderi. Jeg harstadig ikke fortalt dem hvad der er galt. 
Jeg har også overvejet atringe til børnetelefonen, men jeg kan ikke rigtig gøre det uden mineforældre vil opdage det. Det er også begyndt at styrtdykke medlektierne fordi jeg tænker så meget over det. Jeg skriver derfor tiljer, fordi jeg håberVIRKELIG, at I kan/vil hjælpe mig.
Knus den forvirrede og triste pige.