Kære pige, Tak for dit brev, hvor du fortæller om en dreng, du ville ønske, du ikke havde været kærester med. Du skriver, at det var meget akavet at snakke med ham i de første to dage efter, du havde slået op, men at det ikke er så akavet mere. Du skriver også, at du alligevel ville ønske, at I aldrig havde været kærester. Hvis I snakker nogenlunde godt sammen nu, bliver jeg lidt nysgerrig på, om der mon er en anden grund til, at du ville ønske, I ikke havde været kærester? Er det mon fordi, at du bare hellere ville have haft, at I var gode venner – og at det var sådan, det altid havde været? Eller er det måske fordi, du kan mærke, at han gerne vil være kærester med dig igen? Eller er det en periode, hvor du lige skal vænne dig til, at I ikke er kærester - og måske skubber jeres kæresteforhold i baggrunden, nå du ønsker, at I ikke havde været kærster. Måske gør er det derfor det virker lidt akavet? Måske er der en helt andre grunde til det? Det kan være rigtig svært at slå op med en, og nogle gange kan man blive rigtig ked af det. Det kan også være, at dén, man slår op med, bliver meget ked af det. Det kan godt være svært at se på. Har du mon været lidt ked af det? Og har drengen mon? Uanset hvad kan det være rart at snakke med en anden om sådan noget. Har du snakket med nogen om, at du har slået op med drengen? Måske har du snakket med dine veninder? Måske med dine forældre? Hvis du ikke har talt med nogen om det, kunne du så forestille dig, at det ville være rart? Jeg tror, det bliver svært helt at glemme, at I har været kærester. Et år er lang tid, og jeg tænker på, om I ikke også har en masse gode minder sammen? Hvis det føles svært og akavet, når man har slået op med én, kan det være godt at tænke på alle de gode ting, man gjorde sammen mens I var kærester. Måske har du lært en hel masse om, hvordan det er at have en kæreste? Det kan også være, at du har fundet ud af, hvad du godt kan lide at lave med en kæreste? Måske har du fundet ud af, hvordan du gerne vil have, at din næste kæreste skal være? På den måde kan man måske tænke på de gode ting, man kan tage med sig fra forholdet. Kan du mon komme i tanke om nogle gode ting, du kan tage med dig fra den tid, du har haft sammen med din ekskæreste?
Selvom du måske aldrig helt vil komme til at glemme, at I har været kærester, vil der komme et tidspunkt, hvor du ikke tænker så meget på det mere. En dag vil du kun tænke på, at I har været kærester, hvis du f.eks. bliver spurgt, om du har haft en kæreste. Det er meget forskelligt, hvor hurtigt man kommer dertil, hvor man ikke tænker på den gamle kæreste mere. Måske kunne det hjælpe dig lidt, hvis I ikke lige snakkede så meget sammen det næste stykke tid? Jeg kan godt forstå, hvis du føler, at du lige har brug for at få en lille pause fra ham. Sådan er det meget naturligt, at man har det. Måske vil du også hurtigere stoppe med at tænke på, at I har været kærester, hvis I ikke snakker så meget sammen. Måske kan I blive rigtig gode venner igen senere? Jeg håber, du kan bruge mit svar. Hvis du har lyst til at snakke mere om det eller hvis der er noget mere, du gerne vil fortælle, må du meget gerne ringe til BørneTelefonenpå nummer 116 111. Den har åben kl. 11-23 fra mandag-lørdag og kl. 11-19 iweekenden. De aller bedste hilsnerBørneTelefonen