Kære pige på 12 år,Tak for dit brev, hvor du fortæller om din ven, K, som du mistænker for at være vild med dig. Du stiller tre spørgsmål i dit brev, som jeg har forsøgt at svare på, så godt jeg kunne. Det er gode spørgsmål, og jeg håber, du kan bruge mit svar.Du starter med at spørge, om det mon er normalt, at K ser videoer og har app’s, som handler om, hvordan man får en kæreste, og hvordan man kysser? Jeg ved, at der er mange piger og drenge, der bruger nettet, f.eks. Youtube og forskellige app’s, for at finde informationer omkring de ting, du fortæller om. Det er helt normalt at være nysgerrig på, hvordan man f.eks. kysser, og at man gerne vil læse eller se mere om det. Nogle gange læser man måske om det, fordi man gerne selv vil have en kæreste eller prøve at kysse, andre gange er det måske bare, fordi man er nysgerrig og gerne vil læse lidt om, hvordan andre gør det.Du spørger også, om K er forelsket i dig? Jeg fornemmer, at du er rigtig god til at lægge mærke til den måde, K er overfor dig på. Når du fortæller om de ting, han gør, er det let for mig at sætte mig ind i. Jeg kan godt forstå, at du mistænker ham for at være vild med dig. Jeg kan desværre bare ikke svare dig på, om han er forelsket i dig, men ud fra de ting, du fortæller mig, kunne det i hvert fald godt lyde som om, at han er meget glad for dig – måske som ven - måske forelsket? Måske ved han ikke helt selv, hvordan han har det? Jeg synes, det er sejt af dig, at du har spurgt ham, om han er vild med dig. Det kræver mod at stille sådan et spørgsmål! Jeg spekulerer lidt på, om du egentlig havde tænkt på, hvad du godt kunne tænke dig, han svarede? Hvordan er dine følelser mon overfor ham?
Jeg tænker også på, at det måske har været svært for K at svare på spørgsmålet. Ligesom det kræver mod at stille spørgsmålet, kræver det også mod at svare. Jeg bliver nysgerrig på, hvordan du har spurgt K? Var der f.eks. andre tilstede, da du spurgte ham? Hvis der har været andre, kan det måske være, at han er blevet lidt genert? Tror du, han ville svare anderledes, hvis I måske prøvede at tale om det, hvor der er lidt mere ro omkring jer? Det kan også være, at K har været nervøs for, om du ville blive sur, når han svarede på dit spørgsmål? Hvordan ville han mon svare, hvis du startede med at sige til ham, at du ikke bliver sur på ham – lige meget hvad, han svarer?Til sidst spørger du, hvordan du kan gøre, så I ikke er så meget sammen mere? Du skriver, at de andre i klassen tror, at I er kærester, og jeg spekulerer på, om det er derfor, du ikke synes, I skal være så meget sammen? Eller er der mon også en anden grund til det? Synes du f.eks., at det er lidt ubehageligt eller irriterende, at han gør, som han gør? Du skriver, at I er rigtig gode venner, og jeg tænker på, at det næsten er synd, hvis I ikke kan være så meget sammen mere, fordi de andre i klassen tror, I er kærester. Som jeg læser dit brev, forestiller jeg mig, at du har bedst med at “få tingene på bordet” og vide klar besked: Du vil gerne vide, om K er forelsket i dig eller ej, og du vil ikke have, at de andre i klassen skal gå rundt og sige noget om jer, som ikke er rigtigt. Er det mon rigtigt fornemmet?
Ville du mon have lyst til at være sammen med K, hvis de andre stoppede med at tro, at I var kærester? Hvis du har det sådan, kunne du, måske sammen med K, starte med at fortælle de andre i klassen, at I ikke er kærester, men bare gode venner. Hvis de andre ikke tror, I er kærester, vil du så stadig have brug for, at I ikke er så meget sammen mere? Prøv og mærk efter om det handler om, at du selv ikke har lyst til, at I skal være så meget sammen mere eller om det “bare” handler om, at de andre i klassen ikke skal tro, at I er kærester?
Her til sidst vil lige sige, at det er meget almindeligt, at det kan være svært at bevare et godt venskab mellem en dreng og pige, når klassekammerater pludselig får det til at se ud som, at man er kærester. Så måske kan klassen, sammen med jeres lærer, tale om at venskaber mellem drenge og piger er ok. Mon du vil have mod på at spørge din lærer om det? Måske vil K støtte dig?Det kan godt være lidt svært at snakke om forelskelse, men måske har du fået mod på at tale med K om det igen? Hvis du har det er du meget velkommen til at ringe til Børnetelefonen på 116 111 og få nogle gode råd til, hvordan man kan starte sådan en samtale på en god måde. Du er også velkommen til at ringe til Børnetelefonen, hvis du bare gerne vil tale mere om det eller hvis du har andre spørgsmål.De bedste hilsner BørneTelefonen
