Sådan kan du kontakte BørneTelefonen

Brev

Drenge kan ikke li mig…

Jeg føler ikke rigtig jeg har nogen og snakke med det her om, så derfor har jeg valgt at skrive til jer…Der er nok på en måde to breve i et, vis i forstår…

Jeg har skiftet skole 2 gange og nu går jeg så i special klasse da jeg har været en del igennem (men det en anden historie), eller jeg går både i special klasse og almen klasse.

Jeg har det svært med at gå i to klasser, især at man skal holde styr på så mange ting og det der ikke så mange der forstår, og ligemeget hvor meget jeg forklar dem at jeg VIL fuldtid i almen klasse før sommerferien (mangler ikke sååå mange timer endnu), så forstår de det bare ikke

og er 100% sikker på at jeg ikke kommer til at gå fuldtid i almen klasse før sommerferien,

gør mig virkelig ked af det og sur!!:((
———————————————————————————
I Almen klassen har jeg det godt nogen dage, hvor jeg kommer hjem og er glad fordi jeg har snakket rigtig godt sammen med nogen af drengene, hvor de os har lagt mærke til mig, men nogen gange henne i skolen føler jeg at de overhovdet ikke gider og snakke med mig eller at de overhovdet ikke gider mig:((…

da der er to bestemte piger i vores klasse som ALTID snakker RIGTIG godt sammen med ALLE drengene og de for ALTID ALT opmærksomheden fra drengene af (vil gerne indrømme at jeg er lidt misundlig på dem, de snakker jo så godt sammen med alle drengene)…

Problemet er os bare at jeg har rigtig lavt selvværd og forstår aldrig hvorfor der ikke er EN ENESTE DRENG som kan li mig (altså kan li mig på kæreste måden) Har aldrig nogensinde oplevet at en dreng har kunne li mig , og føler heler ikke at de kan li mig som en ven…

og det gør det virkelig heler ikke nemmer når der er de to piger, som altid snakker godt sammen med alle drengene, som alle drengene bare er forelsket i også skriver de os med næsten ALLE drengene fra klassen af og jeg skriver ikke med en eneste dreng fra klassen af fordi de ikke kan li mig!!://

Og ved virkelig ikke hvad jeg skal gøre for at få en drengene til at kunne li mig som ven, eller som mere end bare en ven?:(( Da jeg ALDRIG NOGENSINDE tror jeg for nogen kæreste fordi der aldrig kommer til at være nogen dreng som kan li mig og bare skal leve et liv hvor jeg kommer til at bo alene…://

Kh L

Sorry for at brevet blev så langt, men håber stadig i vil svare…

Pige, 13 år
Svar fra

Børnetelefonen

Kære pige på 13 år

Jeg kan da virkelig godt forstå, at det kan være svært at være i to klasser på en gang. Og at der er meget at holde styr på. Derfor er det også super ærgerligt, at de voksne ikke lytter til dig og forklarer dig, hvorfor du ikke kan komme i almenklasse før sommerferien. 

Du bliver nok nødt til at tale med dem igen. Spørg, hvorfor du skal blive i specialklassen. Og spørg, hvordan de forestiller sig, at det ser ud om fx et halvt år. Det kan jo være, at dine lærere tænker, at der er nogle ting, du skal kunne klare selvstændigt først. Eller at der er nogle faglige ting, der skal være på plads inden. Og hvis du ved, hvad det er for ting, kan du måske arbejde mere målrettet på at kunne det, og så komme hurtigere over i almenklassen? 
Du kunne også foreslå lærerene, at du får lov til at være med til at planlægge, hvordan du sluses helt over i almenklassen. På den måde får du lov til også at styre tingene lidt – og det er tit dejligt, når man er utålmodig. 

Kunne dine forældre hjælpe dig med at tale med lærerene? 

Du spørger også, hvad du skal gøre for at få drengene til at lide dig. Jeg har svaret på mange breve, der handler om lige præcis det. For de fleste teenagere som dig vil meget gerne være populære hos det andet køn.

Når man er teenager, er man nemlig ved at finde ud af, hvem man er, hvad man mener, hvordan man skal se ud osv. Derfor går man tit og holder lidt øje med, hvordan andre gør, og hvordan andre er overfor én. Og så er det skønt, hvis det modsatte køn kan lide en. 

Desværre er det tit sådan, at det er nogle få piger i klassen, der får mest opmærksomhed – som du også oplever i din klasse. Det betyder ikke, at de er sødere, sjovere, sejere eller skønnere end de andre piger i klassen. Det handler mere om, at de tør tale mere med drengene og har lært, hvad der virker i forhold til det andet køn. 

 

Så selvom du ikke taler med drengene lige nu, så betyder det ikke, at de ikke synes, at du er sød eller spændende. 

Hvis du er i tvivl om, hvad du skal gøre, for at de lægger mere mærke til dig, så prøv at se på, hvad de to piger i klassen gør. Måske kan du få nogle idéer fra dem?

Ét er sikkert, og det er, at de fleste synes godt om mennesker, der smiler meget. Så prøv en dag at smile mere, end du plejer. Og se så om ikke det har en effekt. Jeg tror nemlig, at både dine lærere, pigerne og drengene i klassen vil begynde at smile mere tilbage. Og så bliver det nemmere at tale sammen. Var det noget, du kunne prøve af?

Ellers tænker jeg, at du kan være helt rolig. Der skal nok være drenge, der kommer til at kunne lide dig. Og du skal ikke være bange for, om du kommer til at bo alene resten af livet. Prøv at være lidt mere modig i forhold til drengen. Øv dig i at smile og tale mere med dem. Og hvis der er en bestemt dreng, du er vild med, så smil særlig meget til ham, så han får øje på dig.

Så tag det bare helt roligt. Du er god nok, som du er. 

Rigtig meget held og lykke!

Kærlig hilsen 
BørneTelefonen

"alene" hør andres fortællinger

Hør YouTuber og influencer Emilie Briting og 17-årige Martha tale om at sige det højt, hvis man har det svært, og hvem man kan gå til.

Hjælpesætning
Få en hjælpesætning, der kan minde dig om, at du godt kan klare det, og at du er god nok!

Hvilken sætning hjælper dig?

Ring

Ring til bisidningen på nummer 35 55 55 56.

SMS

Send SMS til BørneTelefonen på nummer 116111.

Ring

Ring til BørneTelefonen på nummer 116111.

Chat
Chat
Gruppechat
Gruppechat