Sådan kan du kontakte BørneTelefonen

Brev

Dreng forelsket i mig

Kære børnetelefon.

Mine veninder driller mig med at jeg er forelsket i en dreng fra min klasse der kan være så sød nogle gange og super irreterende nogle gange . Og kan godt lide ham men tør ikke sige det til ham. Altså jeg tror kan driller mig fordi kan kan lide mig.

Vi følges nogle gange sammen hjem kan er bare sååå cute og sød og betænksom.

Så plz hjælp mig med hvad jeg skal gøre.

Svar så hurtigt i kan,

med venlig hilsen S

Pige, 12 år
Svar fra

Børnetelefonen

Kære S

Det kan lyde lidt fjollet, men dem, som vi bliver forelsket i, er ofte personer, som man både synes er vildt søde og samtidig også kan være meget irriterende på andre tidspunkter. På den måde er der meget, der kan virke “mærkeligt”, når man er forelsket. Men det er altså helt almindeligt.

Din veninde synes måske noget andet end dig, og det er jo også ok. Måske kan du starte med at sige til hende, at du allerede synes. det er svært nok at være forelsket, så om hun måske vil lade vær med at drille dig med det. Kunne det være en mulighed at sige det til hende? Du kan jo sige det med et smil på læben..

Måske har hun selv prøvet at være forelsket og ved derfor, at det faktisk også er lidt hårdt at rende rundt med en masse følelser. Måske hun har nogle gode tips til, hvad du kan gøre, når hun først finder ud af, at han faktisk betyder noget for dig. Du kan jo prøve at høre hende.

Der er flere forskellige ting, man kan gøre, når man er forelsket – men det er en god ide at forsøge at give nogle tydelige signaler til den anden, så han ved, at du synes, han er lidt interessant. Måske kan du sige til ham, at “det er hyggeligt at følges” og andre små ting, der viser ham, at du synes, han er lidt mere end en sød ven. Hvis du har mod på det, kan du jo også høre, om han har lyst til at ses en dag?

Hvis der skal ske noget, er det vigtigt, at man sætter sig selv lidt på spil, for ellers kan man ende med, at der slet ikke sker noget. Der er selvfølgelig også en risiko for, at han ikke har det på samme måde, men det kan man ikke vide, før man forsøger at gøre noget ved det.

På vores hjemmeside kan du læse om forelskelse og kærlighed. Måske kan du også bruge nogle af de råd, der ligger der? Du kan jo tage et kig ved at trykke her.

Kærlig hilsen

BørneTelefonen

Få endnu flere gode råd om Forelskelse, kærlighed og kærestesorger

Kærlighed og forelskelse kan være det bedste, men hvis dit hjerte er blevet knust, kan det også gøre rigtig ondt!

Hvordan får man en kæreste? Er du forelsket? Ved du ikke, hvordan du flirter eller scorer dit crush? Er du blevet helt vild med din bedste ven?

Måske du er midt i et break up og har kærestesorger? Eller måske du gerne vil slå op med din kæreste – men hvordan gør man det?

Det kan også være, du er jaloux på din ven, fordi han scorede hende, du var vild med. Eller måske jalousien dukker op, hvis din kæreste er sammen med sine venner.

Her på siden kan du finde svar på spørgsmålene ved bl.a. at prøve scoreguiden, kysseskolen, se videoer eller få råd om kærestesorger og forelskelse.

Ramt af kæreste sorger? Få gode råd!

Det kan gøre så forbandet ondt at have kærestesorger! Her kan du få gode råd til, hvordan du bedst kommer igennem dine kærestesorger.

Ring

Ring til bisidningen på nummer 35 55 55 56.

SMS

Send SMS til BørneTelefonen på nummer 116111.

Ring

Ring til BørneTelefonen på nummer 116111.

Chat
Chat
Gruppechat
Gruppechat