Du har sendt dit brev til Børn Hjælper Børn. BørneTelefonen har besluttet, at det er bedst, at du får svar af en voksen rådgiver. Vi håber, at du alligevel vil kunne bruge svaret.
Kære pige på 16 år
Hvor er det godt, du har skrevet ind til os omkring dit problem. Det er første skridt til at få hjælp til at få det bedre. Jeg skal gøre mit bedste for at hjælpe dig videre.
Først og fremmest vil jeg svare dig på dit sidste spørgsmål. Selvom jeg ikke er på din alder, kan jeg med sikkerhed sige, at der er mange mange andre, som har det præcis lige som dig. Vi modtager utroligt mange breve fra unge piger, som har det stramt med både faglighed og afleveringspres i skolen. Som synes de savner at have en kæreste ligesom “alle andre”. Som har problemer med én eller begge deres forældre. Altså stort set “tænker på alt”, som du selv udtrykker det. Du er IKKE alene om det!
Når man er 16 år, teenager og i puberteten, farer der masser af hormoner rundt i éns krop. Det påvirker hele éns person, også tankerne, og det tager også noget af det overskud, som man ellers skulle bruge på sociale relationer, skolearbejde og den slags. Kroppen og hjernen har travlt med at udvikle sig, og så er der bare ikke så meget krudt tilbage til resten. Mon du kan genkende dét billede fra dig selv?
Jeg vil svare dig ved at dele mit svar op i tre dele ud fra de tre problemer, du skriver om:
Relationen til din mor:
Nu skriver du ikke, hvad det var, der gjorde, at du ikke taler med din mor mere. Men jeg kan både læse og mærke, at du savner hende meget. Både fordi hun er din mor, men måske også fordi hun ville være en helt naturlig person at dele dine problemer omkring skolen og din ekskæreste med. Hun er din mor og har dermed ansvaret for, at du trives og har det godt. Og det har du jo ikke.
Mon din far har overtaget dén rolle? Det føles ikke helt sådan, når jeg læser din brev. Det føles som om du står alene med dine problemer. Gør du mon dét?
Jeg synes det allerbedste ville være, hvis du genoptog kontakten med din mor. Måske kan du prøve at skrive et brev til hende. På dén måde kan du tænke over det, rette i det og være lidt tid om at få det skrevet, før du sender det. Måske kan du skrive, at du er villig til at se igennem fingre med dét der skete (hvad det så end er) og at du har brug for hende i dit liv. At du har problemer i skolen. At du har haft en meget ubehagelig oplevelse med din eks, som du har brug for at tale om. Så har du taget initiativet til, at I igen får et forhold, hvor I kan tale om tingene. Og hvor hun kan være din mor med alt hvad det indebærer af ansvar og kærlighed. Var det mon noget, du kunne finde mod til?
Problemerne i skolen
Her tænker jeg, om ikke du i første omgang kan tale med dine lærere om, at du virkelig føler dig presset og har brug for lidt “slack”. At du har problemer hjemme og har en masse tankemylder, som tager alt dit overskud. Dine lærere har jo ansvar for, at du trives i skolen, men de skal jo vide, at du har problemer, før de kan hjælpe dig med dem. Er der mon én af dine lærere, du taler særligt godt med? Mon du ville kunne henvende dig til ham/hende om dette? Måske er der, på din skole/ungdomsuddanelse, en studievejleder, som også kunne være god at snakke med?
Hvis ikke, må din far træde til. Eftersom din mor ikke er inde i billedet lige for tiden, er det ham, der har hovedansvaret for, at du har det godt – også i skolen. Så kan han tage kontakt til dine lærere og få en dialog i gang om, hvordan der kan fjernes noget pres fra dine skuldre, så du kan trække vejret frit igen.
Overgrebet fra din eks
Jeg bliver virkelig bekymret, når jeg læser om den oplevelse du har haft med din eks. Det lyder ikke, som om du har talt oplevelsen igennem med nogen du stoler på. Har du mon dét? Det er meget vigtigt, at du får betroet dig til nogen omkring den. Ellers kan den risikere at blive ved med at fylde hos dig og måske til sidst fylde så meget, at den skygger for alt andet. Mon du har en god veninde, du kan fortælle det til? Eller måske din mor, som jeg nævnte tidligere? Ellers kan du også altid ringe anonymt til Center for seksuelle overgreb og få en samtale – jeg ved at mange unge har følt sig hjulpet af rådgiverne på dette sted.
I forhold til at finde den helt rigtige, så tænker jeg, at du måske kan sætte det “på ventebænken” et stykke tid. Du har egentligt ikke travlt. Du har hele livet foran dig – også til at finde den helt rigtige kæreste. Ham/hende finder man kun sjældent i så ung en alder. Og lige nu har du rigeligt af andre ting at tænke på. Så mon ikke du kan sætte lige dén tanke på pause et stykke tid? Det tror jeg ville være godt for dig.
Jeg håber, du kan bruge nogle af mine råd og kan komme lidt ud af dit tankemylder og videre i dit unge liv. Jeg tror på dig og på at du kan genskabe et godt forhold til din mor og kan få talt ud om alt det, der tynger dig. Og at skolen kan hjælpe dig med at tage lidt af presset fra dig. Det har du fortjent.
Kærlig hilsen
BørneTelefonen
