Kære pige på 13 år
Tak for dit brev. Jeg kan godt forstå, du gerne vil have lidt hjælp til at finde ud af, hvad du skal gøre, for det lyder som en ubehagelig situation, du er havnet i. Som jeg forstår dit brev, lyder det som om, du både er presset af drengen, som du på en måde godt kan lide, og af tanken om, hvad de andre piger mon vil sige, hvis du ender med at blive kærester med ham.
Jeg har lidt svært ved at gennemskue, hvorfor drengen mon truer dig. Har du en fornemmelse af, om han mon rent faktisk mener noget med sine trusler, eller om han måske snarere på en ret uheldig måde prøver at være smart og gøre indtryk på dig..?
Hvis du tror, at han faktisk forsøger at imponere dig ved at spille sej, så kunne det måske have en god effekt, hvis du prøvede at skrive lidt direkte og smart tilbage… Det kunne fx være noget i stil med: “Hey, hvor fedt er det at blive kaldt den sødeste, hvis man har truet sig til det?” eller “det kan godt være, du faktisk er den sødeste, men så længe du truer mig, så kommer du ikke til at høre mig sige det.”
Måske kunne det give ham et fingerpeg om, at vejen til et pigehjerte næppe går gennem trusler?
Hvis du derimod er bekymret for, om han rent faktisk kunne finde på at slå dig, så tænker jeg, at du skal gribe det an på en anden måde.
Enten kunne du – hvis du tør – skrive til ham, at du ikke finder dig i trusler og at du vil gå til en voksen, hvis ikke han stopper med det. Måske kan det få ham til at indse, at han er gået for vidt?
Eller – hvis du ville være utryg ved den model – så kunne du bede din mor om at kontakte hans forældre (og jeres klasselærer), så de voksne kan tale sammen om, hvordan de kan få stoppet truslerne. Ikke nødvendigvis fordi han skal have en skideballe, men for at de kan få ham til at forstå, at det han gør, påvirker dig – og at han faktisk slet ikke må true andre.
Med hensyn til, hvordan de andre piger vil reagere, hvis du vælger at blive kæreste med ham, så vil et typisk voksensvar være, at du skal være ligeglad med, hvad andre mener, og at du skal gøre det, som er rigtig for dig.
Men jeg ved godt, at det tit er meget lettere sagt end gjort. Det betyder meget for de fleste af os, (både voksne og børn) at vores venner respekterer vores valg. Så måske ville det gøre dig lidt mere tryg, hvis du vidste, at nogle af pigerne ville forstå og respektere dit valg.
Måske kan du tænke efter, om der er nogle af pigerne, som ikke ville synes, du var mærkelig (eller som i hvert fald ville acceptere, at du valgte anderledes end dem.) Hvis der er en eller flere, som du ikke ville være usikker ved, så kunne du måske snakke med dem om nogle af de tanker, du har gjort dig. Du kan fx spørge dem, om de vil bakke dig op, hvis nogen begynder at kommentere på dit valg.
Du kunne måske også snakke med ham drengen om det og sige, at du er genert og lidt nervøs for de andres reaktion, så du gerne vil have, at I i begyndelsen er lidt diskrete og ikke officielt melder ud, at I er kærester.
Tit kan det være rigtig godt at snakke lidt mere direkte med en rådgiver, fordi man kan få vendt mange flere detaljer, end man kan i et brev. Jeg vil derfor foreslå dig, at du ringer til BørneTelefonen på 116 111, hvis du har brug for flere råd eller en snak om din situation.
Jeg håber for dig, at tingene går i orden snart.
Kærlig hilsen
BørneTelefonen
